Teenageren hvis skud startede den 1. Verdenskrig.

browning-1910-princip

Den serbiske-bosniske nationalist, medlem af organisationen “Den sorte Hånd” myrdede den østrigske tronfølger ærkehertug Franz Ferdinand og dennes hustru Hertuginde Sophie i Sarajevo
den 28. juni 1914 da de kørte gennem byen i åben vogn på vej til modtagelse på rådhuset. Mordet fik Østrig-Ungarn til at angribe Serbien, hvilke udløste 1. Verdenskrig.

Attentatmanden hed Gavrilo Princip. Han var 19 år gammel og kom fra en lille by i Bosnien-Hercegovina. Baggrunden for attentatet var, at Østrig-Ungarn havde annekteret Bosnien-Hercegovina i 1908. Det var i et ønske om frihed for Østrig-Ungarn at han fandt sammen med andre som planlagde at udføre et attentat mod tronfølgeren da der var annonceret at han ville komme på besøg i Sarajevo.

De var i alt 8 unge mennesker der brændte for deres sag og de havde stillet sig op på ruten hvor tronfølgeren ville ankomme. Den første smed en håndgranat mod bilen, men ramte bagsmækken og de to efterfølgende biler kørte over den inden den sprang og sårede adskillige, både tilskuere og officerer. Den panik og tumult der opstod gjorde at yderligere forsøg fra de andre attentatmænd blev aflyst. Tronfølgeren kørte videre til sin modtagelse på rådhuset og besluttede da modtagelsen var overstået at besøge de sårede officerer på hospitalet. De kørte tilbage af samme vej men kom til at køre ind i en gyde og måtte vende bilen for at køre tilbage.
Gavrilo Princip der stadig opholdt sig på ruten var gået ind på en kaffebar for at spise en sandwich. Han så bilen med tronfølgerparret køre forbi og da den vendte om for køre tilbage, fik Gavrilo Princip sin chance for at opfylde sin del at attentatet. Han trak sin pistol da de kom kørende forbi og skød to skud da bilen langsomt kom tilbage forbi kaffebaren. Skuddene ramte tronfølgeren i halsen og storhertuginden i maven og de blev kørt til guvernørens residens hvor de døde af deres sår.

Gavrilo forsøgte at begå selvmord og havde taget en giftpille, men den fik ham kun til at kaste op og han blev overmandet inden han kunne nå at skyde sig selv. Han blev idømt 20 års fængsel og døde i fænglet af tuberkulose den 28. april 1918, 23 år gammel.

Kan man fra et numerologisk udgangspunkt se hvilken energi der fik Gavrilo Princip til at udføre den morderiske handling der skete for 100 år siden? Han var meget heldig at han fik chancen da tronfølgeren kørte tilbage igen af samme rute. Det gjorde det nemt for attentatmanden. Tronfølgeren var advaret om at det var risikabelt at køre i åben vogn på en nøje fastlagt rute som var annonceret, men han må have haft en tro på at han var urørlig. Han udsatte også hertuginden for fare. Det var selvforskyldt at han måtte lade livet og når regnebrættet skulle gøres op førte det til 20 milioner menneskers død og lemlæstelse og grunden var lagt til 2. Verdenskrig.

Dagen den 28. juni var desuden en særlig dag for serberne. Det var den dag i 1389 hvor de tabte til tyrkerne på “Solsortesletten” og blev fordrevet fra deres land. En dag der altid sætter sindene i kog hos serberne. Tronfølgeren negligerede dette trods advarsler. Det kom til at koste ham livet. Den dag vandt serberne over besætterne. De fik en sejr.

ANALYSEN.

For at lave en analyse af denne begivenhed skal jeg bruge tre ting. Attentatmandens navn og fødselsdag og dagen for attentatet.   Gavrilo Princips fødselsdag er:   Dagen for attentatet er:

Skærmbillede 2014-07-03 kl. 10.43.47

 

 

 

Han er i en PÅ-1 da han udfører attentatet og er derfor meget målrettet.  Han starter på en ny 9 års cyklus. Nu skulle der ske en forandring.  Hans positive nuancerede navnetalsrække er:

Skærmbillede 2014-07-03 kl. 11.03.55

Hans skæbne eller udfordring og hans mission falder overens. Den dag var han energien. Den dag udførte han det energien ville have ham til. Så enkelt var det. Han var utrolig heldig at han fik chancen som han troede han havde mistet.

Kort fortalt om hvem han var.

Ser vi på hans navn og fødselsdato er der mange 7-taller. Så mange at man kan sige at han er en 7-energi. Han er derfor meget stramt struktureret. Ikke andre energier til at afbalancere 7-energien. Det er den ene energi der er den dominerende. Hvad betyder 7-tallerne?

7 fortæller at han er indadvendt og sandhedssøgende. Meget tænkende og stærkt individualistisk, kreativ og original. En enspænder der har svært ved at tilpasse sig. Negativt har han et dårligt forhold til virkeligheden, til livets realiteter. Lader sig let føre med af sine drømme og bliver let offer for illusioner. Det er vel også det der skete, at han troede fuldt og fast på sagen. Lod sig rive med. Østrig-Ungarn skal ud af Bosnien – Hercegovina for at befolkningen kan blive befriet for undertrykkelsen. Det førte ikke til det han troede og håbede. Man kan sige at han var en amatør terrorist fuld af idealer der lod sig lokke af andre til et større stratetisk formål.

Da han dør i fængslet af tuberkulose er han 23 år gammel. Hans dødsdag ført tilbage til hans fødselsdag havner på hans skæbnetal (se tidligere). Afslutningen på hans skæbne var fuldbragt. Kan også siges på følgende måde:

Da han mødte dagen for sin mission, gjorde han det han skulle.

Yderligere oplysninger: Se “Om Bloggen” og “Vidensbank” punkt:   1, 3, 4 og 6.
Vi er kun tandhjul i et mægtigt maskineri, men i vores sind foregår alting, som om vi er frie, idet netop denne følelse af frihed, er et af hjulene i maskineriet.                Voltaire. 1694-1778.

 

 

Skoleskibet KØBENHAVN forlis.

Verdens største og hurtigste femmastede bark.

Jeg har en ven der giver mig en opgave en gang imellem om jeg kan løse den ud fra numerologien. Han havde set en udsendelse i Tv om den femmastede bark København der forsvandt sporløst i 1928 og som man siden forgæves har ledt efter for at finde ud af hvad der skete. Ikke et eneste lille vragdel er fundet. En meget mystisk sag. Jeg havde selv gennem hele min opvækst hørt om det tragiske forlis som alle talte om, ikke bare én gang men mange gange og jeg har som mange andre også spekuleret på hvad, hvor og hvorfor det skete. Jeg sagde ja til at jeg ville prøve at løse opgaven og det forbavsede mig meget hvor let det var. Her følger min udlægning.

Når man laver en begivenheds analyse er der tre ting man skal have for at løse opgaven. I dette tilfælde mysteriet  KØBENHAVN.

1. Navnet på Skibet. som er KØBENHAVN.
2. Datoen for skibets  sidste rejse fra Buenos Aires der var den 14 – 12 – 1928.
3.Datoen for forliset som er det jeg skal finde.

 

 
Skibet var på vej til Adelaide i Australien med en ladning byg da det i atlanterhavet pludselig forsvandt. En norsk damper havde været i telegrafisk forbindelse med KØBENHAVN den 22 – 12 – 1928. Her var alt vel om bord. Dagen efter prøvede det norske skib at få kontakt igen, men der var ingen der svarede. Da det var den 24. december dagen efter må man gå ud fra at KØBENHAVN ville prøve at komme i kontakt med omverdenen for at sende julehilsner og ønske glædelig jul. Men det skete ikke.

Datoen jeg skal finde, prøver jeg derfor med den den dag hvor den norske telegrafist  ikke kan få kontakt. Det var 9 dage efter afsejlingen fra Buenos Aires (B.A.) den:

 Dagens skæbnetal (udfordring) er  1   4   5 + afslutningstallet 9.  Dagen skæbnetal falder sammen med skibets skæbnetal:     1   4   5 + afslutningstallet 9, ved at føre afsejlingsdagen fra Buenos Aires frem til den 23 = 5. Dagens tre grundtal er også de samme tal: 5 + 3 + 2

Når talrækkerne falder overens, drejer det sig altid om fortiden. Hvis vi kaster et blik på tallene af skibet KØBENHAVN, så vil vi se at de samme tal: 1   4   5  er placeret på den negative retningsbestemte fortidsrække (fremhævet). Igen fortiden med de samme tal. Og fortiden betyder altid problemer.

Når man gives et navn, i dette tilfælde skoleskibet,  så bliver det  elektrificeret eller besjælet. Det er nu en fast bestanddel af vore bevidsthed. Vi har et fast udgangspunkt, nemlig navnet som da er en del af os alle. Skal derfor betragte det som et levende bestanddel. Som ved et menneske har skibet positive og negative energier med fortid og fremtidsretning. Skal betragtes ligesom et menneske som noget levende. Her på denne dag møder skibet sin fortid.

Hvad skete der med skibet. En kraftig storm eller var det stødt ind i et isbjerg? Eller havde lasten forskubbet sig? Der blev spekuleret meget da man efterhånden fandt ud af at det ikke var kommet til Australien til den fastsatte tid. Det var ikke så ualmindeligt at der kunne gå et par dage over da det var et sejlskib og telegrafen ikke rakte så langt i året 1928. Man blev naturligvis mere og mere nervøs og måtte så fastslå at det var forlist Det gjorde man officielt den:

 Uden at gøre sig det klart valgte man en dato der havde: 1   2   8  som udfordring.

Dette tal ses også på navnet KØBENHAVN`s negative talrække som handler om fortiden:  8    2    1.   Dvs. at hele fortidsrækken i navnet  har: 8    2    1   [ 4 ]   5 . Her står hvad der skete energimæssigt set som kostede 60 søfolk livet.
Ved at føre afrejsedagen fra Buenos Aires (BA) og dagen for forliset frem til denne officielle dag, falder alle de tre talrækker sammen.

Den egentlige fysiske modstand der fik skibet til at forlise, vil jeg her komme med et bud. En meget frygtet storm på disse kanter er en PAMPERO eller som vi kalder det, en Cyklon. En hurtig opstående kraftig ødelæggende storm som var meget frygtet på sejlskibenes tid.

Hvis vi tager navnet PAMPERO og lægger tallene for navnet, viser det sig at tallene:
1   4   5,  er placeret på samme sted i den negative fortidsretning som skibet navn. Falder overens.

Hvis vi bruger navnet CYKLON i stedet for, viser det sig at de sammen tal: 1  4  5 også er placeret i den negative fortidsretning. Min konklusion må derfor være at den mødte denne frygtede storm og gik ned med mand og mus. Andet kan jeg ikke få det til. Det er min bevisførelse.

Yderligere oplysninger:  Se “Om Bloggen” og “Vidensbank” punkt: 1, 3, 4  og 6.

 

 

En djævelsk fortælling. Affæren Adam Lanza

En ung mand, 20 år, der boede sammen med sin mor der var fraskilt, tog en bestemt dag en af moderens rifler i våbenskabet, en 22 kaliber, og skød hende fire gange i hovedet tidligt om morgenen medens hun stadig lå og sov. Efter denne ugerning tog han et par ekstra revolvere og kørte ned til den skole han gik i da han var barn. Brød voldeligt ind gennem den aflåste glasdør til skolen og skød alle dem han mødte på sin vej. Han affyrede 156 skud og i alt 26 personer måtte lade livet inden han selv begik selvmord før politiet nåede at ankomme. 6 voksne, 12 piger og 8 drenge. Børnene var i alderen 6-8 år. Episoden tog højst 10 minutter fra han var kørt hjemmefra ca. 8 kilometer fra skolen. Hans navn var: Adam Peter Lanza. En fuldstændig grusom handling som en metafysisk analyse kan give et bud på – hvorfor? Her var ingen motiv og familie og venner må på bedste måde prøve at komme igennem denne horrible handling som der ikke er svar på.

Officielt blev Adam Lanza betragtet som meget begavet og meget følsom, men havde vanskeligt ved at skabe kontakt til andre. Det var uden hans interesse. Han var meget uberegnelig. Han vaskede hænder 20 gange om dagen og skiftede ustandselig sokker. Han var plaget af mange tvangstanker og blev beskrevet som en person med ”aspergers syndrom”. Han boede isoleret i sit værelse hvor han havde ophængt sorte plastiksække for vinduerne for at holde lyset ude. Han spillede meget videospil, især voldelige havde hans interesse. Han havde nøje studeret og ført protokol med alle tidligere skolemassakrer. Hans moder var meget interesseret i skydning og kunne godt få ham med til skydeøvelser som han gik meget op i. Ellers kommunikerede han med sin moder gennem e-mail. Moderen havde taget orlov for at passe ham, vaske hans tøj og sørge for at give ham noget at spise. Det var forbudt hende at komme på hans værelse. Da hun gik hjemme mente hun at han ikke behøvede sin medicin og fik ham til at holde op. Man kan sige at hendes ansvarsløse opførsel gjorde hende stærkt medskyldig i massakren og det kostede også hendes eget liv.

Når man har disse tre energielementer fra hans navn, fødselsdag og dagen for begivenheden, falder det straks i øjnene når man er numerolog hvad der har fået ham til denne ugerning. Det er meget ligetil og logisk. Episodens energiudfordring: 4  7  3 , falder overens med: 7 43 i hans navn fra fortiden (fremhævet). Hans egen energi denne dag er også: 4  7  3, fremført fra hans fødselsdag (det er et maskineri). Når de to talrækker falder sammen så vil tilbageførelsen af energien fra denne dag til hans fødselsdag havne i tallet for Fortiden: der er 1 5 9 / 6.

Han brugte 156 skud til sin forbrydelse. 9-tallet kaldes afslutningstallet og betyder at et karma er afsluttet.

Fortidsrækken i navnet: 8     8 26     7 43 fortæller at han kørte 8 kilometer til skolen. Slog 26 (=8) personer ihjel og han var styret af energien: 7 43
Energien der bestemmer denne dag: 4   7   3, fik ham til at lave sin afskyelige handling da energien aktiverer hans negative energi:  7 43. Den sætter ham i forbindelse med hans fortid som er opsamlet af energier fra tidligere liv. Han blev konfronteret med sin fortid og det fik denne dødelige konsekvens for 26 personer + hans egen moder. Der er tal bag alt og man kan dissekere en begivenhed og få et indtryk af hvilke processer der styrer handlingen logisk og rationelt. Det man skal bruge er navn, fødselsdag og dagen for begivenheden.
Nu kan jeg gå ind og dissekere de enkelte tal hvad de betyder i hans navn og fødselsdag, men i denne sammenhæng er det ikke nødvendigt. Jeg kan dog supplere med at han positive tal i navnet:
5 14  der står for hans indre drivkraft, falder sammen med dagens tal den 14. (=5). Da dagen kom forløser han sin indre drivkraft 7 34.

Yderligere oplysninger: Se “Om Bloggen” og “Vidensbank” punkt: 1, 3, 4 og 6.

I vores ubevidsthed ligger materiale gemt som kan skabe sådan en frygtelig handling. Det er ikke noget ydre der sætter det igang, men noget indre i personen der får personen til at gøre det han/hun gør. I dette tilfælde med Adam Lanza, vælger han, eller er ført med af sin ubevidsthed, som er reminiscenser, eller rester fra tidligere livsprocesser. Han vælger den negative handling.
Vi har alle reminiscenser fra vores tidligere liv som er lurende til stede og som kan få os i uføre til stor skade for andre. Derfor er det vigtigt for os at gøre vores ubevidsthed bevidst. Det er vores opgave. Vores eget ansvar. Det magtede Adam Lanza ikke. Han forblev i sin egen negative verden og gjorde en masse mennesker til ofre. Derved blev det til en djævelsk fortælling.

Numerologi er benhård virkelighed.

Hvorfor Selvmord? Fotografen Francesca Wodmanns uforståelige selvmord.


Den amerikanske Fotograf Francesca Woodmann datter af kunstnerægteparret George og Betty Woodman begik selvmord ved at kaste sig ud fra et vindue 22 år gammel. Hun havde i længere tid været deprimeret bl. over et kunstlegat hun havde håbet på at få, men ikke fik, og forholdet til sin forlovede der var gået i stykker. Hun gik i følelsesmæssigt opløsning. Da hun ville besøge en af sine venner og vedkommende ikke var hjemme gik hun i stedet op på loftet og kastede sig ud fra et vindue. Hun havde prøvet muligheden for selvmord før, men var blevet reddet i sidste øjeblik og flyttede derefter hjem til forældrene som holdt opsyn med hende. Da hun havde fået det bedre flyttede hun tilbage til sin lejlighed. Hun følte dog ikke at hun igen kunne komme i nærheden af egne høje kunstneriske ambitioner.  Et job hun havde hos en modefotograf som assistent var hun alt for dygtig til.  De udnyttede ikke hendes talent. Det frustrerede hende. Hun var langt foran sin tid og branchen var ikke moden nok til at værdsætte hendes kvaliteter. Senere efter hendes død blev hun en stor inspirationkilde for branchens kommende modefotografer og dannede ligefrem skole. Som det tit går for genier har de ofte svært ved at blive forstået og følelsesmæssigt må de leve i et slags tomrum.

Francesca havde altid været en meget speciel pige der vidste hvad hun ville. Da hun som tretten-årig fik et fotoapparat af sin far der også var fotograf, vidste hun straks hvad hun ville bruge sit liv til. Hun ville være fotograf. Hun udviklede hurtigt et meget specielt fotografisk billedsprog. Hendes arbejder var meget intense hvor hun brugte sig selv i portrætter, arrangeret i mystiske scenerier hvor hun ofte selv optræder helt eller delvis nøgen. Der er noget uforløst og uforklarligt over hendes foto som beskueren ikke rigtig kan slippe. Noget gådefuldt. Talmæssigt er der også  noget  gådefuldt over hendes død.

Tal energierne i hendes navn, viser at hun har nogle særlige egenskaber som hun er forpligtiget til at bruge for at holde en indre balance. Hun var meget udadvendt og social og hun havde også haft mange mandlige venner.  Hun var  nysgerrig og jordbunden. Kreativ med en  stærk trang til eksperimenter.  Men som alle genier var hun ikke langt fra angsten og depressionen. Hun stillede store krav til sig selv, men omgivelserne var ikke modent til at give hende anerkendelse og hun kom i følelsesmæssig ubalance. Derved blev hun usikker og kunne ikke skabe orden ud af kaos.

Der er noget  besynderligt ved den beslutning hun tager på selvmordsdagen. Den består at tre 1-taller hvor de to 1-taller er sammensat af 19. Det betyder at noget er afsluttet (9) for at noget nyt kan begynde (1).  Dagens udfordring er 3   4   5 som er hende  fødselsdags grundtal: 3   4   5 som er positive. Det betyder at hun har de optimale betingelser for at  klare dagens udfordring. Hun har det jeg kalder en “lykkedag”. Dvs. “Det hun er” er også “det hun skal”. Meget mærkeligt og gådefuldt når hun nu gør det hun gør. Når dagens stærke positive energier med de tre 1-taller signalerer afslutning for at noget nyt skal begynde, så kan man som numerolog få det indtryk at det der skulle ske, det skulle ske.

Hun havde hele året siden sin fødselsdag været  i en PÅ-7 , som er en meget indadvendt tal energi der negativt  kan være meget depressiv.  7   8   9  som er hendes tre tal energier på selvmordsdagen, er ikke til stede i hendes navn og derfor har hun et dårligt forhold til disse energier. De er ikke rigtig integreret hos hende på en positiv måde. Det tyder på at hun har været forsvarsløs over for det der skulle ske.

Hendes positive navnetal er:  2   9  11. Siden sin fødselsdag hvor hun begynder på PÅ-7, den indadvendte depressive energi, som hun var forsvarsløs over for, gik der 290 (= 11) dage (de samme talenergier) til den skæbnesvangre dag.  Det var som om beslutningen om selvmordet lå og ventede på hende kalendermæssigt set, selv om hun havde de optimale positive energier fra navn og fødselsdag. Det var ikke nok til at overvinde  selvmordetstrangen. 7-energien var for stærk. Hun gik i panik. Forsvarsløsheden over for 7-energien blev udvirket af hendes eget svigt fra en tidligere inkarnation. Det er nok det tætteste jeg kan komme på en forklaring.

Hvis man ser det i et større perspektiv kan man godt forklare hendes “lykkedag” med at hun efter sin død fik berømmelsen. Hendes værker blev vist på de store internationale kunstcentre i verdens hovedstæder. “Louisiana ” var et af stederne i 2012. Her blev hende fotografier vist sammen med værker af hendes mor og far. I dag koster hendes billeder tusindvis af kroner stykket.

Yderligere oplysninger:  Se “Om Bloggen” og “Vidensbank” punkt: 1, 3, 4  og 6.

 

“Mutti er hos jer”. Angela Merkel og valget i Tyskland.

Valget i Tyskland om kanslerposten var ved at udvikle sig til en gyser. Det stod mellen den nuværende kansler Angela Merkel fra CDU, og det konservative parti og Peter Steinbrück fra SPD, socialdemokraterne. Peter Steinbrück var i begyndelsen af valgkampen ikke tilskrevet mange chancer, men efterhånden fik han arbejdet sig op så da afstemningen skulle begynde søndag den 22. september, var der næsten dødt løb.

Denne pludselige udvikling af Steinbrücks indædte kampvilje, fik mig til at kaste et blik på deres tal energier for at se hvem der var i den bedste energi kombination.
Det viste sig også at det var Steinbrück. Han var i en PÅ-8 som er tallet for magt og derfor et godt politikertal. Han er desuden født den 10. som er tallet for en reformator. En meget selvstændig leder energi. Han ville også have at der skulle komme en helt ny begyndelse i Tyskland. Den stabile tilstand som hersker i Tyskland og som er skabt i de sidste 10 år efter at Tyskland blev betragtet som “den syge mand i EU” er overvundet. Det er sket på bekostning af lave lønninger som har ført med sig at mange ikke kan eksistere af sin løn på grund af leveomkostningerne. Det samme med pensionerne. Det er i sær Østtyskland der er hård ramt af denne lurende fattigdom. Steinbrück ville lave om på denne misere.

Angels Merkel var i en PÅ-3 på valgdagen. Et personligheds tal som er en energi der ikke er så god som Steinbrücks.
Men. – Angela Merkel er Angela Merkel. Noget særligt. Hun nyder stor tillid i befolkningen og i andre lande. Hun er uden forfængelighed og virker som en moderfigur for alle tyskere. Det viste sig også ved valget at hun fik stor fremgang, næsten flertal i forbundsdagen. Dog ikke nok, så hun skal arbejde sammen med et andet parti. FDP, den tidligere samarbejdspartner, det liberale parti, blev nærmest udslettet og Merkel mistede sin koalitionspartner. De andre partier gik alle tilbage bortset fra SPD som også fik en rimelig fremgang. Nu forestår der mange forhandlinger mellem de to store partier. Da Angela Merkel har en evne til “at spise” de partier som hun arbejder sammen med står socialdemokraterne over for en stor udfordring. Skal, skal ikke samarbejde.

Hvad er det der gør Angela Merkel så stærk, talmæssigt set ?

 

 

 

Hendes positive navnetal er:  8     6     5,     hvor FE-tallet nuanceret hedder: 8   17. Det står for hendes drivkraft. Det er de samme tal som hendes fødselsdags grundtal:

8 + 7 + 1. Dvs. at det som er hendes hjertesag også er hendes positive evner. En fremragende ting for hendes udvikling.

Her er ingen modsætning. Tallene står for: Realisme (8), Indsigt (7) og Målrettethed (1). Desuden er hendes positive navnetalrække: 8    6    5 , hendes HØST-tal, (lodret ned) der står for fremtiden og håbet (se fødselsdagen). Så det hele er lagt godt tilrette for retningen af hendes udvikling.

I 2005 blev hun Tysklands første kvindelige forbundskansler for 4 år. Hun begynder nu på den tredie omgang på kanslerposten. Hendes tal den gang hun blev valgt for første gang:

    Denne dags skæbnetal er et meget konstruktivt tal og står for hårdt arbejde. Det signalerer ansvar og at lære at acceptere realiterne. Lægge et solidt fundament. Angela Merkels tal denne dag falder sammen med dagens udfordring som betyder at det på hendes fødselsdag havner på tallet for hendes fortid. FRØ-tallet (se fødselsdag) er et godt udgangspunkt for vækst gennem sine handlinger. Desuden er dagen den 22 = 4 en meget stærk energi, et såkaldt “mestertalsenergi”. Det er en stor hjælp for hende da hun jo selv er i en PÅ- 4.

Angela Merkel er den første kansler fra Østtyskland samt den yngste kansler i forbundsrepublikkens historie og leder for den største nation i EU hvor hun blev formand i 2007. Hun har høstet stor anerkendelse for sine forhandlingevner hvor hun ved tålmodighed og ved at lytte har skabt enighed ved selv de sværeste forhandlinger. Hun går stærkt ind for et samlet Europa. Desuden er hun som kvinde et udtryk for den ny tids energi hvor det feminine aspekt bliver mere og mere synlig inden for alle områder i samfundene.

Yderligere oplysninger:  Se “Om Bloggen” og “Vidensbank” punkt: 1, 3, 4  og 6.

 

 

7 9 13 , så er der bryllup.

Bryllupskontorerne er blevet bestormet af giftelystne par der vil giftes den 7 – 9 – 13 for at starte deres ægteskab med lidt magi, som man mener at datoens tal kan give. Københavns Borgerservice har derfor bedt en astrolog om at finde de optimale betingelser for et par der ønsker at blive gift den 7. september 2013. Dette har de gjort som en slags service. Astrologen beregnede at klokken 10.35 var det optimale tidspunkt til stede, så derfor står giftefogeden klar til at gå præcis i gang på det tidspunkt. Da de ikke alle kan blive gift på nøjagtig klokkeslet kunne man forestille sig et bunkebryllups ceremoni at alle par der var tilmeldt til at smedes sammen kunne blive gift på én gang.

Hvordan ser en numerolog på denne bryllupssituation. Kan man anbefale folk at blive gift på denne dato for at de skulle få et bedre afsæt i ægteskabet? Jeg har visse forbehold. For det første at året 13 forlængst er forbi. Vi lever i år 2013. Tværsummen af året tal er for 2013 = 6, men for år 13 er den = 4. Man kan sige at 7 – 9 – 13 ikke eksisterer den dag. Den hedder 7 – 9 – 6  Udgangspunktet er derfor:

Det er den første man skal bruge og udfordringen denne dag er:  4   4   11

Kort sagt betyder det:

4-energien betyder: som der er to af som udfordring, og derfor stærkest, fortæller at man skal arbejde hårdt. 4 hedder “Arbejdshesten” og “Det håndgribelige”. Man skal være tålmodig, effektiv og sparsommelig. Man skal tage ansvar for sine handlinger og aldrig give op, men lære at acceptere realiteterne og ikke tage unødvendige ricisi.

11-energien betyder:  Samarbejde og at være en god lytter. Ikke lade sig råde af sit intellekt, men lytte  til sin intuition og belave sig på at leve et mindre privat liv og være noget for den anden.

Det er udfordringen denne dag og set i ægteskabets lys nogle gode energier for partnerskabet.

Men!  Nu består et ægteskab af to personer som er i forskellig udvikling som så skal “smedes sammen” på denne  dag. Den hurtigste måde man kan finde ud af hvor man befinder sig i sin udvikling er at huske at vi alle lever i en gentagende 9 års cyklus som er startet for personen da vedkommende blev født.  Ved at tage tværsummen af den sidste fødselsdag man har haft (at sætte + mellem alle tallene og for hele året og lægge sammen). Derefter reducerer tallet til et af de 9 grundtal. Så får man det der hedder en “Personlig Årsvibration” skrevet: PÅ. Den er for det meste forskellig for de to parter, men behøver ikke være det. Den ene person kan være i afslutningen af en 9 års periode, i en PÅ-9. Den anden person kan lige være begyndt på en ny periode i PÅ-1.

Hvis man er i en PÅ-9, er det ikke så heldigt.  9 er et afslutnings tal og er derfor ikke den bedste energi at begynde et ægteskab på. PÅ-1 er derimod starten på en ny begyndelse og derfor et godt tal for den beslutning man har taget, at blive gift. Det bedste for dette par er at vente til den der er i en PÅ-9 er kommet ind i PÅ-1 efter sin fødselsdag. Så kan det være at den anden part stadig er i en PÅ-1 ellers er den anden kommet i en PÅ-2 som ikke er dårlig. Den hedder “Partneren”.

Det der også betyder noget er det tidspunkt hvor man møder hinanden. Her kan man se hvad der ligger i det møde om der er noget karma der skal arbejdes væk. Deres indbyrdes relationer kan man så se ved at frem- eller tilbageføre hinandens tal ud fra sin fødselsdag til partnerens fødselsdag. Så får man et udsagn om hvordan og hvilken energi, man ser partneren i. Det samme omvendt. Endelig betyder tidsafstanden også noget mellem det første møde og giftermålet. Det er lidt mere kompliceret at regne det ud. Så skal man have personernes fulde dåbsnavne.

De bedste PÅ-tal for giftermål er de lige tal da de rækker ud mod omverdenen. PÅ-2 hedder “Partneren”. PÅ-4 er meget opbyggelig og konstruktiv (som den 7.september). PÅ-6  hedder “Ægteskabets tal” og derfor selvskrevet . Men det står også for skilsmisse. PÅ-8 er et godt tal til at skabe trygge materialistiske rammer om ægteskabet. Ikke mindst vigtig hvis man skal have børn. Det er et tal for økonomi.

De ulige PÅ-tal strækker sig modsat de lige tal ind mod personens selv. Man man ikke sige at de er dårlige tal, det kommer an på  energierne  personenerne imellem. Så skal man igen se på deres indbyrdes tal for navn og fødselsdag.
Hvis man er i en PÅ-4 som er et godt tal for ægteskab, så vil denne persons PÅ-tal falde sammen med dagens skæbnetal som er udfordringen. Det betyder at det er fortiden som herved viser sig som en udfordring. Det er fra fortiden man skal indtage nutiden. I dette tilfælde er det et problem for den der har dette tal for fortiden. Hvis denne ikke forstår eller vil bevæge sig frem mod nutiden med de energier man har, men vil blive i fortiden, så vil der ske det at man gør sin partner til offer. Det var jo ikke meningen. Det er ikke ualmindeligt at man vælger en partner hvor denne konstellation er til stede. Det er noget fortidigt karma der skal bearbejdes og løses. Problemet er at man ikke er vidende om at det forholder sig sådan.

Taleksemplet på min talblog: Elisabeth Taylor – det svære ægteskab viser tydeligt problematikken. Hendes ægtemand Richard Burton var den der havde fortidstallet og derfor den der skulle rykke sig i sin udvikling. Det gjorde han ikke, men gjorde hende til offer og de blev skilt efter 10 år. De forstod ikke hvad der skete med dem, energimæssigt set. De blev senere gift igen, men med det samme resultetat med skilsmisse 9 måneder efter.

Yderligere oplysninger:  Se “Om Bloggen” og “Vidensbank” punkt: 1, 2, 3 og 4 .

1 mand i huset er bedre end 10 på gaden.  ……  Mae West.

 

Oscar Pistorius – Den benløse sprinter Tragedie eller forbrydelse?


Den verdensberømte atletikstjerne, sydafrikaneren Oscar Pistorius der skabte sensation ved at løbe 100 m og 200 m løb på sine bøjler, var et forbløffende syn når han var i konkurrence og spurtede af sted, sidst ved Olympiaden i 2012. Han havde vundet mange guldmedaljer. Han var en markant personlighed og et stort sportsidol i Sydafrika. 

Følgende episode  foregår i Sydafrika i hans lejlighed.
Oscar vågnede en mørk nat og gik ud på altanen for at skaffe sig lidt luft i den kvælende hede. I sengen ved siden af sov hans kæreste fotomodellen Reeva Steenkamp. Han hørte en lyd fra  badeværelset og troede det var en indbrudstyv. Han kravlede på sine benstumper hen til badeværelsesdøren og råbte til Reeva at hun skulle ringe til politiet. Hun hørte det ikke og Oscar skød fire skud ind gennem døren. Han opdagede at Reeva ikke lå i sengen og det gik op for ham at det var hans kæreste han havde skudt på gennem døren. Ganske rigtig. Da han fik døren op ved hjælp af et cricketbat, måtte han konstatere at det var hans kæreste han havde skudt. Han slæbte hende ud så godt han kunne og tilkaldte hjælp. Klokken var omkring kl. 3 om natten. Det var hans udlægning af den tragiske episode. Han blev derimod anholdt for bevidst at slå sin kæreste ihjel. Det skete den: 14 – 2 – 2013 at dette drama foregik.

Oscar var kendt for at have et heftigt temperament. Der havde været anmeldt husspetakler før og naboerne havde hørt kraftige skænderier mellem dem aftenen før. Altså den 13 – 2 – 2013. Han var også kendt for at tage præstationsfremmende stoffer som kunne gøre at han af følelsemæssig karakter mistede kontrollen over sig selv.

For en numerolog er det en meget besynderlig affære fordi de to datoer jeg her har nævnt indikerer kraftigt hans fortid og en “lykkedag” i nutiden. Da fortiden er det udviklingsområde for enhver person som skal kontrolleres og gøres bevidst for ikke at give sig selv en forkert udviklingsretning, er det selvsagt et vigtigt område for personen at vide: hvem man er og have kontrol over hvad man gør, når man møder sådan en fortidsdag.

Hans fødselsdags grundenergier er:  4  + 2 + 6, og årstallet 6, er desuden nuanceret af  24. Kun lige tal.

Hans negative tal ud fra hans navn er: 7  –  5  –  3,  57. Kun ulige tal. Det er de samme tal som er hans nuancerede skæbnetal: 3,  57, som der derfor er særligt fokus på. Der er direkte pålagt ham at bevidstgøre sine negative tal energier, ud fra et overordnet synspunkt. Hans negative ubevidste energier er det samme energiområde.
For lige at gøre hans negative tal færdig er alle tre tal ulige. Det er  hans “skyggeside” og det drejer sig om hans eget forhold til sin egen personlighed.  Derfor får han tre lige grundtal: 2 + 4 + 6, som fødselsdagstal som er positive, for at rette op på denne misere med hans tre ulige “skyggetal”. Lige tal har noget med forholdet til andre at gøre. Det er sociale tal. Han står derfor over for at være social og forstående og ikke være egoistisk og selvtilstrækkelig som hans ulige tal indikerer.

Hans negative ulige tal der drejer sig om hans forhold til sin egen personlighed, sin egen “skyggeside”, giver sig udtryk i hans ekstreme sportskarriere og hans vilde episoder med bilkørsel og speedbådssejlads og druk og hans forkærlighed  for våben. Ingen af disse ting har noget med forholdet til andre at gøre, at være social og forstående.

 Hvis vi ser rigtigt efter så falder hans fødselsdag og hans skæbnetal sammen med denne dag. Har de samme grundenergier (se hans fødselsdag). Han møder her sin skæbne, set ud fra et overordnet synspunkt. Det kan han ikke gøre noget ved. Denne dag har forlængst ligget og ventet på ham. Nu skal han prøve at få styr på sin selvtilstrækkelighed og være social og forstående. Det er måden han takler dette skæbnemøde der er afgørende for hans fremtid. Oscars egne tal denne dag er:

2  4  8. som er hans  tal for fortiden (FRØ, se hans fødselsdag). Han har en fortidsenergi som han skal prøve at komme videre med i sin udvikling i dette liv. Det er helt op til ham. Denne dags tal energi havner ved tilbageføring på hans skæbnetal, hans arbejdsområde.

Reevas negative talrække ud fra hendes navn er: 3   2   5 [  3  ] 8. Hendes negative ubevidste målsætning er derfor: 5  [ 3 ] 8. Det samme som denne dags tal hvor skænderiet foregår: 3   5   8 plus afslutningstallet 9. Det er en skæbnedag for hende hvor hendes fortid står over for Oscars måde at klare dette sammenstød mellem deres indbyrdes fortid. Vil han være selvtilstrækkelig eller vil han være social og forstående.
Hendes egne tal denne dag ud fra hendes fødselsdag er 5, 32. Disse talenergier er hendes negative tal, hendes “skyggeside”.

Det er denne dag der er den afgørende dag for dem begge og som vil afslutte deres hidtidige liv for begge på hver sin måde.  Han gør hende til offer.

Det sker om natten da han ifølge eget udsagn skyder sin kæreste ved et uheld. Da ser tal energierne sådan ud:

 Dagens skæbnetal: 4  6  2. De  falder overens med Oscars egne tal denne dag: 2  4  9 / 6. Her er alslutningstallet 9 involveret der indikerer at et karma er afsluttet på den måde det nu bliver afsluttet på. Meget voldeligt fra hans side.

Reevas tal denne dag hun møder sin skæbne er: 5  7  3 som var Oscars negative tal ud fra hans navn som indikerede hans “skyggeside”, hans dårlige forhold til sig selv set ud fra en social betragtning. Han fornemmer denne energiform i Reeva fordi hun har den samme energiform som hans “skyggeside” denne dag. Han mister derfor den følelsesmæssige kontrol og lader sin “skyggeside” tage over og skyder ind gennem toiletdøren. Karmaen er tilendebragt. Man kan også sige at han skyder sin egen “skyggeside” uden at vide det.

Denne dag har talenergien: 4  6  2 som udfordring. Hans egne  fødselsdags grundtal: 4  +  2  +  6 (se hans fødselsdag), er de samme talenergier. De er positive. Dvs at han har de optimale betingelser for at klare denne dags udfordringer. Han har en “lykkedag”. Dvs det er en eksamensdag set fra et overordnet synspunkt hvor han bliver sat på prøve i forhold til hans opgave ud fra hans fødselsdag.

Han klarede ikke denne “eksamen”. Han dumpede fordi han havde svigtet sig selv og levet et ekstremt fortidsliv hvor han var selvtilstrækkelig i stedet for et social forstående liv. Der kan ligge jalousi gemt i hans handlemåde der kommer af mindreværd. Reeva havde talt med sin tidligere forlovede et par dage før som  hun havde kendt i fire år.

Da dagen kom som det var forudbestemt klarede han ikke opgaven.

Det lyder indviklet, men hans “lykkedag” kan betyde at han vil slippe nådigt fra affæren.  Jeg kender ikke de sydafrikanske retsforhold, men ifølge dansk retsforhold vil han, om ikke blive frikendt så få en dom for uagtsom manddrab da man ikke kan bevise at han bevidst har skudt sin kæreste for at slå hende ihjel. Men i Sydafrika må man måske gerne slå en indbrudstyv ihjel i sit eget hjem som han troede at det var. Men der er stadig mange undersøgelser der skal gøres afsluttes.
Han er også  blevet sat på fri fod mod kaution og fået lov til at forsætte sin sportskarriere  indtil dommen falder efter de undersøgelser er foretaget som endnu skaber tvivl om selve forløbet denne mørke nat for dem begge.

Yderligere oplysninger:  Se Om Bloggen og Vidensbank punkt: 1, 2, 3, 4 og 6.

Boston-bomberne – Brødrenes brutale bedrifter

De to tjetjenske brødre Tamerlan og Dzhokhar Tasarnaev, 26 og 19 år, der stod bag to bombesprængninger under afviklingen af et marathonløb i Boston, havde også planlagt at sprænge bomber på Times Square i New York. De havde ikke forestillet sig at 4 dage efter var den ældste bror død og lillebroderen var indlagt på hospitalet, hårdt såret og står nu til livsvarig fængsel. Han blev fundet i en båd i en have efter en intens eftersøgning med politi og militær. Hvad skete der oppe i hovedet på dem? Hvad fik dem til at gøre denne hensynsløse ugerning der kostede tre mennesker livet og over 264 sårede, hvoraf mange måtte have amputeret deres ben. Begrundelsen skulle være at det var en protest mod USAs krigsførelse i de muslimske lande.

Kan man se ud fra en numerologisk analyse hvilke kræfter der var i spil? Det vil jeg prøve. Det man så skal bruge for analysen er deres navne og fødselsdage og dagen for bombesprængningen. Har også taget USA med i analysen ud fra dets fødselsdag den 4 – 7 – 1776, fordi det var en politisk motiveret beslutning hvor USA indgik. Her er et bud på de uhyrlige begivenheder. Meget forenklet og kun med relevante tal.

Først den ældste broder Tamerlan Tsarnaev (Ta) som var troende muslim og som menes at være den der “støbte kuglerne”. Hans lillebror så op til ham og fulgte ham i et og alt.

Hans bevidste mål ud fra hans navn var: 4 [ 1 ] 5

Hans indre drivkraft FE-tallet var: 5 14 som falder overens med hans bevidste mål. Lillebroderen Dz. havde også 5 14 som FE-tal, den samme indre drivkraft. Begge havde den samme drivkraft til at udføre Ta.s bevidste mål.

Hans egne tal den dag de detonerede bomberne den 15. april var: 9  4  1  5 (se Ta. på dagen, lodret ned). Her ser vi tallene igen.

Numerologisk er det ganske tydeligt. Han var drevet til at opfylde sit bevidste mål og det gjorde han ubevidst den dag da han selv havde de samme energier + afslutningstallet 9.

Afslutningen kom efter 4 dage for ham med døden til følge. Desuden var tallet 1 55 hans skæbnetal (se fødselsdag). Hans udfordring. Ses på denne bombedag som et af de tre skæbnetal der handler om det fysiske område 1 55. Han gjorde det han mente han skulle. Havde lyst til. At gerningen var uden empati for andre mennesker må man bare konstatere. Hans dødsdag ført tilbage til hans egen fødselsdags havner efter hans skæbnetal (se Dør): Tallet for HØST. Den høst havde han nok ikke selv beregnet.

Hans aktive handletal ud fra hans navn (MA): 8 44 ses på bombedagen som et af dagens tre skæbnetal der omhandler det fysiske område. Han har også dette tal: 8 44 (ikke vist her) i sin negative talrække ud fra hans navn hvor energien er ubevidst. Det er denne tal energi der er selve drivkraften i handlingen og har sit udspring i hans dunkle fortid.

8 44, er en meget fysisk energi som i nuanceringen er et dobbelttal og derfor en meget stærk energi. Negativt er det en gangstervibration hvor man modarbejder det som man betragter som grundstene i samfundet og derfor i konflikt med loven. Har skjulte motiver som det kan være svært at gennemskue. Er tiltrukket af at komme på avisernes forsider, men ikke for det gode.

Tre dage efter bombesprængningerne blev en ubevæbnet universitetsbetjent skudt af Tamerlan. Det skete den:

Her ser vi de to tal 1 55 og 8 44 optræde igen. Som dagens skæbnetal (udfordring): 1 5 5 og Tamerlans (Ta. lodret) tal denne dag: 4  4  8 + afslutningstallet 9. Dagen efter blev Tamerlan selv skudt og desuden kørt over af sin bror, bevidst eller ubevidst da politiet ville anholde dem. Han var nu kommet på avisernes forside.

Nu til lillebroderen Dzhokhar Tsarnaev (Dz). Han er mere interessant og indviklet numerologisk set.

Da Dz. bliver amerikansk statsborger falder hans tal sammen med dagens tal og USAs tal ført frem fra dets fødselsdag i 1776. At de falder overens betyder at de ført tilbage til deres respektive fødselsdage vil havne på tallet for deres fortid. Det er altid problematisk. Det har et karmisk aspekt.

At han bliver amerikansk statsborger bevirker nok at han slipper for dødstraf og i stedet får livsvarigt fængsel.

Lad os igen kaste et blik på dagen for bombesprængningerne den 15 – 4 – 2013 (se øverst.)

Her ser vi det samme mønster som ved statsborgerskabet (se ovenover). Dz.s og USAs tal falder sammen med dagens tal. Dette fører tilbage til deres respektive tal for fortiden. Igen en indikation på en karmisk sammenhæng. Desuden er det de samme tal: 7 – 11 – 8 på Ta.s fødselsdag ved tilbageføring fra bombedagen (se denne).

Som man kan se er det hele vævet ind i hinanden på en forbløffende måde. Det er nogle dybe ubevidste fortids processer der kom til at koste tre uskyldige mennesker livet plus en masse sårede som må leve med traumet lang tid frem. USA som var det overordnede mål gjorde et hurtigt effektivt arbejde med stor hjælp af befolkningen og fik standset ugerningerne inden der blev sprængt de flere bomber som det var tiltænkt New York.

Der var 8 bomber i alt. 2 blev udløst, 6 nåede ikke at blive udløst. Her er tallene igen for DZ.s bevidste mål: 2  6  8. Storebroderen var 26 = 8 år gammel da han blev skudt.

Yderligere oplysninger: Se Om bloggen og Vidensbank punkt: 1, 2, 3, 4 og 6.

Drabsforsøget på popkunstens mester inden for maleriet, Andy Warhol

En psykisk ustabil kvinde affyrede tre skud mod popkunstneren Andy Warhol for at dræbe ham på hans værksted i New York, kaldet “Factory”, som var et åbent kreativt værksted for Andy Warhol og hans venner. Han blev ramt af det ene skud og kørt på hospitalet, men overlevede. Kvinden der hed Valeri Solanas var psykisk uligevægtig og skød ham fordi hun følte han dominerede hendes personlighed. Derfor skulle han dø for at hun kunne finde sig selv igen.

Hun var en amerikansk feminist og forfatter der havde skrevet et teaterstykke som hun ville have Andy Warhol til at læse og eventuelt opføre det. Han lavede selv skuespil foruden sit maleri. Hun kontaktede ham med jævne mellemrum for at høre hans mening, men han måtte til sidst indrømme at han ikke kunne finde manuskriptet. Han havde forlagt det. Det blev hun bitter over. Hun var meget ambitiøs med sit skriveri og følte at han spærrede hende vejen for at udvikle sig. Derfor måtte han udslettes så hun kunne sætte sig selv fri.

Numerologisk ser det sådan ud:

Andys tal ud fra hans fødselsdag: 6 – 8 – 1928, ført frem til hendes fødselsdag falder overens med hendes skæbnetal: 5 – 9 – 9.

Dagen for drabsforsøget falder Valeri og Andys tal også overens ved at føre begge deres fødselsdage frem til skuddagen: 1 – 7 – 1.

Drabsdagens grundtal: 3 + 6 + 6, falder overens med den samme dags skæbnetal: 6 – 3 – 6 .
Det betyder at den udfordring der ligger i denne dags energi også er denne dags samme energi som derved giver de optimale betingelser for dagens udfordring. Igen sammenfald.

Ved at føre Valeris fødselsdag tilbage til Andys fødselsdag: 6 – 8 – 1928, havner den på tallet før hans skæbnetal. Tallet for hans fortid. Det er derfor et fortids karma mellem de to personer der her blev udløst så dramatisk. Fordi han havde negligeret hendes kunstnerisk udtryk på den uheldige måde ved ikke at kunne finde hendes manuskript igen, udløste han selv drabsforsøget.

Man behøver ikke at tolke tallene så meget. Talopstillingerne viser meget tydeligt at de to personer er meget tæt forbundne.

Andy var død, men blev genoplivet og fik foretaget en masse operationer. Han levede 18 år endnu, men blev aldrig den samme igen og døde af galdesten 58 år gammel.

Hun fik tre års fængsel og psykiatrisk behandling og døde 20 år efter, 52 år gammel året efter hans død i 1988.

Yderligere oplysninger: Se Om bloggen og Vidensbank punkt 1, 2, 3, og 4.

Andy var en af hovedkræfterne i pop-art bevægelsen og var derfor med til at ændre synet på forholdet mellem kunsten og samfundet med sin åbenlyse fascination af penge og stjernestatus. Derved mistede Paris sin status som kunstens by. New York overtog denne plads.

Vendepunktet, År 1998 – Koden for vores kollektive energi

Nu har man talt meget om planeten Jordens undergang den 21-12-2012 som ikke havde noget på sig. Derimod skete der en start på en ny udvikling i året 1998 efter Jesus fødsel, som ingen kendte til og derfor ikke kommenterede.

Som numerolog eller begivenheds-numerolog som jeg i dette tilfælde nærmest vil betragtes som, var det et skelsættende år som først kommer igen om 999 år og som sidst var til stede for 999 år siden. Det var en særlig oplevelse som man kan blive hel høj af, at man var levende til stede i sådan et knudepunkt for vores kollektive bevidsthed i den kosmiske tidsbevægelse og som man frustreret måtte beholde for sig selv da ingen vidste noget om det. Ingen festivitas selv om det var en start på en ny begyndelse med håbet som bagage.

Året, i dette tilfælde 1998, repræsenterer vores kollektive energibevidsthed. Vores fælles åndelige aspekt. Dette år forlod vi talenergien 1 som styrende led, og 2-energien kom ind og overtog pladsen. Det betød at 1-energiens erfaringområde var afsluttet i vores fælles bevidsthed og 2-energien nu var parat til at blive brugt som en begyndelse på “Vandmandens tidsalder” de næste 999 år.

1998 er 222 x 9, 333 x 6 og 666 x 3 på samme tid. Her optræder talenergien 2 som ener, tier og hundrede ganget med 9 = 1998. Det betyder at 2-energien er færdigudviklet gennem vores fælles historiske erfaring og skal nu bruges som styrende energiform i det årtusind vi kalder 2000. Dem der bliver født efter år 2000 er derfor “2-mennesker”. 1-energien træder i baggrunden, og alle dem der er født før år 2000 er “1-mennesker”. Det er stadig de fleste af os som har dette erfaringsgrundlag. Det kan ikke fjernes.

1998 er også 333 x 6 og 666 x 3 på samme tid. Dvs. at 3 og 6 energien samtidig med at 2-energien er færdigudviklet er de andre to energier delvis på vej. Disse to energier bliver afsluttet langt senere i vores kalendersystem. Da vores kalendersystem efterhånden har indtaget hele verden kommer det til at gælde alle individer uanset race og køn.

Det næste tredelte tal der optræder er i:

  • år 2997 = 333 x 9
  • år 3996 = 444 x 9
  • år 4995 = 555 x 9
  • år 5994 = 666 x 9
  • år 6993 = 777 x 9
  • år 7992 = 888 x 9
  • år 8991 = 999 x 9

I året 999 = 11 x 9, var 1-energien moden til at blive brugt og blev den styrende energi i 1000-tallet og frem de næste 999 år. Den 1-energi som vi netop har forladt for at indtage næste led i talrækken: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, – er tallet 2.

Der er et logisk system til stede i vores kalendersystem som vi ikke tænker nærmere over og hvis energisystem vi alle er underlagt. Overvejende i de lande hvor man bruger kristendommens kalendersystem med Jesus fødsel som udgangspunkt. Dvs. de vestlige lande. Det ene tal fører hen til det næste i talrækken fra 1 til 9, og vi skal igennem alle 9 tals energi områder før vores kollektive udvikling er afsluttet. Så begynder en ny omgang. Vejen er derfor uendelig, men meget betryggende at vide at denne logik eksisterer. Intet er overladt til tilfældighederne. I dette tidsmønster lever vi vores liv. Den kollektive vækstproces foregår helt naturligt og automatisk. – Så vær tryg, det går som det skal. Maskineriet kører og denne energimaskine er vi alle underlagt.

At vi ustandselig kommer i klemme fordi vi har urealistiske drømme eller bliver forledt af vores underbevidsthed har noget med vores personlige udvikling at gøre som er underlagt den overordnede bevidsthed. Sådan er det.

Eksempel fra 1998

Græsrodsbevægelsen “Attac” dukkede op i Frankrig i 1998 (det specielle år hvor vi tog hul på 2-energien) og bredte sig hurtigt til alle industrialiserede lande. Den ville prøve at få kontrol med det økonomiske markeds galopperende ekspansion, hvor man ved hjælp af computernetværk kan købe og sælge aktier og flytte formuer på et øjeblik overalt i verden. Denne globaliserende effekt er ukontrollabel og drevet af begær efter at få den største gevinst uden hensyn til de menneskelige konsekvenser. Det er blevet en fuldstændig uberegnelig faktor der tydeligt viser at magten er blevet uhåndterlig og uhåndgribelig til stor skade for vores demokrati. Bevægelsen søgte at få indført en global “Tobinskat” på valutahandel for at styre dette ukontrollerede pengeflytteri, men i første omgang mislykkedes det. Den verdensomspændende bank krise har dog givet bevægelsen nyt håb og i begyndelsen af 2013 blev 11 lande i EU deriblandt Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien enige om efter lange forhandlinger at indføre denne “Tobinskat”. Selv om skatten kun kan være fuldt effektiv hvis alle lande i verden har tilsluttet sig skatten på valuta, så er det en begyndelse.

“Attac” er en ny bevægelse, og set fra et overordnet synspunkt vil den først i 2020’erne have gennemlevet sine børnesygdomme og manifesteret sig i noget brugbart realistisk. Den skal kæmpe mod 1-menneskers destruktive kraft som også er dem der har den økonomiske magt. Processerne er langsomme hvis de skal være værdifulde, og skabes i modstanden mod dem. Men processen er begyndt som et redskab for de kommende 2-talsgenerationer hvor det globale samarbejde er i højsædet.

Se de to indlæg om tidens herskende energi: Tallet 1 og Tallet 2 som fortæller om denne brydningstid.

Yderligere oplysninger: Se Om bloggen og Vidensbank punkt:  2 og 7.