EM i fodbold 1992 – Guld til Danmark

Fodbold EM 1992

Hyldest ved hjemkomsten på Rådhuspladsen i København.

Metafysisk analyse: Nu nærmer vi os tiden hvor EM i fodbold skal afholdes igen. Denne gang i Polen-Ukraine den 9. juni til 1. juli 2012. Endnu en gang er Danmark deltager. Vil det lykkes os at vinde guld endnu en gang? Det er der nok ikke mange der tror på. Det troede man heller ikke i 1992.

Hvad var det der skete i 1992 da Danmark vandt europamesterskabet? Hvordan kunne det lade sig gøre at vinde det? De var kommet med på et afbud da Serbien måtte trække deres kandidatur på grund af borgerkrigen i Jugoslavien. Mange af spillerne var allerede taget på ferie da de hurtigt blev samlet til forberedelserne. De oplevede derfor ikke det hysteri der altid udfoldede sig inden en sådan turnerings start. Der var ingen der regnede med dem så de kunne tage det helt afslappet.

Hvad var det så der gav Danmarks succes? Det der gjorde det var noget man ikke kunne se. Det var energien der gjorde det, set fra en metafysisk vinkel. Bruger man denne vinkel ser man på landets energier ud fra dets fødselsdag og sammenligner det med datoerne hvor kampene spilles.

Har landet en Fødselsdag? Ja, det har alle lande selv om det kan være svært at finde ud af hvordan et lands befolkning selv mener det har fødselsdag. Det er gerne landets uafhængighedsdag. For Danmark som demokrati er det den 5. juni 1849 da vi fik vores grundlov. Denne datos tal energier sammenligner man med tal energierne for datoen hvor kampene skal spilles. Det kan være meget oplysende og fortælle om der er medvind eller modvind sådan en dag.

Lad os starte med Danmarks fødselsdag:

Danmarks fødselsdag

Grundtallene i datoen er: 5 + 6 + 4. Det er det Danmarks positive energier der står for Det Danmark er.

Skæbnetallene: 6, 3, 8 er dagens udfordring. Det er i denne situation: Det Danmark skal.

Hvis vi bytter om på de to energier så Det Danmark skal er dagens tal, så oplever Danmark den optimale gevinst af sine evner fordi tal energien denne dag er med dem. Det var det der skete de sidste to fodboldkampe mod Frankrig og Tyskland. Dagens energier var med dem.

Kampen mod Frankrig blev spillet den: 17 – 6 – 1992
Grundtallene denne dag er: 8 + 6 + 3

Kampen mod Tyskland blev spillet den: 26 – 6 – 1992.
Grundtallene denne dag er: 8 + 6 + 3

Vi ser her at Danmarks udfordring på dets fødselsdag i 1849 falder overens med de to kampes positive energier: 8  6  3. Når sådan noget sker kalder jeg det at man har en “Lykkedag”. Danmark havde to “Lykkedage” lige efter hinanden og vandt derfor begge kampene netop på grund af den positive energi. Da denne sidste kamp var finalen så var det derfor Danmark vandt guld. Så enkelt er det, set ud fra en metafysisk analyse.

En ekspert giver en vurdering om kampene ud fra sine erfaringer og viden. Det er en fysisk personlig analyse. Den metafysiske analyse ser det fra et højere udgangspunkt end det personlige udgangspunkt, nemlig fra Skabelsens udgangspunkt hvor alt levende med deres iboende energier har sit udspring. Til det analyse formål bruger man tallene for energierne som fortæller om de mønstre vi alle er underlagt.

Danmark er heldig at få sit udfordringsmønster udlagt som en positiv energi hele to gange. De har ikke selv bestemt datoerne. Dem fik de ved lodtrækningen. Man kan sige at dagen for lodtræknin-gen da afgøres mønstrenes forløb. Det er selvfølgelig en helt anden måde at se fodbold på som de fleste nok vil stritte imod. Man kan se forudbestemmelsen. Det er et opgør mod vanetænkningen.

Danmark spillede den første kamp uafgjort mod England. Tabte til Sverige og vandt over Holland efter straffesparkskonkurrence. På grund af resultaterne af de andres indbyrdes kampe deltagerne imellem stod Danmark pludselig i en positiv situation. Mønsteret var ved at lægge sig på plads. Resultatet kender vi. Den danske landstræner: Richard Møller-Nielsen havde i denne turnering sin største triumf. Han var i sit skæbneår.

Når man skal regne udfaldet af en landskamp ud skal man finde begge landes fødselsdage for at finde ud af hvis energier der er de bedste. Eksempler på landes fødselsdage er:

  • Norge: 17-5-1814
  • Sverige: 6-6-1523
  • Finland: 6-12-1917
  • Belgien: 4-10-1830
  • Tyskland: 3-10-1990
  • USA: 4-7-1776
  • Nordkorea: 9-9-1948

Man kan let finde flere på Internettet.

Yderligere oplysninger: Se Om bloggen og Vidensbank.

Metafysisk analyse afslører nogle andre mekanismer som kan regnes ud på forhånd når man kender personens fødselsdag (Danmark) og datoen for begivenheden. Jeg vidste på forhånd at de ville vinde, da jeg havde datoerne, men der var ingen der troede på mig.

Har Danmark nogle “Lykkedage” i den forestående turnering her i 2012? Min lille bog “Lykkedage” fortæller om hvordan man udregner det. Man kan også finde sine egne “Lykkedage” som man normalt har 522 af i sit liv hvis man bliver 81 år.

Se mine andre lykkedage-indlæg om bl.a. Paul Potts og Susanne Bier  som også fik et mønster der passede dem da deres tid kom.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *