EPISODE 13 OM TAL NUMEROLOGI HISTORISK SET.

Numerologi – historisk set.

Mit talsystem som jeg gennem forskning i de sidste tredive år har bygget op, har sit udgangspunkt fra det gamle græske geni: PYTHAGORAS, som levede ca. 570 år f. Kr. Han var som ung i lære hos de æyptiske præster, som var dem der havde kundskaberne og magten i landet, men da perserne indvaderede Ægypten blev han som fange ført med til Bagdad hvor han kom i tjeneste hos kejseren, da han allerede den gang var en stor berømt mand. Her kom han i kontakt med persernes numerologi der til forskel fra ægypterne brugte konsonanter og vokaler i deres analyser hvor ægypterne havde tegn.

Persernes talsystem beroede på lyden fra det enkelte bogstav og havde ikke 9-tallet med, sandsynligvis fordi 9 var alle lyde. Det gav nogle andre værdier for bogstaverne og kan ikke sammenlignes med det græske system hvor man gik efter placeringen af bogstaverne i alfabetet. Sådan syntes en rationel og logisk person som grækeren Pythagoras at det skulle være. Han skabte derfor sit eget talsystem da han efter 22 år fik lov at rejse hjem til Grækenland.

Han startede sin egen ”Kend dig selv” skole i Kroton i syditalien. Her lavede han personligheds analyser af især politikere og embedsfolk for at de kunne lære sig selv bedre at kende og derved ikke gøre skade på andre. Grækenland var et demokrati hvor politiske diskusioner foregik offentlig. Et folkestyre som senere blev model for alle vesteuropæiske lande. Det var også her at skabelsen af den rationelle videnskab med opfattelse af verdens og universet sammehæng blev til. Pythagoras ”Alt er tal” er koblet til denne opfattelse og er et metafysisk udtryk for den fysiske videnskab. I talrækken fra 1 til 9 ligger koderne gemt som udtrykker den overordnede sammenhæng af alt levende udtrykt i energierne (tal) i dagene, månederne og årenes gentagende rytme. For grækerne var det ikke solen der stod op i øst og gik ned i vest, men planeten jorden der drejede om solen på et år. Planeten Jorden var ikke flad. Som man troede den gang.

Skærmbillede 2017-11-23 kl. 11.41.47

De rationelle grækere lavede fønikernes ca. 300 vokaler om til de få vokaler som vi bruger i dag i Vesteuropa. De bevirkede at det græske sprog blev meget hurtigere at læse og forstå og derved skabte de udbredelse af sproget til hele den kendte verden som den gang var Romerriget . Ved romernes ekspansion blev det latinske alfabet spredt til resten af Europa med kristendommen, heriblandt til Danmark. Det er det indoeuropæiske sprog som er det vi bruger i Vesten i dag med små afvigelser fra land til land. Vi skylder grækerne meget.

I 400-tallet gjorde Kejser Augustus den kristne kirke til en statsreligion i romerriget af politiske årsager. Så kirken havde nu fået den reelle religiøse magt efter at have været forfulgt i mange hundrede år. Det bevirkede at den kristne kirke blev religionen og de bevægelser som ikke havde den samme opfattelse som kirkens dogmer, og det var mange, blev forfulgt og mødt med represalier eventuelt med døden til følge, hvis de ikke føjede sig. Den viste sin magt. Nu var det kirken der var ovenpå efter at have været forfulgt i et par hundrede år.

Pythagoras numerologi som hvilede på sjælevandrings princippet med sjæl og krop delt som to forskellige organismer med forskellig hensigter og opgaver, blev kaldt for kættersk og derfor forbudt i 553. Den var for farlig for kirken da den kunne afsløre de virkelige metafysiske kræfter bag alle begivenheder der skete. Kirken satsede på kødets opstandelse hvor krop og sjæl hænger sammen. Det gjorde de for bedre at få kontrol over folks sind. Det er stadig forbudt at tro på sjælevandring hvis man vil kalde sig kristen. Man har kun ”et skud i bøssen” som en præst belærte mig om. Reinkarnationstanken er ikke kristendom.

Tidligere i 529 blev de græske akademier forbudt fordi naturvidenskaben var en farlig modstander for dem. De kirkelige myndigheder fejlinformerede helt bevidst den almindelige befolkning da de nu havde kontrol med al lærdom. Europa hensank derfor i den mørke middelalder da det nu var kirken der sad på al lærdom. Planeten Jorden blev igen flad. De græske akademier flyttede derefter til mellemøsten hvor muslimerne videreførte numerologien indtil de konservative kræfter i Islam fik overtaget i 1000-tallet og forbød tallæren. Det gør de stadig undtagen indenfor en enkelt gren: alawitterne som også tror på sjælevandring. Og det bliver de forfulgt for. Det hele gentager sig.

Skærmbillede 2017-11-23 kl. 11.45.43Den religiøse organisation, katharerne, kaldet ”de rene” der havde deres storhedstid i 11- og 1200-tallet og var ved at blive en farlig rival for katolikkerne, havde den samme indstilling om sjælevandring og bekæmpelse af det mørke vi hver især havde i os. Katolikkerne løste problemet med at give dem en chance for at forfægte deres opfattelse og gå over til katolismen. Hvis de nægtede blev de brændt på bålet. De sidste katharer blev brændt på bålet nedenfor deres hovedkvarter, borgen Montsegur. Det var i 1244.  De svor de ville komme tilbage om 700 år og omkring 1950 begyndte numerologien igen at vise sit ansigt.

Hvorfor sagde de at de ville komme igen om 700 år? Hvordan vidste de det? Det gjorde de fordi de vidste at da begyndte 2-energien at bryde igennem i sidste halvdel af 1900-tallet som forberedelse på det nye årtusinds som blev styret af 2-energien i 2000-tallet. Sidst 2-energien havde markeret sig var i 1200-tallet som hundrede. Nu er 2 dominerende i 2000-tallet og er meget stærkere. Folk der bliver født efter år 2000 er derfor styret af 2-tallet som er en mere åndelig samarbejdsenergi hvor det at løse fælles problemer er dets kendetegn. Til forskel på 1900-tallet = 1 som er en intellektuel lederenergi der selv vil styre sin adfærd og dominere. Det er den konflikt vi oplever for øjeblikket i magtkampen mellem 1-energien der vil bestemme og 2- energien der vil samarbejde (England og Catalonien som eksempler. De vil selv bestemme og man kan tage Polen og delvis Ungarn med).

 Det første årtusind (999 år) var følelsernes årtusind hvor kirken dominerede og kristnede Europa. Det andet årtusind var hjernens årtusind som satte mennesket fri fra religionen gennem oplysning og ved forskning og teknik skabte alle de opfindelser som vi i dag tager som en selvfølge for at leve et godt liv. Det tredje årtusind som vi er på vej ind i, er det gnostiske årtusind (gnosis betyder kundskab på græsk), hvor det enkelte menneske finder sin egen forståelse for vores oprindelse. Det er også kvindens årtusind da 2-tallet er feminin, hvor 1 i det tidligere årtusind var maskulin.

———————————————————————————————–

Husk det er energien (tallene) der bestemmer hvem vi er og hvad vi kan og som placerer os i et inkarnationsforløb. Det vidste katharerne.                           

Yderligere oplysninger:  Se “VIDENSBANK”

————————————————————————————————

Ekstra:  En undersøgelse har vist at 17 % af danskerne tror på reinkarnation. 20 % ved ikke og 63 % tror ikke på reinkarnation. At sjælen lever videre tror 34 % på.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *