imagesDen 17. februar 2012 skete der et sneskred der rystede det hollandske kongehus. Johan Friso Bernhard Christiaan David, kaldet Johan Friso, greve af Orange-Nassau og junker af Amsberg blev overrasket af en lavine da han alene havde bevæget sig uden for pisterne. Han var sammen med familie og børn på skiferie i Lech i Østrig. Han var den hollandske dronnings næstældste søn og som sådan nr. to i arvefølgen.

Han havde villet giftet sig med Mabel Wisse Smit i oktober 2003. Hun var en lidt kontroversiel person som havde levet et lidt anderledes udisciplineret liv og været kendt for et tidligere kærlighedsforhold til en kendt og berygtet narkobaron Klaas Bruinsma der var kendt som en Godfather i de kriminelle kredse. Han blev senere myrdet under et skænderi med en anden kriminel. Da den hollandske regering modsatte sig ægteskabet giftede han sig alligevel med Mabel Wisse Smit uden dronningens tilladelse og mistede derved arveretten til tronen. Kærligheden havde sejret.

Hendes far, en kendt hollandsk forretningsmand, var død ved drukning da han faldt gennem isen under en skøjtetur. Da var hun 9 år gammel. Hun tog senere sin mors kommende mands efternavn Wisse Smit.

Johan Friso var fanget under snemasserne i lang tid inden hjælpen nåede frem. Da havde han haft hjertestop i 50 minutter og havde fået svære hjerneskader og lå i koma uden måske at vågne igen. Når sådan en alvorlig ulykke sker, er det altid de efterladte der sidder med smerten og skal prøve på at bearbejde tabet. Den kongelige familie, hans hustru og børn og andre der har haft ham dagligt inde på livet.

Da jeg undersøgte sagens aspekter bliv jeg en del overrasket over så tydeligt der dukkede et talmønster op hos Mabel Wisse Smit. Lavineulykken skete den:

Dagen sneulykken skete

Nu tager jeg kun de tal med som er relevante for ikke at gøre det for indviklet. Man skal lægge mærke til 7 34 som er “Den lille Dagsvibration” og handler om det fysiske aspekt. Sneskred er et fysisk aspekt.

Mabel Wisse Smit

Ved at føre ulykkesdagen tilbage til hendes fødselsdag falder energien sammen med hendes skæbnetal. Det betyder at det er hendes udfordring der her bliver markeret som noget hun skal leve med og bearbejde set fra et udviklingsmæssigt synspunkt. Vi ser desuden at det er de samme energier 6  8  7 34 (faktorerenes orden er ligegyldig) som lavinedagen. Hendes skæbnetal er: 7  6  8, hvor 7 er nuanceret af 43, det er hendes udfordring.

Mabel Wisse Smit er 43 (=7) år da starten på denne nye udviklingsproces på grund af ulykken skal begynde. Nu viser det sig at hun har været meget tæt på sådan en vinterulykke før. Hendes far faldt igennem isen og druknede da hun var 9 år, eller 34 (=7) år før lavineulykken. Igen det samme tal. Man må spørge sig selv om der er noget hun ikke har fået hånd om siden der kommer et så alvorligt gentagelsesforløb. Der lå dengang noget ildevarslende for den lille pige.

Johan Frisos bevidste målsætning ud fra hans navn er: 3  4  7. Igen de samme tal. Det betyder at han var en hjælper for hende for at klare hendes talmønster af de samme tal der dukkede op da de var stærkest da hun var 43 (=7) år. Tidslængden lå klar, den havde været der hele tiden og ventede bare på at blive forløst. Hun møder den i et sneskred hun ikke kan negligere. Hun er fanget af ulykken. Da han var en hjælper for hende set fra et overordnet perspektiv, kan man bedre forstå at han giftede sig med hende selv om han måtte forringe sin egen position og måtte høre megen kritik for denne handling. Det skabte stor uro i den kongelige familie. Datoen for deres ægteskabs begyndelse var: 24 – 4 – 2004 = 7 34. Her ser vi denne dags udfordring er 7 34 og de havde været gift i 7 år da ulykken sker. Desuden er begge ægtefæller født i året 1968 med tværsum 24 = 6. Det betyder at de har en dyb forståelse for hinandens livsproblemer. De har en kollektiv forståelse for hinanden. Da de bliver gift er dagens energi den samme: 24 = 6, som desuden er en meget god energi for partnerskab (2) og ægteskab (6) og opbygning ud fra en konstruktiv platform (4).

Johan Frisos forhold til begivenhederne kan aflæses i hans fødselshoroskop.

Johan Frisos fødselsdag

Vi ser at Mabels person tilbageført fra hendes fødselsdag, plus lavinedagen ført tilbage og ægteskabets indgåelse tilbageført til Johan Frisos fødselsdag, alle havner på samme energi vibration: 7 7 5. Dette tal er det samme som hendes bevidste målsætning: 7 7 5 ud fra hendes navn. Meget overraskende fordi de tre tilbageføringer kommer fra tre forskellige dage der her samles i et punkt. Johan Frisos fødselsdag. Eller omvendt. På Johan Frisos fødselsdag er disse begivenheder kodet ind.

Åndeligt set er det at hun skal gifte sig med Friso rigtigt og positivt og at han ser hende også som den rigtige person at gifte sig med. Det viser giftedatoen også. Tallenes sammenfald fortæller dette. Lavineulykken benævnt: 7 43 er ikke noget hun bevidst har sagt ja til. Det er skæbnen der bryder ind. Åndeligt betyder det at hun endnu en gang må miste en nær person. Har hun gjort noget forkert?

Hvad betyder 7, 7 34 og 7 43 som hele tiden dukker op og som hun ikke kan slippe for?

7 er først og fremmest et meget dybt og subtil tal. Et sjæleligt udviklingstal. Hælder meget til tanken og drømmen. Dette tal har hun negativt i sit navn. Negativt betyder det at hun er meget fantasifuld og lader sig let føre med af impulser. Det betyder at hun har et dårligt forhold til virkeligheden, hvad medierne også hensynsløst har kommenteret gennem tiden. Hun har ikke kunnet styre denne fantasi og er blevet ført med af impulsive uhensigtmæssigt beslutninger. Det er et tal som hvis man ikke har et sundt forhold til drøm og fantasi, meget let kan føre en til beslutninger så man følelsesmæssigt mister sin selvtillid og hele tiden vil bekræftes af omgivelserne. Det fortæller tallet.

