Lykkedage I – Find dem selv

Paul Potts tog alle med storm da han vandt tv-programmet "Britain's Got Talent".

Paul Potts tog alle med storm da han vandt tv-programmet “Britain’s Got Talent”.

Hidtil har de fleste af mine indlæg handlet om mindre heldige og uhyggelige sager. Lige fra kriminelle massemord til politiske massemord begået af magtsyge despoter og til fejlvurderinger af politikere og folk fra det officielle Danmark. Plus mere uskyldigt, et par enkelte kiksede resultater fra sportens verden.

Nu vil jeg vise at numerologi også kan fortælle om positive ting der kan hænde os personligt. Om lykkedage der ligger og venter på os og grundlæggende forandrer vores tilværelse så vores liv får et nyt perspektiv.

Vidste du at du har 522 lykkedage hvis du bliver 81 år gammel? Det skal naturligvis ses i forhold til at du i 81 år lever i 39.585 dage. Det lyder ikke af så meget, men de er der og man kan selv få dem “frem i lyset” på grund af den måde man administrerer sit liv på. Samtidig har de en enorm personlig effekt som forandrer ens livsvilkår fordi den skaber en bevidsthedsforandring hvor der dukker helt nye muligheder op for personen.

Nu kender alle til oplevelser hvor man siger at man har haft en lykkedag. Det kan være at man mødte den partner som man vil dele livet med. Har vundet den store gevinst i lotteriet eller fået et drømmejob, for at vælge et par eksempler. Vi kender alle denne følelse som man kan leve længe på frem i tiden.

Det jeg vil tale om her er “numerologiske lykkedage” hvor dagens talenergi eller dagens udfordring er sådan skruet sammen at man pludselig har de optimale betingelser for udvikling. Denne dag står i forhold til den opgave man har ud fra sin fødselsdag. Der er altså en overordnet hensigt med lykkedagen. Når man bliver født har man en positiv tredelt energi, (dag, måned, år) som det er meningen at den samlet skal udfolde sig og forløse det arbejdsområde (skæbnetal) som den tredelte energi fordrer for at komme videre i sin udvikling. Sådan en opgave har alle mennesker fordi de er født og fødselsdagen er udgangspunkt for ens udviklingsproces.

Normalt har man hvis man bliver 81 år 522 numerologiske lykkedag. Nogle har kun 234, fordi de kun har to forskellige tal energier som arbejdsområde (skæbnetal), hvor man normalt har tre.

Disse lykkedage er spredt ud over ens livsforløb lige fra man er lillebitte til man bliver gammel og grå. De optræder ligesom i klumper i år: hvor et af de tre skæbnetal er lig med årets tværsum. Har den samme værdi. F.eks hvis man har et skæbnetal 4, falder den sammen med årets tværsum 4, eller 13, 22 og 31. F.eks har året 2011, tværsum 4.

Jeg vil vise et eksempel med en fødselsdag:

Eksempel med en fødselsdag

13 – 10 – 1970  reduceret til grundtal =  4 – 1 – 8.

Dette er udgangspunktet for personens potentiale. Det vedkommende er nået til i sin udvikling. Det er det positive element. Det er det personen er.

Skæbnetallene: 4  5  9 er det energiområde der skal udvikles. Det kan være mere eller mindre svært. Det er det negative element. Det er det personen skal.

Hvis “det som personen er”, hvis denne tredelte energi optræder en dag hvor denne dags vibration er “det som personen er” som en udfordring, er de optimale betingelser til stede for den dags udfordring for personen.

Det modsatte er også gældende. Hvis “det personen skal” ifølge sine skæbnetal, er dagens tal i kalenderen, og derfor står positivt, så vil denne dag opstå  med en udfordring som personen har de bedste optimale betingelser for at løse.

Denne kaldes “den lette lykkedag” fordi den er let at konstruere ved at benytte sine skæbnetal og så bytte om på dem indbyrdes som dag, måned og år.

Den anden kaldes “den svære lykkedag” fordi den er vanskelig at konstruere. Den dukker op når man mindst venter den. Den er svær fordi man skal konstruere en dag der giver ens positive fødselsdags grundtal som skæbnetal. Det er en lidt sværere øvelse, men det kan lade sig gøre.

Nu vil jeg fortsætte med  eksemplet og vise en dag hvor der sker en hændelse for personen som vil forandre vedkommendes liv totalt, men på en glædelig måde.

Eksempel på en positiv hændelse for personen som vil forandre vedkommendes liv totalt.

Eksempel på en positiv hændelse for personen som vil forandre vedkommendes liv totalt.

Som man tydeligt kan se er udfordringen på hændelsesdagen de samme talenergier som personens grundtal. Nemlig: 4  1  8. Personen selv ført frem til denne dag falder sammen med denne dags talenergier. Også: 4  1  8. Det betyder at hvis jeg fører denne dag hvor hændelsen sker, tilbage til personens fødselsdag, havner den på tallet før personens skæbnetal. Det er tallet for hans fortid.

Det vil sige at foruden at der sker en glædelig ting, er det også en forløsning fra fortidens karma der sker for vedkommende. En sjælden dobbeltting. Man skal huske på at denne person vil møde denne dag fordi det ligger til stede i hans mønster, ligesom enhver af os vil møde vores dage ud fra vores mønster og han har ikke selv valgt dagen. Det er bare sket.

Den hændelse jeg refererer til er sangeren Paul Potts som deltog i en talentkonkurrence ”Britain’s Got Talent” som han vandt. Det var i 2007. Denne lidt tykke nærmest trivelige, men tilbageholdende lille mand med de skæve tænder gik ind på den store scene og sang en arie ”Nessum Dorma” fra Puccinis ”Turandot”. Man kunne ligefrem se på dommerne, da de fik at vide, at han ville synge opera, at nu skulle de igen høre på noget fra en person, der fuldstændig havde overvurderet sig selv. Dem var der mange af til sådan en konkurrence. Han begyndte lidt svagt, men sang sig hurtigt op, og dommerne og publikum blev totalt overrumplet af denne lille beskedne mand med den store stemme. Der opstod en euforisk stemning, som jeg nærmest vil kalde opløftet af en magisk hånd. Alle var totalt indfanget, og en kollektiv bølge af begejstring skyllede hen over salen. Folk rejste sig, råbte og skreg og klappede henrykt, og nogle græd forløsende, fordi de ikke kunne lade være. Blandt andet den kvindelige dommer. Uden kontrol. Hun fik gåsehud og hårene rejste sig, som om hun var blevet elektrificeret, som hun senere beskrev det.

Det blev vist på Google. com og derfor spredt over hele verden. Ihvertfald den vestlige. Det var en ukendt person, som derved fik sit internationale gennembrud, selv om jeg tvivler på, om han målrettet søgte det. Dertil var han for tilbageholdende og genert. Han kunne bare lide at synge.

Se Paul Potts synge Nessun Dorma på YouTube

Set i et overordnet perspektiv var det nærmest magisk for alle dem, der hørte og så ham til den audition på ”Google” denne hans numerologiske lykkedag. Det var ikke noget, de glemte med det første. Hele seancen havde noget oprindeligt ægte over sig. De kritiske dommere. Det kyniske publikum hvis den optrædendes evner ikke stod mål med hvad de forventede og så den totale forløsning hvor alle overgav sig til en lille beskeden mand som, tror jeg, var noget overrasket, fordi han jo bare sang som han nu plejede. Også det at han levede et nøjsomt dagligdags liv som de fleste almindelige mennesker nu gør, og tjente til dagen ved at sælge mobiltelefoner, var en underbygning og forstærkning af alles drøm. At vise sig suveræn til noget og få uforbeholden succes. Hvem drømmer ikke om det?

Dette eksempel viser hvilke kræfter der ligger gemt når mennesket møder dagen og derfor får foræret de optimale betingelser for udvikling. For Paul Potts blev det starten på et nyt liv, et liv han altid havde drømt om, men ikke troet han skulle få opfyldt. Ikke det at han nu levede problemfrit, slet ikke, men det er en anden slags problemer han nu skulle løse. En helt anden slags.

Yderligere oplysninger:  Se Om bloggen og Vidensbank punkt 1, 3 og 4.

Min bog Lykkedage på 60 sider, fortæller om hvordan man selv finder frem til sine lykkedage, både de der er lette at konstruere og dem der er svære at konstruere. Eksemplet om Poul Potts er taget fra denne bog.

OBS!  Besøg min hjemmeside talmesteren.dk, hvis du vil have hjælp til at finde dine tre skæbnetal. Klik på “Din Dato”. Skriv din fødselsdag i de tre felter (husk 1900 under år). Vælg “Se Dine Tal”. Så vil de tre tal i den første lodrette række være dine skæbnetal. Yderligere anvisninger er beskrevet i bogen. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *