Om bloggen

Mit navn er Gert Haahr. Jeg er numerolog og forfatter til en række bøger om emnet. Numerologiblog behandler aktuelle begivenheder indenfor sport, kriminalsager og politik set ud fra mit numerologiske udgangspunkt.

Prolog

Set her fra planeten Jorden siger vi at solen står op i øst, og vi ser den
vandre hen over himlen og gå ned i vest. Det er dog et bedrag. I
virkeligheden er det Jorden der drejer, set udefra, og solen der står
stille. Det der dukker frem i lyset i Jordens bevægelse, forsvinder langsomt
ud i mørket i en evindelig gentagelse. I denne gentagelsesproces befinder vi
os.

I numerologi ser man virkeligheden udefra (som solen), som det rigtigste.
Det kalder jeg det overordnede synspunkt. Observationen fra Jorden er
derimod et bedrag da den kun kan svinge sig op til at være en personlig
observation. Her er overblikket ikke stort. Disse eksempler jeg viser her på
blogen er set fra det overordnede synspunkt (solens).

Formål

Min blog viser analyser af historiske, politiske og dagligdags begivenheder
set ud fra dette overordnede synspunkt. Da analyserne bygger på et af mig
opfundet numerologisk system, kan det ikke undgås at noget af stoffet virker
svært og anderledes i den måde vi normalt er vant til at forstå og tænke på.
Der ligger derfor et undervisningselement i det jeg skriver om og man kan få
ekstra hjælp til forståelsen, ved at trykke på de mærkede tal under hver
tekststykke.  Så kommer der så en kort forklaring af teknisk art hvordan
tallene, jeg postulere i  det skrevne stykke, er fremkommet.