Tal oplever vi alle steder som person i samfundet i vores dagligliv. Vi er omgivet af tal uden vi tænke på hvor meget de styrer, arrangerer og ordner vores liv. Samfundet er bygget op på tal. Vores høje udviklinsstade, ja hele vores civilisation skyldes tallene.
Ja, man kan bare tænke på de forskellige videnskabsområder og i regnskabsverdenen, indenfor meterologi og i statestikker o.m.a.
Ja, de er allevegne. Tal er et abstrakt begreb der bruges til at angive mængde. I matematikken findes der mange forskellige tal: naturlige tal, heltal, rationelle og irrationelle tal, reelle tal, immaginære tal og komplekse tal.
Du glemte brøker.
Ja, men det ser vi bort fra i numerologien. Vi bruger meget enkelt og naivt tallene fra 1 til 9 som væksttal. Talrækken: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9, er vækstelementer i en vokseproces. Alle tal der er over 9 reduceres. Disse 9 grundtal står for nogle ganske bestemte begreber og egenskaber af fysisk som psykisk energi, der altid er i bevægelse fremad og hele tiden udvikler sig fra det ene tal til det næste i talrækken. Tænk bare på de første 9 år af ens liv. Når man bliver 9 år er man stadig den samme person som da man var 1 år men nu med meget mere fysisk og psykisk erfaring. Erfaring bliver lagt på erfaring hver gang der går et år.
Godt eksempel. Selv det forstår jeg.
På den måde numerologer bruger tallene er vi inde i selve kernen af al tings vækst. Det der kræves af en er foruden at forstå de enkelte 9 tals egenskaber, at kunne tælle og lægge sammen og så bruge sin fornemmelse over for det enkelte tals erfaringsområde når man ser hele personens samlede talmængde i personens navn og fødselsdag.
Man behøver ikke at være god til matematik?
Nej slet ikke. Men da vi nu alle i den vestlige verden lever i en naturvidenskabelig verden og er nærmest opdraget til at forstå naturvidenskab, opfattes denne enkle metode som dilettanteri, som uvidenskabelig, men videnskabsfolk er også underlagt vækstprocessen fordi de har et navn og en fødselsdag: De er derfor også læsbar hvis man kender disse to elementer: navn og fødselsdag hos dem.
Det tror jeg ikke de tror på. Har du et eksempel på det?
Ja. Albert Einstein, geniet som man skulle tro havde tjek på sit liv. Han blev skilt fra konen på grund af uoverenstemmelser dem imellem. Han giftede sig senere med sin kusine og den samme slags uoverenstemmelse fulgte med fordi det var ham der var fejl på den. Konerne var hjælpere for ham i hans vækstproces, men han blev i sin fortid. Han gjorde dem til offer. Det kan man se på tallene dem imellem. Han kunne klare matematik men ikke følelser. Dem forstod han ikke. Som han senere sagde: ”Jeg må søge det i stjernerne, som er mig nægtet på jorden.
Han blev senere uvenner med Sigmund Freud som prøvede at hjælpe ham til at forstå sig selv bedre.
Godt eksempel for han er videnskabsmand. Og hvilken én.
Ja, tænk hvis han også kendte til numerologi, det ville have sat ham i bedre personlig udvikling. Nok om det. Fødselsåret f. eks er ens første møde med materien også for en videnskabmand.
Eller katolik, muslim eller atteist eller en der tror på en eller anden obskur ideologi?
Ja, for alle der bliver født her på jorden lige siden kalenderens start for små 2000 år siden. Når du bliver født er året indgangen til dit jordiske liv for din højere bevidsthed. Derfor udtrykker året dit væsens karakter som du ikke kan løbe fra.Tag for eksempel den verdensberømte maler Asgar Jorn der er født den: 3 – 3 – 1914, hvor 1914 har tværsummen 6. Alle tre tal 3 + 3 + 6, hvor 3-tallet har lyst og trang til at udtrykke sine evner og talenter og hvor 6, kaldet skabelsens tal, er samfundrelateret i kreativiteten så evnerne bliver relevante i samfundet. Det er hans energier, hans tal der
der styrede hans liv. Han kunne ikke gøre andet hvis han skulle være i kontakt med sine indre værdier som menneske. Han var sand over for sig selv og det var hans kone og børn der måtte betale prisen ved at leve i fattigdom på grund af hans egos trang.
Det lyder lidt brutalt for omgivelserne, at måtte gøre det der må gøres.
Ja, sådan er det. Når du bliver født et år, f,eks. 1980 så har du den samme energi i 1900, som alle har i dette århundrede hvis de er under 80 år. Men tværsummen af 1980 = 9 18. Det betyder at du er meget målrettet og realistisk udtrykt ved tallet 1 og 8 med trang til selv at bestemme, men også at være der hvor der sker noget. At være i centrum af begivenhederne, det er 9-tallet. Man vil noget med sit liv i den fysiske verden.
At være hvor der sker noget og gøre sin indflydelse gældende, ikke? Har du nogle eksempler?
Af kendte mennesker er der Charles Darwin, Fidel Castro, Charles de Gaulle, John F. Kennedy, Grundtvig, Elvis Presley, Pablo Picasso, Anders Fogh, men også en komiker som Dirsh Passer. Og der er selvfølgelig mange flere. De har alle 9 18. som fødselsår.
Der er mange med magt. Det må være 9-tallet der fortæller det!
Ja, grundtallet 9 18, netop. Men der er en anden ting ved året man ikke tænker på, det er at tværsummen af årstallet i dette tilfælde 9 18 . Denne tværsum optræder for 53. gang siden år 1000 og hvis vi skal gå tilbage til kalenderens start, yderligere 45 gange, i alt 98 gange. Det gør det fordi vi lever i en 9 års gentagende cyklus. Sidst vi havde 9 18 før 1980, var i 1971, 1962, 1953, 1944, 1935, 1926, 1917 og 1908. – Alle sammen med 9 18 som tværsum i dette århundrede.
Det gentager sig hele tiden? Det havde jeg ikke tænkt på. Så kan det være at personen har haft denne fødselsårsenergi i et tidligere liv?
Ja, men langt tilbage i tiden. Måske mange gange. Det kan man ikke vide. Det er der ingen der ved. Jo flere gange man har haft energien, jo bedre forstår man dens kvaliteter. Har erfaring med den. Men næste gang denne person bliver genfødt, så er det grundtallet 1 der er fødselsår. Lige som det var grundtallet 8 forrige gang. Inkarnationerne følger talrækken i nummer. Meget ligetil.
Hvis jeg har grundtallet 3 som fødselsår i dette liv, så er min næste inkarnation 4 og min forrige var 2 ?
Ja, helt rigtigt. Ligetil og logisk. Tidligere troede jeg at skæbnetallet var det der forandrede sig fortløbende. Men det er det ikke. Skæbnetallene er det man skal ud fra det man er, og der er fødselsdagens tre dele: dag, måned og år som energimæssigt er det man er kommet til udviklingsmæssigt set. Fødselsdatoens tre tal er det bedste man har med sig hernede og jeg kalder det for gaven til os selv. Man har selv skabt dem gennem tidligere inkarnationer. Men man skal videre og her ligger udfordringen i skæbnetallenes arbejdområde som jeg også kalder ”porten” for ens videre bevidsthedsudvikling.
Og det er fødselsåret der er navét hvorom alting drejer. Det tror jeg ikke mange ved eller tror. Ellers tør tro på. Jeg troede at ens fødselsdag var den vigtigste.
Ja, det tror de fleste for det er den dag man fejrer. Den er også vigtig. Fødselsdagen omhandler personens nærmest fysiske identitet, men den er underlagt, eller er et delelement af året som omhandler det kollektive. Man kalder året for ”Faderen” hvor fødselsdagen er ”Sønnen”. Det tredje led i fødslsdagen er måneden som er ”Helligånden”. Vores fødselsdag er ”Treenighedsprincippet” samtidig med at kalenderens udgangspunkt som er valgt, er Jesus fødsel. Det er kristendommens kalender.
Hvad betyder så fødselsmåneden som er ”Helligånden” ?
Ja. Denne energi viser retningen fra ”Sønnen” til ”Faderen”. Den viser hvad man har på hjertet som drivkraft for at nå sit mål: fødselsåret. Medens året og fødselsdagen er statiske er fødselsmåneden aktiv i den bestemte retning fra Sønnen til Faderen.
Alt det du fortæller omhandler kun dagen vi er født, når man så tænker på at navnet slet ikke er med endnu, så er der mange tal.
Ja, for i navnet har bogstaverne også en position i alfabetet der gør at man kan oversætte det til tal. Og alfabetet består af vokaler og konsonanter som repræsenterer det kvindelige og mandlige aspekt. De to kræfter: den centripetale kraft, kvinden, og den centrifugale kraft, manden. Ingen skabelse uden de to kræfter.
Det lyder jo let nok!
Det venter vi lidt med.