Den amerikanske Fotograf Francesca Woodmann datter af kunstnerægteparret George og Betty Woodman begik selvmord ved at kaste sig ud fra et vindue 22 år gammel. Hun havde i længere tid været deprimeret bl. over et kunstlegat hun havde håbet på at få, men ikke fik, og forholdet til sin forlovede der var gået i stykker. Hun gik i følelsesmæssigt opløsning. Da hun ville besøge en af sine venner og vedkommende ikke var hjemme gik hun i stedet op på loftet og kastede sig ud fra et vindue. Hun havde prøvet muligheden for selvmord før, men var blevet reddet i sidste øjeblik og flyttede derefter hjem til forældrene som holdt opsyn med hende. Da hun havde fået det bedre flyttede hun tilbage til sin lejlighed. Hun følte dog ikke at hun igen kunne komme i nærheden af egne høje kunstneriske ambitioner. Et job hun havde hos en modefotograf som assistent var hun alt for dygtig til. De udnyttede ikke hendes talent. Det frustrerede hende. Hun var langt foran sin tid og branchen var ikke moden nok til at værdsætte hendes kvaliteter. Senere efter hendes død blev hun en stor inspirationkilde for branchens kommende modefotografer og dannede ligefrem skole. Som det tit går for genier har de ofte svært ved at blive forstået og følelsesmæssigt må de leve i et slags tomrum.
Francesca havde altid været en meget speciel pige der vidste hvad hun ville. Da hun som tretten-årig fik et fotoapparat af sin far der også var fotograf, vidste hun straks hvad hun ville bruge sit liv til. Hun ville være fotograf. Hun udviklede hurtigt et meget specielt fotografisk billedsprog. Hendes arbejder var meget intense hvor hun brugte sig selv i portrætter, arrangeret i mystiske scenerier hvor hun ofte selv optræder helt eller delvis nøgen. Der er noget uforløst og uforklarligt over hendes foto som beskueren ikke rigtig kan slippe. Noget gådefuldt. Talmæssigt er der også noget gådefuldt over hendes død.
Tal energierne i hendes navn, viser at hun har nogle særlige egenskaber som hun er forpligtiget til at bruge for at holde en indre balance. Hun var meget udadvendt og social og hun havde også haft mange mandlige venner. Hun var nysgerrig og jordbunden. Kreativ med en stærk trang til eksperimenter. Men som alle genier var hun ikke langt fra angsten og depressionen. Hun stillede store krav til sig selv, men omgivelserne var ikke modent til at give hende anerkendelse og hun kom i følelsesmæssig ubalance. Derved blev hun usikker og kunne ikke skabe orden ud af kaos.
Der er noget besynderligt ved den beslutning hun tager på selvmordsdagen. Den består at tre 1-taller hvor de to 1-taller er sammensat af 19. Det betyder at noget er afsluttet (9) for at noget nyt kan begynde (1). Dagens udfordring er 3 4 5 som er hende fødselsdags grundtal: 3 4 5 som er positive. Det betyder at hun har de optimale betingelser for at klare dagens udfordring. Hun har det jeg kalder en “lykkedag”. Dvs. “Det hun er” er også “det hun skal”. Meget mærkeligt og gådefuldt når hun nu gør det hun gør. Når dagens stærke positive energier med de tre 1-taller signalerer afslutning for at noget nyt skal begynde, så kan man som numerolog få det indtryk at det der skulle ske, det skulle ske.
Hun havde hele året siden sin fødselsdag været i en PÅ-7 , som er en meget indadvendt tal energi der negativt kan være meget depressiv. 7 8 9 som er hendes tre tal energier på selvmordsdagen, er ikke til stede i hendes navn og derfor har hun et dårligt forhold til disse energier. De er ikke rigtig integreret hos hende på en positiv måde. Det tyder på at hun har været forsvarsløs over for det der skulle ske.
Hendes positive navnetal er: 2 9 11. Siden sin fødselsdag hvor hun begynder på PÅ-7, den indadvendte depressive energi, som hun var forsvarsløs over for, gik der 290 (= 11) dage (de samme talenergier) til den skæbnesvangre dag. Det var som om beslutningen om selvmordet lå og ventede på hende kalendermæssigt set, selv om hun havde de optimale positive energier fra navn og fødselsdag. Det var ikke nok til at overvinde selvmordetstrangen. 7-energien var for stærk. Hun gik i panik. Forsvarsløsheden over for 7-energien blev udvirket af hendes eget svigt fra en tidligere inkarnation. Det er nok det tætteste jeg kan komme på en forklaring.
Hvis man ser det i et større perspektiv kan man godt forklare hendes “lykkedag” med at hun efter sin død fik berømmelsen. Hendes værker blev vist på de store internationale kunstcentre i verdens hovedstæder. “Louisiana ” var et af stederne i 2012. Her blev hende fotografier vist sammen med værker af hendes mor og far. I dag koster hendes billeder tusindvis af kroner stykket.
Yderligere oplysninger: Se “Om Bloggen” og “Vidensbank” punkt: 1, 3, 4 og 6.