Tidens herskende energi, historisk set – Tallet 2

En metafysik analyse

Det er energien der bestemmer vores handlinger numerologisk udredet ved tal. Denne kollektive energi rammer os og energien har været til stede siden Skabelsen. Er sat i gang af Skaberen. Den har siden starten fra vores kalenders begyndelse, opstået i vores bevidsthed. Skiftet i et gentagende regelmæssigt forløb og har efterhånden som tiden er gået, gradvis udviklet sig. Energien er ens for alle mennesker, men vi bruger den forskelligt eller fornægter den. Det er energien der styrer vores handlinger, derfor skal vi have respekt for den. Den kollektive energi er tværsummen af århundredernes benævnelse. Da vi nu lever i 2000-tallet, er den kollektive energi i dette århundrede til 2100, styret af 2-tallet. De børn der er født i dette århundrede og som højest er 12 år, er derfor “2-børn”. Dvs. at de er født under en energiform som ikke har eksisteret siden 200-tallet for 1800 år siden. Den er nu forstærket siden den gang, da energien kommer fra fire cifre modsat tre cifre i 200-tallet. Denne opvoksende generation i 2000-tallet vil derfor være bærer af en meget speciel energi som andre kun kender til som personlig delelement i deres navn eller fødselsdag. Selv om den kollektive energi er ren og stærk, er den dog under positiv eller negativ påvirkning. For at gøre dette klart derfor følgende. Tallet 1 som er før 2, er derfor fortid for 2. Tallet 2 som er efterfulgt af 3 er derfor dets fremtid. Den herskende kollektive energi som er 2 for øjeblikket, har derfor en fortid 1 (modvind) og en fremtid 3 (medvind). Omsat til kalenderen er århundredet før: 1900, fortid for 2000. 2100 er fremtid for 2000 fordi der går en fremadrettet vækstbevægelse gennem kalenderen.

