Skaberen af Anno Domini Era, Dionysius Exiguus.
Den skytiske munk og astronom Dionysius Exiguus fik den opgave af pave Johannes I i år 525, at lave en kalender, der på en mere præcis og lettere måde kunne udregne den største kristne højtid – påsken. Dertil skulle man bruge fuldmånen efter forårsjævndøgn, men problemet var, at man brugte en solkalender som månekalenderen ikke fulgte. Den var 11 dage bagud for hvert år. Den solkalender man brugte var den Julius Cæsar fik lavet i 46 f.v.t., kaldet Den julianske Kalender. Som udgangspunkt for denne kalender havde man valgt den romerske kejser Diocletians tiltrædelse i 284 da Dionysius Exiguss fik sin opgave.
Han valgte et år omkring den tid han vidste Jesus havde levet. Et årstal som 4 gik op i, fordi året skulle være skudår, og hvor 19 også gik op i fordi det så var lettere at udregne fuldmånedagen. Da det var i år 525 han fik opgaven, regnede han bagud. Nu havde han året ud fra hvilken han kunne udregne fuldmånebevægelserne.
Da man ikke vidste hvornår på året Jesus var født, valgte man den 25. december der var vintersolhverv den gang. Romerne havde fra gammel tid brugt 1. januar til start på året og det ville man bibeholde. Kirken var stadig domineret af den romerske tankegang. Det var derfor man valgte deres vintersolhverv som udgangspunkt hvor man pyntede træer som de holdt helligt. I dag det samme når vi pynter vores juletræer. Så ville de to kulturer, den romerske kultur og den kristne kultur blive knyttet tættere sammen. De havde brug for hinanden i denne brydningstid. Jesus var jøde og ifølge jødernes religiøse skik skulle drengebørn omskæres inden 8 dage efter fødslen. Ved at vælge den 25. december, så passede pengene. Derfor har Jesus fødselsdag den 25. december. Det er simpelthen noget man har bestemt. Det var en katolik der bestemte det og sådan er det stadig. Den blev anerkendt af kirken i år 532.
Da Jesus blev født var “Herodes den Store”, som efterstræbte alle nyfødte drengebørn på livet, stadig kejser. Han døde i år 4 f. kr. Jesus må derfor være født før hans død. Dionysius Exiguus valgte af praktiske grunde et andet år så han lettere kunne udregne påsken fremefter. At Jesus er født 1, 4, 7 år før eller efter år 1, er derfor ligegyldigt. Det har han bestemt og det er blevet cementeret af vores fælles bevidsthed som er rettet mod dette punkt. Det tænker man ikke umiddelbart over.
I dag bruger man over hele verden den kristne kalender. Den er altdominerende og bruges i enhver form for handel og samkvem mellem stort set alle lande. Andre kulturer end den kristne bruger så deres egen kalender ved udregning af deres egne traditionelle religiøse højtider.
Da alt bevægelse har et udgangspunkt, så betyder det numerologisk, at fordi alle bruger kalenderen, bliver udgangspunktet for hele verdens fremadrettede udvikling Jesus fødselsår 1, da vi alle har vores bevidsthed rettet mod dette fødselsår. Det gælder først og fremmest de 2,5 milliard mennesker der er kristne. Også hvis man er ateist eller tilhører den gamle mytologiske Asa tro eller står uden for folkekirken. Alle andre der bruger kalenderen, også de 1,3 milliarder muslimer bliver derfor en del af kristendommens udviklingshistorie. Det er vi underlagt uden at kunne gøre noget ved det. Det er vi blevet født ind i. Man kan næsten sige at det er skæbnebestemt.
Der har to gange været forsøg på at skabe en ny kalender. Skabe et nyt udgangspunkt for et nyt tankesæt. Første gang var under den franske revolution. Man ville bryde kirkens magt over det daglige liv og tænkning. Et kalendersystem i oplysningen ånd. Den havde meget poetiske betegnelser hentet fra naturen og den almindelige dagligdag. Den varede i 13 år. Den anden gang var under kommuniststyret i Sovjet hvor man indførte en revolutionskalender. Ugen skulle have 5 dage: 4 arbejdsdage + en hviledag. Hver måned skulle have 6 uger. Meget praktisk. Kalenderen varede i 11 år og slog aldrig rigtig igennem.
Det havde måske været mere rimeligt om man havde valgt dagen for korsfæstelsen, eller endnu bedre pinsemorgen hvor Kristus overgav apostlene Helligåndskraften så de kunne gå ud og forkynde evangeliet. Men det er Jesus fødsel som menneske der er lagt vægt på. Sådan blev det. Sådan valgte Dionysius Exiguss. Det må vi indrette os på.
Uddrag fra min bog, Talmesteren:
Den franske revolutionskalender, fransk republikansk kalender, indført i Frankrig ved dekret i oktober 1793, hvorefter den skulle regnes fra tidspunktet for republikkens grundlæggelse den 22. september 1792.– Den Store Danske encyklopædi