Min slægts efternavn tilbage i tiden set med numerologiske øjne.

Som det sker for mange når man bliver ældre, bliver man interesseret i at finde ud af hvor slægten stammer fra tilbage i tiden. Hvorfra man har sin oprindelige rod. Desværre skete det for mig som for så mange andre, at da interressen kom var mine forældre døde, så oplysninger af den vej var spærret. Derfor tog jeg et kursus i slægtsforskning for at finde ud af hvordan og hvor man kunne søge oplysninger om ens slægt. Derefter forsvandt jeg ned i studiet af kirkebøger, dødslister og adressebøger.

Kort fortalt: Min stamfader var Ude Sørensen Haahr født i 1698 i Kolding. Han blev præst i Ølgod og Strellev sogn fra 1728. Det var han i 60 år og døde 92 år gammel i 1789. Han blev gift med Christine Hansdatter Bruun, datter af rådmanden i Kolding. De fik 15 børn. – 7 sønner og 8 døtre. Ikke alle overlevede dog. Det siges at det var ham der indførte et ekstra H i Haar som hans far hed (tilføjede en 8-energi). Denne navneændring har bestået lige siden. Og derfor er han numerologisk set min stamfader. Min tipoldefar er barnebarn af stamfaderen. Han havde desuden to brødre: Niels Severin Haahr og Jens Pertou Haahr der kunne føre navnet Haahr videre.

 Min mandlige slægtsgren tilbage i 4 led med efternavnet Haahr:  Jeg, far, farfar,oldefar  og tipoldefar.

Sådan ser mit stamtavle ud meget forenkelt, tilbage i 4 genera- tioner. Det fører til 8 efterkommere. Plus 8 efterkommere fra min kone side. I alt 16 efterkommere for et giftepar. Hvis jeg var gået 7 generationer tilbage i tiden, var det blevet til 128 efterkommere for et giftepar. En vældig masse personer som man ikke umiddelbart tænker på har energimæssigt forbindelse med en.

Dertil skal lægge børn og børnebørn i de enkelte led. Det bliver til en anselig masse mennesker som man er i slægt med. Foruden at mor, mormor, oldemor og tipoldemor også har deres forældre med eventuelle børn.

Et hvert barn har en mor og en far som også har en mor og en far som også osv. osv…. Af disse fire led har: Far – Farfar – Oldefar –Tipoldefar tilsammen 26 børn. Slægtnavnet Haahr er ubrudt siden navnet fik et ekstra H. De kvinder i slægten der ikke blev gift bærer forsat efternavnet Haahr, ellers bliver efternavnet skiftet ud med ægtefællens efternavn. Det var almindeligt før i tiden.

1. – Min far og mor fik 3 børn med efternavn: Filt Simonsen, Larsen og Møller hvor 2 førte Haahr videre.

2. – Min farfar og farmor fik 11 børn. 7 drenge og 4 piger. Den sidste af flokken var min far. Børnene blev født mellem 1890 og 1906 på i alt 16 år. Da farmor holdt op med graviditeter var hun 42 år gammel. Alle børnene overlevede. Personligt kendt jeg hende ikke. Hun døde da jeg var 1 år gammel. Min farfar nåede jeg heller ikke at kende, kun at høre om.

Af drengene blev fire gift og førte efternavnet Haahr videre. Tre af drengene ikke blev gift. Pigerne blev alle gift. De tre piger med de tre brødre: de Blanck. Den sidste pige fik efternavnet Clemmesen.

3. – Min Oldefar og oldemor fik 3 børn med efternavn: Pedersen,Nielsen-Westpfal og Christiansen, hvor 2 førte Haahr videre.

4. – Min tipoldefar og tipoldemor fik en dreng og to piger hvor to førte efternavnet videre. Den ene pige døde i barselseng.

Af 26 børn førte 9 børn efternavnet Haahr videre i de fire genera- tioner. 4 som ikke blev gift eller fik børn standsede slægtsnavnet. Min kone der er døbt Larsen slutter sin slægtgren.

Hvis vi tager børnebørnene med fås et udvalg af forskellige efternavne bl.a. som: Hansen, Pedersen, Kern, Spelling, Jochumsen Sager, Wiberg, Andersen, Jørgensen, Juhl, Bachmann, Kristiansen og Buhl-Pedersen.

Slægten har desuden udenlands indflydelse fra Belgien, Holland og Sverige i de fire led jeg her har anvist.

Som numerolog synes jeg det er interessant at efterforske ens efternavn i forbindelse med sin slægt, fordi det fortæller om en energi sammensætning af tal. Det er ens højere bevidstheds arbejdselementer (mine fødselsdagstal) der i samarbejde med min lavere bevidsthed, repræsenteret ved mit fornavn og efternavn, der har den åndelige opgave af forædle eller finpudse på programmet for at komme videre i sin udvikling. Dette fornavn og efternavn kan ikke slettes. Selv hvis man tager navneforandring som man gerne beslutter når man er blevet et modent menneske i tyverne og trediverne eller måske senere. Da har selve det oprindelige efternavn allerede bidt sig fast i hjernen og er stadig en fast del af ens væsen. Så tro ikke at man starter som en ny person når man får navnskiftet. Man får nogle flere energier som forhåbentlig ikke gør det sværere at opfylde den åndelige opgave man har ifølge skæbnetallene. Der følger en ubevidst negativ side med i den navnetilføjelse man får som kan give en en forkert livsretning, så man gør det sværere for sig selv i sin udviklingsproces, selv om man umiddelbart synes man har succes med den nye energitilførsel. Det er der ikke mange der tænker på.

 En anden ting man også skal huske på hvis man får et andet efternavn med tilføjelser af nogle vokaler og konsonanter, er at man skaber en ny gren af slægten hvis man gifter sig og får børn og dermed mister og skærer den historiske forbindelse til sin oprindelige slægt over. Husk! – Hvis man vil have navneforandring er det ens eget ansvar. Ved forandring vil det være klogeligere at de tre fødselsdagstal indgår positivt i det nye navn. Derved forstærker man netop det bedste man har med sig – vores fødselsdags tre energier som udtrykker det energi-område man er kommet til i sine inkarnationsforløb.

 Ved tilføjelse af en enkelt konsonant H ekstra i efternavnet Haar Skabte præsten Ude Sørensen Haahr en ny slægtsgren midt i 1700-tallet der forsat eksisterer i bedste velgående. Jeg er det 6-led.

1800-tallet.

Det århundrede hvor min slægt i de fire led i Danmark levede i, er i 1800-tallet. Et århundrede fuld af uro og omvæltninger og som medførte stor armod, men også et århundrede med stor kunstnerisk udfoldelse af digtere og malere. Tiden også benævnt ”Den danske Guldalder”.

 Århundredet startede med krigen mod England som direkte stjæler vores flåde som har givet landet et givtigt indkomst gennem ikke mindst oversøisk handel. Det ender derfor med at landet i 1813 går bankerot og fattigdommen breder sig. Og det tager ca. tredive år før landet kommer på fode igen. Min tipoldefar som var søn af herremanden på Lindbjerggård ved Ølgod, fik en stor arv på 1773 rigsdalere da faderen døde i år 1800. Den viste sig desværre ikke at være ret meget værd i de usikre tider og med stor inflation. Han blev løjtnant som søn af det magtfulde borgerskab og var i garnison i Fredericia. Han var ikke i direkte kamp mod englænderne, men danskerne gjorde modstand fra små kystbatterier som skulle holde englænderne fra at gå i land. I 1816 blev han landmåler, som var forbeholdt officerer da de havde lært matematik. Da bønderne blev frie på grund af landboreformen sidst i 1700-tallet og kunne få deres egen jord, skulle hele landet matrikuleres da bønderne nu skulle betale afgifter af deres besiddelser. En vældig opgave som min tipoldefar var med til at løse. De fleste arbejdsopgaver var fra hans hjemegn omkring Ølgod. Jeg har været så heldig at få kopier af mange af hans matrikelkort som er omhyggeligt udført med skriftbetegnelser og underskrevet af ham selv. Da jeg så skriften kom jeg straks til at tænke på min far (det var jo hans oldefar) fordi han skrev på nøjagtig samme måde. Det er en særlig oplevelse at have noget i hånden som en slægtning har lavet for over 170 år siden.

Kort over Odense by fra 1838 med de nye toldgrænser.

Han giftede sig med en københavnsk købmandsdatter i garnisons- byen Fredericia, hvor hun var bosat hos venner langt fra krigen mod englænderne i København og omegn. Hun døde i barselseng efter nogle år under fødslen af deres andet barn. Tipoldefar blev senere gift igen med en vagtmesters datter fra Fredericia. Hun havde været sekretær for Frederik VII da han var kommandant for garnisonen. Hun var katolik. Det måtte man gerne være i Fredericia fordi byen var en asylfri by da de fleste soldater i garnisonen var fra de katolske lande. Hun flyttede senere til Odense da Frederik VII blev indsat som general guvernør for Fyn af sin far. Her boede tipoldefar da han havde matrikelopgaver for toldvæsnet i Odense.

Tipoldefars datter blev gift i Odense med en skrædder der viste sig både at være voldelig og drikfældig. Hun forlod ham og blev syerske i København. Han blev senere vagabond og solgte bånd og sy-artikler til bønderne på landet. Han endte til sidst på fattig-gården i Odense.

I 1849 var Danmark i blodig krig mod slesvig-holstenerne som ville ud af fællesskabet med Danmark. Danmark vandt bl.a. efter et blodig slag ved Fredericia og der gik en bølge af nationalisme gennem landet som kunsten støttede og ernærede sig af gennem kreativitet.

 Min oldefar som var kommet i lære som urmager i Odense, skulle som led i uddannelsen rejse rundt som naver og få viden og inspiration til nye tiltag inden for faget. Han rejste rundt i Danmark, Tyskland og Polen i seks år. Kom først hjem til Danmark da hans far døde i 1848.

 Der var megen uro i Europa med mange opstande mellem bysamfund og i lande for at få mere selvbestemmelse, inspireret af ”Den franske Revolution”. I Danmark sørgede Frederik VII klogeligt for at lytte til befolkningens røst og grundloven blev vedtaget 5-6-1849. Danmark var blevet et folkestyre. Der kom også religionsfrihed som bl.a. katolikkerne nu nød godt af.

 Oldefar nedsatte sig som urmager i Odense, blev gift og fik børn og flyttede til Fredericia. Her måtte de flygte som resten af indbyggerne fra østrigernes omringning og beskydning af byen under krigen mod prøjserne i 1864.  Familien blev indkvarteret hos en bondemand i Birkum syd for Odense. Efter nogle år flyt- tede de tilbage til Fredericia.

 Min oldemor der var en intelligent pige født i København i 1821, kom i tjeneste hos den kendte skuespiller Michael Wiehe og hans kone Dorte. Senere kom hun i tjeneste hos en kendt søofficer Christian Krieger der boede i Toldbodgade,   hvor hun som jomfru passede deres børn og var veninde med fruen så hun ikke skulle gå alene på indkøb. Søofficeren døde under krigen i 1849 da linieskibet ”Christian VII” sprang i luften i Eckernførde fjord efter en fuldtræffer i krudtmagasinet. Senere blev oldemor gift og bosat i Fredericia hvor hun blev husholderske for den katolsk præst i byen der senere blev den første katolske biskop i Danmark. Hendes datter forsatte som husbestyrinde for de efterfølgende præster.

Nu var der begyndt at dukke mange industrier op på grund af den tekniske revolution der fandt sted i sidste halvdel af 1800-tallet. Her i Fredericia havde oldefar en retsag kørende om mislig- holdelse af min farfars lærekontrakt mod en smed hvor sønnen var i lære. Han vandt sagen og farfar kom i lære i Middelfart i stedet og blev senere ansat på Helsingør skibsværft og alle hans 11 børn blev født i byen. Senere fik han arbejde på knivfabrikken i Rådvad ved Dyrehaven hvor jeg senere blev født. Den gang var der mange svenskere i Danmark grundet arbejdsløshed. De arbejdede på fabrikkerne i Brede-ådalen og svenske piger blev ansat hos de fine familier op ad strandvejen som tjenestepiger. Min far lærte en af disse svenske piger at kende og det blev senere min mor. Hun hed Rydén til efternavn. Her sluttede hendes slægtsgren med efternavnet Rydén.

Det var lidt om min slægt på godt og ondt.

 Prøv selv at søg tilbage i fortiden. Det er meget interessant og man får en anden fortåelse af sig selv.

                              ———————————————-

Husk det er energien (tallene) der bestemmer hvem vi er og hvad vi kan og som placerer os i et inkarnations- forløb. 

Yderligere oplysninger:  Se”VIDENSBANK”

                             ————————————————       

EPISODE 11 handler om at placere min slægt ud fra deres fødselsdage til mit horoskop for at se hvor de befinder sig i mit liv så der kommer en kosmisk dimension i oplevelsen af personerne.  –  Dette er en unik metode som her vil se dagens lys.