Alle der er over 12 år er derfor “1-mennesker” fordi de er født i 1900-tallet og levede under 1-tallets kollektive energi. Det er dem der har opbygget magten i 1900-tallet, og denne energi rækker derfor ind over år 2000 så længe “1-mennesker” lever. De er i konflikt til 2-energien, da lige og ulige tal er modsætninger. Denne konflikt vil være magtfuld til stede indtil “1-mennesket” langsomt tynder ud i 2000 året. Samtidig vil “2-menneskenes” energi langsomt vokse frem, især fra 2020 da “2-menneskene” så er blevet politisk bevidste og vil indtage magtpositionerne i samfundene. I den første halvdel af 2000 sker der et vagtskifte fra 1-energien til 2- energien. Dette vagtskifte skaber konflikt. Hvad står 1-energien for? Den er en magtfuld lederenergi. Den er en intellektuel, målrettet, undersøgende, videnskabelig energi. Derfor er 1900-tallet det århundrede hvor der er gjort de største og mest betydningsfulde videnskabelige opdagelser i menneskets historie. Negativt er den meget destruktiv, især under modstand hvor den ikke kan udfolde sig som den synes den vil udfolde sig. Et eksempel på dette er det første år i 2001(første konflikt mellem 1 og 2 i årtusindet), hvor den nærmest apokalyptiske begivenhed af sprængningen af tvillingetårnene i World Trade Center i New York er et udtryk for dette. Sat i gang af Osama bin Laden for at søge tilbage til det oprindelige, over for en magt: USA, som meget dominerende og magtfuld har styret den globale politiske verden. Al-Queda er en magtfuld meget voldelig 1-energi der destruerer for at opnå det som de synes er rigtigt. Hvad står 2-energien for? Først og fremmest samarbejde. Den er ikke en lederenergi der vil eller skal bestemme, men være sammen med andre om at lede. Derfor er den mere diplomatisk og forstår modsætninger bedre end 1-energien og er derfor ikke ekstrem på nogen måde. Den vil altid søge balancen. Den går efter gennemsigtighed. Intet må være skjult. Den er feminin og mere åndelig end 1-energien. Derfor er 2000-tallet det kvindeliges og det metafysiskes årtusind i modsætning til 1000-tallet der var det maskuline og det intellektuelles fysiske årtusinde. Negativt er den tilbøjelig til at underlægge sig en dominans over for en stærkere håndfast magt. da den ikke er så fysik stærk på grund af sin kvindelige og åndelige habitus. Manipulationsprocesser vil derfor florere og med den elektroniske kommunikation vil denne manipulation foregå globalt på alle planer. Verden bliver en slagmark mellem disse to energier, 1 og 2 i det første halve århundrede. Det er 2-menneskets udfordring. Her er der modvind eller skærpelse i vores fælles kollektive udviklingsproces. 2-energien giver sig udtryk ved valget af vores første kvindelige statsminister i en 3-parts regering hvor de to andre partier også er ledet af kvinder. Især oplever den kvindelige statsminister manipulationsprocesser fra oppositionens side i alt hvad hun foretager sig. I det hele taget er kvinder ved at gøre sig gældende inden for alle områder af samfundslivet. Det er meget tydeligt. Efter 2050 er 2-eren reelt alene på banen. De sidste rester af “1-mennesket ” har ingen betydning. Forude ligger 2100 og venter. Den er en 3-energi. Den ligger i forlængelse af 2 og er derfor fremtiden for 2-energien. I den sidste halvdel af 2000 er der medvind for 2-eren. Her vil vi nå det bedste samarbejdsklima set på et globalt plan. Det er altid det sidste del af hvert århundrede hvor der sker størst fremgang for det energien står for. Det fortæller historien os. Når året 2100 er nået, fortsætter 2-energien stadig den kollektiv energi, men kommer på en mindre plan (100) nu i modsætning til 1-energien som er 2-erens fortid. I 2200 vil der være medvind fordi der ikke her er nogen modsætning. Kun i skiftet mellem ulige og lige årtier vil der være udfordringer. F.eks 2230, 2250, 2270. 2290. derimod vil året 2222 være et sublimt højdepunkt for 2-energien da der ingen modsætning er mellem: tusind, hundred, tier eller etter. I 2300 vil modsætningen dog ikke være så stor som i 2100 da 3 er tallet for fremtiden for 2. I 2400 er der medvind da begge de styrende tal er lige tal. Det bliver en meget opbyggeligt århundrede. Sådan vil det forsætte i medvind med lige tal og i modvind med de ulige tal og årtierne vil gøre sin indflydelse gældende som delelementer af positiv eller negativ karakter. Det er sådan “det er skruet sammen” for at vores kollektive bevidsthed kan udfordres og udvikle sig. Yderligere: 2-energiens samarbejdsindflydelse gjorde sig allerede så småt gældende i 1950 fordi der forestod et stort energiskifte til det næste årtusind. Ligesom 1-energien gjorde sig gældende fra 950 og frem til energiskiftet i år 1000. Nogle kalder det også for “Vandmandens tidsalder” der begyndte her sidst i 1900-tallet. Det bevirkede at EU opstod (samarbejde) og diktaturer i Portugal, Spanien, Grækenland og Sovjet som førte til nedlæggelsen af “Jerntæppet” og befriede Østeuropa, gik i opløsning. Denne modstand mod autoritererne forsatte i senere Ukraine og sprang ud i det “Arabiske Forår” og her til sidst Myanmar. Det er 2-erens samarbejdsenergi der gør sig gældende. Den vil fortsat gøre sin indflydelse gældende, men møder modstand af “1-mennesket” i diktatorerne der stadig sidder på magten i de forskellige lande og hellere vil destruere det de ikke selv vil kunne opnå (Syrien er et godt aktuelt eksempel). De kan samarbejde, men det vil de for alt i verden ikke. Magten tiltrækker. Derfor de blodige opgør mellem parterne. Slutsresultatet vil ende i et, sandsynligvis blodigt opgør mellem sunni- og shia-muslimer i Mellemøsten indtil de lærer at acceptere et tåleligt samarbejde, med konflikten mellem katolikker og protestanter i frisk erindring som også begyndte meget voldeligt. Samtidig vil det kvindelige element udfolde sig både hos sunni- og shia-muslimer og søge mod opgør med autoriteterne. Dvs. den mandsdominerede udlægning af religionen “Islam” som hader kvinder som frie mennesker, vil være under hårdt pres og langsomt blive fortrængt som det gik den kristne kirke. Men det tager lang tid. Yderligere oplysninger: Se Om bloggen og Vidensbank. Hvis du vil se hvordan farvemønsteret ser ud for din fødselsdato, så tryk ind på min hjemmeside, Talmesteren – Tryk på “Din dato”. Skriv datoen i de tre felter. Tryk på “Mit sjælsmønster”, så vil mønsteret dukke op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *