Min oldefar: Carl Ludvig August Haahr var født den 3. januar 1822 i Fredericia. Han kom i lære i Odense hos urmager Anders Jessen på Fisketorvet. Det var i 1839. Han skulle stå i lære i fem år og med til uddannelsen hørte det sig til at man skulle være naver. Dvs. han skulle rejse rundt i Danmark og eventuelt udlandet og besøge og arbejde hos andre urmagere. Man forventede at det skulle man gøre i tre år. Så ville man også få større udsyn og se hvad andre urmagere kunne. Traditionerne for urmageri var forskellige i de forskellige egne og lande.
Fordi han var i lære i et fag undgik han militærtjeneste. Han var i det hele taget heldig fordi han havde en mulighed for at se verden. Han var ikke stavnsbundet som mange var den gang. Det benyttede han sig også af og var både i Tyskland og Polen foruden han turede rundt i hele Danmark og arbejdede hos forskellige urmagere. Han elskede det frie liv. Han var naver i seks år og han var efterhånden klar over at han ikke kunne blive ved med dette frie liv fordi han også ville stifte familie. Hver gang han var hjemme i Odense oplevede han at hans venner både var blevet forlovet, gift og havde fået børn. På det punkt var han lidt bagud.
Hans far og mor boede på fisketorvet i Odense, så da hans far døde i 1848 som han fik besked om i Frankfurt i Tyskland, besluttede han at rejse hjem og flyttede ind hos sin mor. Han søgte borgerbrev i kommunen, fik det og startede så urmagerforretning i Vestergade. Han var gået fra en nomade tilværelse til et fast opholdssted. Noget af en stor udfordring for ham fordi hans karakter var vandringsmandens. Han var nu 28 år gammel.
Så skete der noget mirakuløst for en numerolog. Jeg fandt hans første annonce i “Fyns Advertissement Tidende” hvor han anbefalede sig med alt inden for sin kunnen for urmagerfaget og meget besynderligt også reparation af Zugharnomikaer. Zug betyder træk og han har sandsynligvis selv spillet på sådan et instrument. Det var en god måde at besnære andre på med lidt spilleri på hans vandringer.
Det forbløffende var dagen han satte annoncen i avisen.
Vi kan se at grundtallene på hans fødselsdag er: 3 + 4 + 1. De repræsenterer det han er, energimæssigt set. Dagens udfordring da han sætter annoncen i avisen er også 3, 4, 1. Dvs. At det han er, er også det han skal som udfordringen er denne dag. Det kaldes en “lykkedag” og er den optimale mulighed for at det man sætter i gang vil lykkes. Det skete i 1850. Han anede ikke selv noget om at det var en “lykkedag”. Dagen var noget han ubevidst valgte energimæssigt set.
Han havde heldet med sig. Der er dog også en anden grund til at han var heldig. Ifølge hans karakter som “vandringsmand”, var det meget svært for ham at skulle være fastboende og ikke kunne rejse som han havde lyst til. Det var en overvindelse for ham. Det er også her lykkedagens held markerer sig at han kunne slå sig til ro og skabe en familie som han også gerne ville. Ellers ville han i længden få store problemer imod sin udviklingsretning. Han havde også sin mor: Louise Haahr, (født Kerff) at tage sig af.
Nu havde han fået fast grund under fødderne. Så et stykke tid efter fik han borgerbrev i Haderslev hvor han så oprettede urmagerforretning i Gåskærsgade i centrum af byen. Haderslev og Sønderjylland var kendt for deres høje standard af urmageri og her havde han også tidligere oparbejdet et netværk foruden at hans fars store familie boede på egnen omkring Ølgod. Her i Haderslev mødte han min oldemor Wilhelmine Frederikke Antonette Schyum og de flyttede senere til hans fødeby Fredericia. Her måtte de dog flygte fra under krigen i 1864 da byen blev belejret af østrigerne. Som så mange andre af byens borgere blev de overført til Middelfart og spredt rundt på gårdene på Fyn. Familien havnede i Fraugde syd for Odense sammen med deres to børn og kom først tilbage til Fredericia i 1870 hvor børnene, som nu var blevet til tre, voksede op. Det sidste jeg ved om ham er at han efter 1880 ikke er at finde i Fredericia og rygtet siger at han rejste til Australien. Han har nok ikke kunnet holde sig i ro og er sandsynligvis død et eller andet sted i Danmark eller udlandet.
“En lykkedag” som min oldefar oplevede det i 1850 er ikke bare forbeholdt ham. Alle mennesker har “en lykkedag”. Normalt 522 spredt over livsforløbet hvis man bliver 81 år. Det var det som jeg syntes var unikt at jeg fandt en af min oldefars lykkedage. “En lykkedag” er forbindelsen mellem vores almindelige dagsbevidsthed og den overordnede bevidsthed som vi alle er underlagt. Når sådan en forbindelse gennem en handling kobles til, sker der altid noget som skaber stor afgørende forandring for en og denne forandring har noget med ens skæbne eller “blue print” at gøre. Man kan også sige at “en lykkedag” er en eksamensdag hvor man har bestået fordi man har handlet rigtigt i sit liv. Min oldefar tog sig vældigt sammen og blev fastboende og ansvarlig medborger i samfundet og fik kone og børn. Han vidste godt intuitivt at han ikke kunne fortsætte sit liv på evige vandringer. Det lyttede han til og det skabte forandringen for ham.
Se andre indlæg om Lykkedage: I, II og III.
Yderligere oplysninger: Se Om bloggen og Vidensbank punkt: 1, 2 og 3.
Jeg kender meget til hans karakter fordi jeg har “lagt hans tal” Har analyseret hans potentialer både negativt og positivt ud fra hans fødselsdag og dåbsnavn. Hvordan man gør kan læses i en af mine bøger om Esoterisk Numerologi.
Hvis man vil finde sine egne lykkedage kan man finde oplysningerne i min bog Lykkedage. Her er beskrevet hvordan man finder dem ud fra sin egen fødselsdag.