Selv om det ikke er hende der skaber lavinen, så må man stille det spørgsmål hvorfor Johan Friso tog alene afsted uden for den afmærkede pist og han ikke var sammen med sin familie? Havde der været en konflikt imellem dem? Det må være det spørgsmål hun nu må stille sig selv når hun nu står ansigt til ansigt med den hårde virkelighed i en alder af 43 (=7) år.

Yderligere oplysninger: Se Om bloggen og Vidensbank punkt 1, 3, 4, 5 og 6.

Kongelig eller ej. Vi er alle underlagt den overordnede bevidsthed som kan gribe ind hvis vi ikke lytter til vores indre stemme og gør det vi er sat til at gøre. Mabel Wisse Smit må nu på en meget håndfast måde se virkeligheden i øjnene og ikke lade sig føre med af illusioner.

Bakkehuset

Bakkehuset

Bakkehuset, hvor ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek boede fra 1802 til de døde i henholdsvis 1829 og 1830.

Det kan godt være at der er mange bakkehuse i Danmark. Men der er et “Bakkehus” som indtager førstepladsen. Det er det “Bakkehus” der lå uden for Københavns volde omkring Frederiksberg Slot. Det lå på en bakke med udsigt over Amager og Sundet og blev i slutningen af 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet et samlingssted for datidens digtere, litterater og teaterfolk. Det var ægteparret Kamma og Knud Lyhne Rahbek der flyttede ind i huset efter de blev gift, der skabte denne kultursalon.

Knud Lyne Rahbek var digter, redaktør, kritiker og professor på Københavns Universitet. Han udgav adskillige bøger og artikler om litteratur. Han var en meget kendt personlighed i datidens København. Hans kone Karen Margrethe Heger var datter af Assessor Heger, der havde et bryggeri på Nørregade. Her blev hun født. Hun var et meget intelligent, levende, udadvendt, selvstændigt menneske med stor viden om sprog og litteratur. Hun havde desuden gået til tegning hos Bertel Thorvaldsen og blev senere kendt for sine meget smukke æsker som hun dekorerede og gav som gaver til vennerne. Hun var 14 år yngre end sin mand og deres hus blev et sted som kom til at betyde meget for datidens kunstnere hvor de kunne diskutere og læse op af deres værker og lade sig inspirere af hinanden. For at nævne nogle af de kendteste der kom der: Den ældre og yngre Heiberg, Thomassine Gyldenbourg, Adam Oehlenschläger, Poul Martin Møller, B.S.Ingemann, Grundtvig, Brødrene Ørsted, H.C. Andersen o.m.m.fl.

Det som er interessant for en numerolog er især husets frue: Karen Margrethe Rahbek som blev kaldt Kamma, en sammentrækning af hendes to første navne.

Knud Lyne Rahbek og Karen Margrethe Heger

Som man kan se er det de samme tal både da hun bliver født og da hun dør. Der er kontinuitet til stede. Hvis vi tager det navn hun yndede at blive kaldt: K  A  M  M  A bogstaverne oversat til tal er:                                                                                  2   1  4   4   1.

Konsonanterne og vokalerne sammenlagt

De samme tal: 1  2  3  som hendes fødselsdags grundtal. Det vil sige der var en sammenhæng mellem det hun yndede at kalde sig og de evner hun havde da hun blev født. En positiv forstærkelse af energien. Da tallene 1, 2 og 3 alle handler om hendes personlighed, vil det sige at hun havde en stærk personlighed til at klare den opgave eller udfordring hun havde ifølge sin fødselsdag, hendes skæbnetal: 6,  7,  1.

Gør vi det samme med hendes efternavn: H  E  G  E  R, som er hendes familienavn, er bogstaverne oversat til tal:                          8   5  7  5  9.

Konsonanterne og vokalerne sammenlagt

Tallene 6  1  7 er de samme tal som hendes skæbnetal, hendes udfordring: 6,  7,  1.
Hendes udfordring er at hun skal gøre op med sit familiemønster og blive et samlingspunkt og lægge øre til alle, som hendes skæbnetal: 6 står for. Det er netop det hun gør.

Vi kan føre det videre og lægge tallene for “Bakkehus”. Det giver samlet tallene: 6  1  7. Bakkehuset er netop det sted hvor hun udfolder sig i samme energimønster som hendes skæbnetals udfordring.

Da hun er 21 (=3) år gammel (de samme tre tal igen) frier Knud Lyne Rahbek til hende og de bliver gift den 31 – 8 – 1798 efter en forlovelsestid på 601 (= 7 dage). Her har vi igen tal energierne 1  2  3  og  6  1  7.

Man kan godt få det indtryk at Kammas liv var lagt tilrette på forhånd.

Yderligere oplysninger: Se Om bloggen og Vidensbank punkt 1, 4, 5 og 7.

Kamma Rahbek var den første der kaldte H.C. Andersen for digter. Noget han aldrig glemte.

Bakkehuset eksisterer stadig og ligger på Rahbeks Allé 23 på Frederiksberg. Det er et besøg værd. Man kan tage en elektronisk tur ved at besøg  Bakkehusmuseets hjemmeside.

Elizabeth Taylor – Det svære ægteskab

Richard Burton og Elizabeth Taylor

Richard Burton og Elizabeth Taylor

Den nylige afdøde verdensberømte amerikanske filmskuespiller Elizabeth Taylor var gift 8 gange. Hendes giftermål nr. 5 og 6 var med den samme person. Den irske skuespiller Richard Burton. Deres ægteskab blev betegnet som en af de store kærlighedshistorier og var skabt af det samme materiale som den filmiske drømmeverden de levede i. Glimmer og luksus i projektørlys. De var ustandselig på diverse forsider og den ene skandale afløste den anden, men alligevel holdt de sammen i næsten 10 år.

Første gang Richard Burton mødte Elizabeth.
….. “gik det op for ham, at han for første gang i sit voksne liv var virkeligt forelsket, berusende       ukontrollerbart. Alt det som digterne havde skrevet om…”            Fra bogen Richard Burton af Melvyn Bragg

Det der skete for ham var et fortidsmøde som jeg her vil fortælle om fordi det er så utroligt almindeligt for ægtefæller og i parforhold. Det drejer sig om fortid (F), nutid (V), der skal blive til fremtid (H). Bogstaverne står for FRØ, VÆKST, HØST . En udviklingsproces vi kender fra botanikken. Der er altså et tidselement til stede.

Deres Fødselsdage er med angivelse af Frø, Vækst og Høst eller Fortid, Nutid og Fremtid.

Skærmbillede 2014-07-06 kl. 10.42.24

 

HF

 

 

For at finde ud af hvor modparten befinder sig den dag han/hun bliver født på deres indbyrdes fødselsdage, så skal man finde deres PÅ-tal (personlig årsvibration) som er udgangspunktet for at finde de andre tal. Man skal føre dem frem og tilbage i tid. Elizabeth skal føres tilbage til Richard selv om hun ikke er født endnu. Energien der senere bliver hendes når hun bliver født, var til stede den gang. Tværsummen af hendes sidste fødselsdag er derfor: 9 + 2 + 8 (1925) = 1. Det er hendes PÅ-tal denne dag (ET) på Richard fødselsdag. Det står samme sted som F der er fortiden (tallet før skæbnetallet). De andre tal giver så sig selv. Richard opfatter hende som en 1-energi, der er hans fortid.

Richard skal føres frem til Elizabeth fordi han er den ældste. Hans PÅ-tal er: 1 + 11 + 5 (1931) = 8, fordi det er hans sidste fødselsdag inden Elizabeths fødselsdag. Hans PÅ-tal er 8 som er Elizabeths skæbnetal. Hendes arbejdsområde. De andre tal giver så sig selv. Hun ser han positivt som en 8-energi, men det er også hendes arbejdsområde og udfordring for hendes personlige udvikling.

Når to mennesker der er så dybt forbundet i en karmisk binding hvor noget fortidigt skal løses, er der tre muligheder for sammenstødets forløsning.

  1. De kan begge følge hende som er hendes naturlige vækstområde så hjælper hun ham til at gøre de nye nødvendige erfaringer som var ham påduttet fra fortiden. Det er op til ham at blive hjulpet.
  2. De kan begge følge ham. Så bliver han i sin fortid og kommer ikke videre i sin sjælsudvikling. Han hæmmer hendes proces og hun bliver offer uden at komme videre i sin proces.
  3. En tredie mulighed er at de kan gå hvert til sit fordi vanskelighederne for dem er for store og de er ubevidste om hvilken kræfter der styrer ders liv.

De “valgte” hver især sig selv. Det kunne ikke blive anderledes.

De var begge gudsbenåede skuespillere. men også selvoptagede egoister. Ægteskabet var fuld af voldsomme skænderier og diskussioner hvor de dæmoniserede hinanden. Ingen ville flytte sig for den anden, så selv om de ikke kunne leve uden hinanden, havde de ikke respekt for hinandens frihed. Den eneste frihed lå i den alkohol som de i rigelige mængder begge indtog og som bevirkede at Richard Burton måtte på “vandvognen” for ikke at dø af druk.

Efter ti år slap kræfterne op og de blev skilt. Men de kan ikke undvære hinanden og året efter giftede de sig igen. En kendt Tv-kommentator kaldte deres 2. ægteskab for: STURM har igen giftet sig med DRANG.

Skærmbillede 2014-07-06 kl. 10.51.23

Som man kan se falder begge deres tal sammen med dagens vibration. Det betyder ved tilbageføring af denne dag for giftermålet, at energien havner for dem begge på deres tal for fortiden. Tallet før skæbnetallet. Det der skulle være en ny begyndelse endte hurtigt i det samme fortids mønster og ni måneder efter bliver de skilt igen. Denne gang for stedse.

Når to mennesker bliver gift og den ene person har den anden person i sin fortid, tallet før skæbnetallet, er det altid denne person der har udfordringen eller vanskeligheden med sin fortsatte udvikling i parforholdet. Det var RBs problem i denne sag at han med skæbnetal 2, som er en partnerskabsenergi, skulle lære at samarbejde. Det var hans udfordring set fra et overordnet synspunkt. Men hans mange 1-taller i grundtallene i sin fødselsdag, og da tallet før hans skæbnetal, hans fortid også var 1, signalerer det en stærk person der selv vil bestemme, da 1-tallet står for personlighedens kraft der er en stærk lederenergi. Det kunne han ikke give slip på og trak derfor ET tilbage til sin fortid. Det var det hun gjorde modstand mod. Han lærte aldrig at forstå hvad han gjorde forkert, fordi han ikke lyttede til sin intuition.

Yderligere oplysninger: Se Om bloggen og Vidensbank punkt 1, 2, og 3.

Ægteskabet er den eneste krig, hvor man sover sammen med fjenden.
– Woody Allen

Planeten Pluto og nazisterne – Forudbestemmelsens videre forløb III

Planeten Pluto i vores solsystem

Planeten Pluto i vores solsystem

Dette er en sælsom historie om Percival Lowell. Han var en velhavende amerikaner der fik interesse i astronomi og skabte et moderne observatorium i Arizonas ørken til planetobservationer. Den 7. planet var blevet opdaget i 1781 og kaldt Uranus. Den 8. planet, kaldet Neptun blev opdaget i 1846. Det inspirerede Percival Lowell og han fandt ud af at der måtte være en planet nr. 9 i et bestemt område af firmamentet, men han nåede ikke at finde den inden han døde.

Det gjorde derimod astronomen Clyde Tombaugh som var ansat på samme observatorium. Han fandt den en februardag i 1930 og den blev officielt anerkendt den 13 – 3 – 1930. Man havde valgt denne dag for anerkendelsen, fordi det var den samme dag Percival Lowell havde fødselsdag den:

13 – 3 – 1855
  4 + 3 + 1

Her ser vi igen det styrende tal: 4  3  1 som et positivt tal hos Percival. 13 (=4) år efter hans død blev den nye planet opdaget som Percival havde ment eksisterede. 1  3  4 to gange som er synonymt med Adolf Hitlers negative navnetal hvor den destruktive energikraft kommer fra.

Planeten blev opkaldt efter Percival Lowell. Den blev døbt Pluto. PL for Percival Lowell. Det var en meget lille planet som havde en omløbstid om solen på 248 år. Fordi dens omløbstid er så lang så transformerer eller omformer den dybt og vedvarende ved dens påvirkning. Den er tilknyttet påtvungne forandringer, magt og politik. Derfor er der handlekraft i den. Dens negative egenskaber er magtmisbrug, grusomhed og destruktion. Plutokraften er dukket op og blevet en substans i vores kollektive bevidsthed.

Den dag Pluto blev anerkendt var tiden hvor Adolf Hitler var ved at blive kørt ind i en magtposition.

Skærmbillede 2014-07-06 kl. 11.07.21

13 (=4) forekommer to gange. I dagen den 13. og i tværsummen af året som har med det kollektive aspekt at gøre. Dagens vibration (DV) eller udfordring er Alois og Adolfs skæbnetal. Det var deres udfordring (se forrige indlæg). Percival (PL) har de samme tal denne dag, selv om han er død 13 (=4) år før. Det bekræfter hans betydning i processen. HH som har de samme tal, er Heinrich Himmler. En lille satanisk nazistisk slyngel som var krybende underdanig over for Hitler og rædselsslagen for at komme i unåde. Han blev kaldt “Tvillingen” fordi han blev Hitlers højre hånd og var den der skulle udføre hans ønsker, bl.a udslettelse af Jøderne. Han blev chef for Gestapo, det hemmelige statspoliti på Hitlers 45 års fødselsdag. Dagen var på Hitlers fødselsdag: 2  4  8 (Pluto) og dagens udfordring var 5  9 11/7 . Den samme udfordring på dagen for Pluto anerkendelse. Endnu en gang var en person kørt i stilling til at udføre den opgave som Plutokraften står for (2  4  8).

Parallelforløb

13 (=4) år efter Alois skiftede sit efternavn til Hitler, blev hans søn Adolf født med det samme tal: 1  3  4 i hans ubevidste negative navnetal. Her komme det destruktive element ind i historie forløbet som han bruger med stor effektivitet. Adolfs positive tal, grundtallene i hans fødselsdag, er 2  4  8 (se indlæg II). Han har fået Pluto energien: 2  4  8 som redskab der fordrer en dybtgående forandring gennem magt og politik. I Adolf Hitler ligger energipotentialet klar til brug.

13 (=4) år efter Percivals Lowells død, bliver Pluto opdaget netop på den tid hvor Hitler har fået magten. Her sker sammenkoblingen til Heinrich Himmler der skulle udføre kraften under Adolf Hitlers ledelse. Percival Lowells fødselsdag ført tilbage til “mestertals” energiens begyndelse i 1876 (se det tidligere indlæg) havner på HØST-tallets plads: 2  4  8 som er fremtidsretningen for “mestertalsenergien”og for Hitlers energi, som også befinder sig her. Ganske mirakuløst.

Alois er intetanende om hvad han satte igang og oplevede ikke hvad hans søn udførte med sin negative destruktive energi.

Percival Lowell opnåede ikke se opdagelse af Pluto og derfor ikke dens historiske transformerende indvirkning på vores kollektive bevidsthed.

For begge var tidsafstanden 13(=4) år. Denne energi brød ud da den efter 13 (=4) år var stærkest. I 1889 og i 1930. Der er 40 (=4) år mellem de to datoer.

Alois og Percival skabte intetanende den dybtgående omvæltende proces som væltede det tyske borgerskab omkuld og destruerede på den mest bestialske industrielle infame måde jøderne. Energien spredte sig til diktaturene i Italien og Japan og forårsagede store ødelæggelse både i deres egne lande og i nabolandene med enorme materielle ødelæggelser og millioner af menneskeliv til følge.

Uddrag fra min bog Talmesteren som også kommer med eksempler af andre afgørende episoder og beslutninger hvor tallet 13 (=4) er involveret:

Pluto har en omdannende kraft. Den destruerer for at noget nyt kan blomstre frem. Det bevirkede at staten Israel blev en realitet. Det bevirkede at kolonimagterne mistede deres kolonier i den bølge af selvstændighed der skyllede hen over verden. Det bevirkede at Tyskland og Frankrig begyndte at arbejde sammen i “Kul og Stål Unionen” der senere udviklede sig til fælleskabet EU. Det bevirkede også at Japan blev et demokrati efter deres nederlag. USA satte en udviklingsplan igang i Europa gennem “Marchal planen” og amerikanerne var dem der blev vinder af krigen og blev den altdominerende økonomiske magt i verden. De havde pludselig frit spillerum for udvikling af deres egne værdier.

Det var det sidste af tre indlæg om Hitler.

Yderligere oplysninger: Se Om bloggen og Vidensbank punkt 1, 3, 5 og 6.

Fakta om Pluto

  • Den 7. planet Uranus blev opdaget i 1781 og forbindes med revolutioner. Repræsenterer trangen til at gå ud over det konventionelle, være unik og chokere. Bringer pludselige og uforudsigelige begivenheder frem.
  • Den 8. planet Neptun blev opdaget i 1846. Repræsenterer ikke materielle indflydelser som drømme og illusioner. Den repræsenterer idealistiske fremskridt.
  • Den 9. planet Pluto opdaget i 1930, er afslutningen af indflydelsen på planeternes vækst og udviklingsprocesser som tallet 9 fortæller. Der er da klar til noget nyt kan vokse frem og udvikle sig. Måske dukker der en 10. planet op når tid kommer.
  • Pluto kaldes også Hades. Den græske gud for dødsriget der herskede over underverdenens rige sammen med sin dronning Persefone.

Ondskabens forudbestemte begyndelse II

1-årig Adolf Hitler

1-årig Adolf Hitler

Fortsættese af 4-tallets grundlæggende skabelse fra forrige indlæg.

Da Alois var 39 år (13×3) skiftede han efternavn til Hitler på en “mestertalsdag” den:

Skærmbillede 2014-07-24 kl. 14.17.46

Da Alois var 52 år (13×4) blev Adolf født. 13 (=4) år efter navneskiftet. Alois blev gift med Klara Pölzl hans niece i 1885 og hun får sit efternavn Hitler 4 år før hun føder sit 4. barn efter hun havde mistet sine første tre børn ved sygdom.

Skærmbillede 2014-07-24 kl. 14.22.10

De har samme skæbnetalsenergier (SK) med efternavnet Hitler og begges fornavne begynder med A og er på 5 bogstaver. Hvis jeg fører Adolfs fødselsdag tilbage til dagen hvor han fik sit efternavn Hitler, “mestertalsenergien”, falder den sammen med denne dags “mestertalsvibration” (se ovenover). Det er her Hitler-energien begynder og 13 år (=4) efter bliver han født med fornavnet Adolf. Ved at føre denne “mesterdag” frem til Adolfs fødselsdag, havner den på FRØETS plads der er synonym med hans fortid. Det mest interessante er at “mesterdagens” HØST-tal er: 2 4 8 (se ovenfor) der er synonym med hans fødselsdags grundtal: 2 4 8. Dvs. at denne “mesterdags” fremtidsretning: HØST-tallet: 2 4 8, finder sit leje i Adolf Hitlers person som er hans positive fødselsdagsenergi: 2 + 4 + 8. Da er der gået 13 år (=4). hvor 13 (=4) får sin stærkeste kraft når den har eksisteret i 13 år. Og hvad sker? Adolf Hitlers negative tal der repræsenterer hans fortid, ud fra hans dåbsnavn er: 3 1 4. 31. Her ser vi de samme tal, endda to gange, da 4 er nuanceret af 31 som er den stærkeste energi af dem.

Vi kan nu følge energien som Alois satte igang, “mestertalsdagen”, som også er Adolfs fortidsdag (FRØ), selv om han ikke er født endnu. Det sker 13 år (=4) efter og denne energi kobles til hans fortids ubevidste mønster når den er stærkest. Den rammer de samme tal: 3 1 4 31 (4 er nuanceringen af 31) i Adolfs ubevidste fortid. Fremtidskraften på “mestertalsdagen” 13 år før, finder sit leje i Adolfs fødselsdags grundtal:

2 4 8. Den er klar til brug styret af Adolfs negative fortidskraft.

En anden besynderlig omstændighed: Alois, Klara og deres søn Adolf havde alle de samme positive navnetal ud fra deres dåbsnavn.

Skærmbillede 2014-07-24 kl. 14.24.51

Tallet 11, der er det stærkeste af de tre tal er et “mestertal”, et magttal som betyder man selv skal bestemme og styre sit liv og da de ikke alle tre selv kan bestemme, så var det Alois der med faderens autoritet bestemte over de to andre. Han krævede disciplin, ellers blev man tugtet. Det var meget almindeligt sidst i 1800-tallet for familiens overhoved. Da Alois døde var det Klara der nu bestemte. Hun havde fået Hitler til efternavn og den nye talenergi fik følger for Adolfs udvikling, eller for alle os andre. Hun var nu med til at skabe uhyret Adolf Hitler. Hun lod Adolf leve hendes egne drømme ud som hun ikke havde kunnet så længe hun var gift med sin onkel. Hun forkælede ham og han fik lov at dandere den og drømme sig væk fra virkeligheden. Da hun døde 4 år efter, var Adolf fuldstændig uegnet til at deltage i det almindelige samfundsliv. Nu var det Adolfs tur til at bestemme. Han opdagede nu med rædsel at han ingen ting kunne, havde sløset tiden væk og endte som en bums i Wien efter to afslag fra Kunstakademiet i samme by. Da 1.Verdenskrig brød ud meldte han sig som tysk soldat for at forsvare Tyskland og blev sendt til Vestfronten. Da han fornedret hutlede sig igennem i Wien, oplevede han jøderne som i de år var flygtet til Wien fra pogromer i Ukraine. De havde et stærkt sammenhold og hjalp hinanden. Det generede ham voldsomt da han selv var isoleret og uden venner. Han brugte dette oparbejdede had mod jøderne til at opbygge sin filosofi om faren fra jødernes infiltrering mod det rene tyske folk. Det var en uhyggelig filosofi, for 2 x 13 år efter moderens død havde Adolf Hitler i 1933 den uindskrænkede magt i Tyskland og kunne udrense jøderne. 13 år efter han var kommet til den diktatoriske magt i 1933, blev naziregimet afsluttet i 1946. Adolf Hitler var ikke mere.

Skærmbillede 2014-07-24 kl. 14.27.18

Alois og Adolf havde samme skæbnetal og de døde under den samme: 1 3 4 energi.

Alois skabte grundlaget for denne ondskabens proces. Adolf udvirkede dens kraft hvor den grundlæggende skabelse var energien 4, 4 som 13 = 4 og 4 som 22 = 4. Det var den altdominerende styrende energi.

Tallet 13= 4 kaldes adepternes hellige tal. Det er den mest opbyggelige energi af alle. Tænk på Jesus og de 12 disciple.

Tallet 13 = 4 er også det mest destruktive energi af alle hvis den er negativ. Adolf Hitler var styret af denne destruktive energi ud fra sit ubevidste. Han og de tolv disciple: Himmler, Gøring, Gobbels, Heinrich osv. var hans disciple og de døde enten ved selvmord eller de blev hængt i 1946. Hvis Adolf ikke selv havde begået selvmord ville han også være blevet hængt. Så var der gået 13(=4) år siden han kom til den diktatoriske magt i 1933. Naziregimet var slut og der var ingen trang for nogen til at fortsætte dens ideologi. Indlægget er fra min bog: “Talmesteren”.

Hvis du vil se Alois, Klara og Adolfs navnetalsenergi: 3   8  11 som er ens for dem alle tre, så besøg min hjemmeside, Talmesteren – Se din dato og udfyld de tre felter med tallene 3 , 8 og 11. Klik på “Se dit sjælsmønster”, så får du energien omdannet til farver.

Yderligere oplysninger: Se Om bloggen og Vidensbank punkt 1, 4, 5 og 6.

Dræb én – og du er en morder. Dræb millioner – og du er en erobrer. Dræb alle – og du er Gud. – Adolf Hitler

Han prøvede at lege Gud ved at udrydde alle jøder på en meget effektiv industriel facon ved at gasse dem.

Næste indlæg fortæller om planeten Plutos opdagelse og indvirkning på vores liv gennem Adolf Hitlers virke.

Ondskabens forudbestemte begyndelse

Alois Hitler

Alois Hitler

En nytårsaften i Berlin med raketter og bulder og brag som det hører sig til sådan en aften, førte uundgåeligt tankerne hen på nazitiden og Berlins blodige udslettelse fra de russiske troppers bombardementer. Erindringen om denne tragedie ligger lige under overfladen hvor i byen man befinder sig. Samtidig var det også her at nazipartiets leder Adolf Hitlers begik sin ynkelige død ved selvmord i sin nedgravede betonbunker. Krigen nærmede sig sin afslutning, men hvor startede talenergien som havde udviklet og afsluttet dette forfærdende ragnarok hvor så mange mennesker måtte lade livet. Ikke mindst i den ildstorm som de arme mennsker ikke kunne overleve. Det er interessant at vide for en numerolog og jeg har søgt efter energiens oprindelse i mange år og her kommer i forkortet udgave mit numerologiske resultat af undersøgelsen. Altså en metafysisk vurdering af hele forløbet.

Adolf Hitlers far Alois, var “uægte”. Han blev født den 7 – 6 – 1837 i Strones i Østrig i nærheden af den tjekkiske grænse. Det var et kuperet område med skove og floder og små landsbyer hvor befolkningen hovedsagelig levede af land- og skovbrug. Hans mor var Maria Anna Schicklgrüber hvis forældre i generationer havde boet på egnen hvor faderen var landmand og hun var den yngste af 11 børn. Hun var født i 1795 og i tjeneste hos en jøde i Spital, en nærliggende lille by. På Alois dåbsattest står at han er illegitim. Faderen var ukendt for de offentlige myndigheder. Rygter sagde at jøden var faderen. Han betalte til barnet uvist af hvad årsag. For kvinder var der nærmest kun to muligheder for at klare sig i denne fattige egn. Enten at blive gift eller tage arbejde hos fremmede som ikke gav megen status. De blev betragtet som “løs vildt” på ægteskabs markedet. Der blev derfor født mange uægte børn den gang. Helt op til 40% af alle fødsler, siger statistikken, og det var ikke ualmindeligt at man kunne finde en person der var villig til at påtage sig faderrollen mod en godtgørelse. Sådan var det også i Danmark.

5 år efter Alois fødsel blev moderen gift med den omrejsende møllersvend Johann Georg Hiedler, og Alois fik en stedfar. Indtil da havde hun boet hjemme sammen med sin far og Alois. Den nygifte familie blev på egnen. De var meget fattige og det var meget besværligt at leve den gang. Meget fysisk hårdt. Lidt kummerligt var det for de fleste hvis man ikke havde gode forbindelser eller rige slægtninge der kunne få én ind i et job der gav lidt afkast.

Da Alois var 10 år gammel, døde moderen. Stedfaderen så sig ikke i stand til at klare forpligtelserne med barnet, så han fik sin storebror Johann Nepomuk Hüttler til at tage sig af Alois. Han var en mere velhavende bonde og havde nok syntes at det ville være synd for en tiårig dreng at følge sin stedfar rundt på hans færd som omvandrende møllersvend. Der gik rygter om at broderen var den virkelige far til Alois og havde fået sin bror til at overtage “uheldet”. Han var selv gift den gang så det var ikke hensigtmæssigt for ham at erkende sit fejltrin. Men her i Spital voksede Alois op. Fik et trygt sted, kom i skole og da tiden var til det, kom han i lære i Wien som håndskomager. Senere under sin militærtjeneste kom han inden for grænsekontrollen og var stationeret rundt omkring i landet. Han havde lært datteren af en velhavende toldembedsmand at kende og blev gift med hende da han var 36 år gammel. Hun hed Anna Glassl, var i 50-erne og var en svagelig person. Det siges at det var for pengenes skyld at han giftede sig med hende. Han så en mulighed for at han kunne komme ind i toldetaten som gjorde ham respektabel af en søn af en bonde at være. Det lykkedes også og han endte senere som toldinspektør. De fik ingen børn og han var utro med en Franziska Matzelsberger, som fødte ham en søn der blev kaldt Alois efter ham. Det var hans førstefødte, bortset fra at han havde et barn fra tidligere med en der hed Therese som han ikke ville vedkende sig. Han blev skilt fra sin kone efter affæren med Franziska. De havde været gift i syv år. Hun døde kort efter og han giftede sig så med Franziska.

Medens han var gift med Anna Glassl besluttede han at han ville have sin stedfars navn Hiedler. Han ville rehabiliteres og ville være “ægtefødt” og ikke være en illigitim affære. Hans plejefar var stolt af ham. Aldrig nogen i i familien var kommet så højt op på den sociale rangstige, så han godkendte det. Det var det sidste Alois manglede for at kalde sit liv for en succes. Han gik op til præsten i Döllersheim i den nærliggende lille by. Sammen med tre vidner der alle bekræftede at han var ægtefødt af stedfaderen, hvor den ene var hans plejefars svigersøn, forelagde han sit ønske. Det var sandsynligvis blevet planlagt under hans fødselsdagselskab i juli måned da han fyldte 39 år. Præsten fik derfor pludselig gæster om aftenen og selv om stedfaderen havde været død i små 20 år, forandrede præsten “uægtefødt ” til “ægtefødt” i kirkebogen. Det var klart ulovligt bare at skifte navn på den måde og af en eller anden årsag skrev præsten Hitler i stedet for Hiedler. Måske fordi det lød sådan på dialekten? Måske var det en stavefejl? Han kom derfor til at hedde Alois Hitler. Præsten var ny i sognet og ikke kendt med egnens indviklede familiehistorier siden han så let lod sig overtale? Måske havde han bare et godt hjerte eller han fik lidt penge for sin ulejlighed. Det er svært at sige. Men Alois fik sit nye efternavn. Først hed han Schicklgrüber til efternavn. Så Hiedler. Derefter Hüttler for til sidst at slutte med Hitler, som var det fjerde efternavn han nu hed. Nu var han rigtig respektabel.

Nu kommer det interessante ved denne historie. Den aften han besøgte præsten sammen med sine vidner var en særlig dag som der ikke findes så mange af, numerologisk set. Det var en “mestertalsdag”. Det vil sige at alle tal i dagen og dens tal for udfordringen (skæbnetallene) var dobbelttal. Alle energier virker med dobbelt effekt, både dagens energier og udfordringen (skæbnetallene).

Navneforandringen hvor efternavnet Hitler første gang blev nedskrevet, var:
Skærmbillede 2014-07-24 kl. 14.06.31
Her begynder et nyt afsnit for Alois og hans efterkommerne. Det skal få stor betydning for Europa og skabe dybe traumer for dem der overlevede det der her blev sat i gang, selv om der gik en årrække før de destruktive kræfter langsomt foldede sig ud.


Hvor mange muligheder havde Alois for at ramme en “mestertalsdag” når det er tilfældet der råder? En dag hvor dagen er 22, måneden 11 og året har tværsum 22?

For at tage året først. Hvor mange år er der i 1800-tallet med 22 som tværsum, hvilken er en forudsætning? Der er seks: 1849. 1858. 1867. 1876. 1885 og 1894. Året for navneskiftet er i 1876. Den fjerde mulighed. Måneden giver sig selv. Det kan kun blive november som måned nr. 11. Dagen skal være den 22. i november måned. Hans tilfældige valg af dagen er: 22 – 11 – 1876. I tidsrummet fra 22-11-1849 til samme dato i 1894, er der 16.426 dage. Seks af dem har denne dobbeltals effekt som fremmer en ekstra kraftig positiv og negativ energi. Det fortæller noget om hvor heldig/uheldig han er, alt efter hvordan man ser på det. Det er dagen hvor efternavnet Hitler nu er bragt i spil, selv om det må have overrasket ham noget at han ikke kom til at hedde Hiedler, som var det han havde bedt om for at blive rehabiliteret. Men han var gået fra at være “uægtefødt” til “ægtefødt”. Det var det væsenligste for ham og som embedsmand inden for toldvæsnet kunne han ikke bare lade som ingenting og kalde sig Hiedler når han nu officielt havde fået melding om det andet. Dertil var han for pligtopfyldende. Betød det nu også noget har han nok tænkt.

Skærmbillede 2014-07-24 kl. 14.12.00

Han er født i nr. 13 (=4). Han går med tre vidner op til præsten. 4 i alt, 167 dage efter sin 39 års fødselsdag. 167 er den samme energi som hans fødselsdags grundtal: 7 6 1. Hans positive energi presser på da den er stærkest efter 167 dage (samme energikoncentration). Han får da sit 4. efternavn.

Han bliver senere gift med sin niece Klara Pölzl der passede huset. Klara fik tre børn med Alois i tidsrummet 1885-1887. De døde alle indenfor 4-5 uger af difteritis. Det 4. barn de fik sammen var Adolf. Han overlevede.

Et af de tal der ustandselig dukker op er tallet 4. Navneskiftedagen er den 22 (=4) og årets tværsum, 1876, er 22 (=4). Og 1876 var den 4. mulighed af seks. En ekstra stærk følelsesmæssig og intellektuel konstruktiv energi. som starter hele destruktionsprocessen. Alois er, da han opsøger præsten: 39 år gammel (3 x 13). 13 = 4.

Det forudbestemte ligger i at han skal være født en bestemt dag for, når han bliver 39 år, kan få sin navneforandring 167 dage efter sin fødselsdag, da denne tidslængde udløser energien som han har positivt i sin fødselsdags grundtal: 7 6 1. Han er uafvidende ført med af energien og gør det som energien fordrer. Det er energien der bestemmer.

Yderligere oplysninger: Se Om bloggen og Vidensbank punkt 5 og 7.

4 er en meget fysisk energi der repræsenterer det fysiske univers. Den grundlæggende skabelse. De mange 4-taller fortæller om at der er en grundlæggende skabelse på vej. Denne grundlæggende skabelses forløb fortæller jeg om i det næste indlæg.

Jesus fødselsdag

Skaberen af Anno Domini Era, Dionysius Exiguus.

Skaberen af Anno Domini Era, Dionysius Exiguus.

Den skytiske munk og astronom Dionysius Exiguus fik den opgave af pave Johannes I i år 525, at lave en kalender, der på en mere præcis og lettere måde kunne udregne den største kristne højtid – påsken. Dertil skulle man bruge fuldmånen efter forårsjævndøgn, men problemet var, at man brugte en solkalender som månekalenderen ikke fulgte. Den var 11 dage bagud for hvert år. Den solkalender man brugte var den Julius Cæsar fik lavet i 46 f.v.t., kaldet Den julianske Kalender. Som udgangspunkt for denne kalender havde man valgt den romerske kejser Diocletians tiltrædelse i 284 da Dionysius Exiguss fik sin opgave.

Han valgte et år omkring den tid han vidste Jesus havde levet. Et årstal som 4 gik op i, fordi året skulle være skudår, og hvor 19 også gik op i fordi det så var lettere at udregne fuldmånedagen. Da det var i år 525 han fik opgaven, regnede han bagud. Nu havde han året ud fra hvilken han kunne udregne fuldmånebevægelserne.

Da man ikke vidste hvornår på året Jesus var født, valgte man den 25. december der var vintersolhverv den gang. Romerne havde fra gammel tid brugt 1. januar til start på året og det ville man bibeholde. Kirken var stadig domineret af den romerske tankegang. Det var derfor man valgte deres vintersolhverv som udgangspunkt hvor man pyntede træer som de holdt helligt. I dag det samme når vi pynter vores juletræer. Så ville de to kulturer, den romerske kultur og den kristne kultur blive knyttet tættere sammen. De havde brug for hinanden i denne brydningstid. Jesus var jøde og ifølge jødernes religiøse skik skulle drengebørn omskæres inden 8 dage efter fødslen. Ved at vælge den 25. december, så passede pengene. Derfor har Jesus fødselsdag den 25. december. Det er simpelthen noget man har bestemt. Det var en katolik der bestemte det og sådan er det stadig. Den blev anerkendt af kirken i år 532.

Da Jesus blev født var “Herodes den Store”, som efterstræbte alle nyfødte drengebørn på livet, stadig kejser. Han døde i år 4 f. kr. Jesus må derfor være født før hans død. Dionysius Exiguus valgte af praktiske grunde et andet år så han lettere kunne udregne påsken fremefter. At Jesus er født 1, 4, 7 år før eller efter år 1, er derfor ligegyldigt. Det har han bestemt og det er blevet cementeret af vores fælles bevidsthed som er rettet mod dette punkt. Det tænker man ikke umiddelbart over.

I dag bruger man over hele verden den kristne kalender. Den er altdominerende og bruges i enhver form for handel og samkvem mellem stort set alle lande. Andre kulturer end den kristne bruger så deres egen kalender ved udregning af deres egne traditionelle religiøse højtider.

Da alt bevægelse har et udgangspunkt, så betyder det numerologisk, at fordi alle bruger kalenderen, bliver udgangspunktet for hele verdens fremadrettede udvikling Jesus fødselsår 1, da vi alle har vores bevidsthed rettet mod dette fødselsår. Det gælder først og fremmest de 2,5 milliard mennesker der er kristne. Også hvis man er ateist eller tilhører den gamle mytologiske Asa tro eller står uden for folkekirken. Alle andre der bruger kalenderen, også de 1,3 milliarder muslimer bliver derfor en del af kristendommens udviklingshistorie. Det er vi underlagt uden at kunne gøre noget ved det. Det er vi blevet født ind i. Man kan næsten sige at det er skæbnebestemt.

Der har to gange været forsøg på at skabe en ny kalender. Skabe et nyt udgangspunkt for et nyt tankesæt. Første gang var under den franske revolution. Man ville bryde kirkens magt over det daglige liv og tænkning. Et kalendersystem i oplysningen ånd. Den havde meget poetiske betegnelser hentet fra naturen og den almindelige dagligdag. Den varede i 13 år. Den anden gang var under kommuniststyret i Sovjet hvor man indførte en revolutionskalender. Ugen skulle have 5 dage: 4 arbejdsdage + en hviledag. Hver måned skulle have 6 uger. Meget praktisk. Kalenderen varede i 11 år og slog aldrig rigtig igennem.

Det havde måske været mere rimeligt om man havde valgt dagen for korsfæstelsen, eller endnu bedre pinsemorgen hvor Kristus overgav apostlene Helligåndskraften så de kunne gå ud og forkynde evangeliet. Men det er Jesus fødsel som menneske der er lagt vægt på. Sådan blev det. Sådan valgte Dionysius Exiguss. Det må vi indrette os på.

Uddrag fra min bog, Talmesteren:

Den franske revolutionskalender, fransk republikansk kalender, indført i Frankrig ved dekret i oktober 1793, hvorefter den skulle regnes fra tidspunktet for republikkens grundlæggelse den 22. september 1792.–                                                                       Den Store Danske encyklopædi

Lykkedag III – Susanne Biers “Oscar”

Den succesfulde filminstruktør, Susanne Bier.

Som numerolog kan man ikke følge med i alle slags begivenheder der sker rundt omkring, men man får udviklet en fornemmelse for når der sker noget interessant, numerologisk set. Sådan en begivenhed pirrede mine fornemmelser for tal, da vores internationale filminstruktør Susanne Bier vandt en Oscar for bedste udenlandske film Hævnen.

Det var tredie gang en dansk filminstruktør havde vundet en Oscar. Gabriel Aksel i 1987 med Babettes gæstebud efter en novelle af Karen Blixen. Året efter i 1988 af Billy August i Pelle Erobreren efter en roman af Martin Andersen Nexø.

Susanne Bier havde fået sin film Efter brylluppet nomineret i 2007 som den første danske filminstruktør der var nomineret to gange. I 2011 vandt hun først en Golden Globe med filmen Hævnen. Senere den næste måned vandt hun en Oscar for samme film.

2011 var et godt år for hende. Tværsummen af 2011 er 4. Hun var selv i en PÅ-4. Her er en kobling mellem det kollektive (året) og det personlige (PÅ-4). Hun var 50 år (=5) som står for kommunikation.

Skærmbillede 2014-07-07 kl. 13.10.57

Her ser vi i grundtallene i hendes fødselsdag: 6 4 7 som udtrykker det hun er. Dagen for Oscar-uddelingen er hendes tal: 4 6 7 som udtryk for det hun skal. De samme tal energier som er hendes udfordring denne dag, er de samme tal energier om hun begyndte sit liv med for 50 år siden

Hun har ikke selv valgt dagen hvor hun for over en milliard mennesker modtog “Oscar statuetten”. Men hun er så heldig at denne dag er en af hendes 522 lykkedage hun har i sit liv som alle andre også har 522 lykkedage. Der sker her en sammenkobling af den overordnede kollektive bevidsthed til hendes personlige bevidsthed som en påskønnelse af, at hun har gjort det som hendes opgave var, da hun blev født. Når sådan noget sker bliver der åbnet op for en bevidsthedsforandring. Overordnet set udfylder hun sit mønster der var der inden hun blev født. Det er virkeligt et gennembrud for hende. Hun får nu helt nye muligheder for at lave film. Hun kan nu vælge og vrage mellem tilbud fra alle mulige producenter. Hun er kommet op i superligaen inden for filmskabere. Her følger der selvfølgelig også superligaproblemer med. Men hun har haft guderne med sig. Det bliver spændende at følge resultaterne af hendes nye udvikling.

Golden Globe er en amerikansk prisuddeling for film og fjernsyn. Udvælgelsen er baseret på stemmer fra 86 journalister bosat i Hollywood og med tilknytning til medier udenfor USA. Tidlige danske vindere har været: I 1989, Pelle Erobreren af Billy August. I 1956: Ordet af Carl Th Dreyer. Susanne Bier er kommet i fornemt selskab i 2011.

Yderligere oplysninger: Se Om bloggen og Vidensbank punkt 1, 2, og 3.

Det ligger i vores gener at vi har en fornemmelse af frihed som vi selv kan styre. det er dog en begrænset frihed. Det er tal energierne der styrer os. Tal energierne er individuelle fra person til person. Vi kan ikke gøre noget hvis tal energierne ikke er til det. Dem er vi afhængige af. For Susanne Bier var tal energierne hvor de skulle være. De var med hende.

Vi er kun tandhjul i et mægtigt maskineri, men i vores sind foregår alting, som om vi er frie, idet netop denne følelse af frihed, er et af hjulene i maskineriet. – Voltaire, 1694-1778

Min bog Lykkedage  giver anvisninger til hvordan man finder frem til sine egne lykkedage.

11-11-11 – Bryllup i november

Bryllupforberedelser i Indien
Der har været run på borgmesterkontorerne i de store byer fra giftelystne personer der ville giftes netop denne specielle dag 11 – 11 – 11. Metafysiske tanker har rumsteret i hovederne på de giftelystne for at blive gift på det man mente var en særlig kraftfuld dag. Tal må have en særlig indvirkning på ægteskabets holdbarhed, har man ment.

Som numerolog kan man kun hilse interessen for tal velkommen. Man mener at tal, i dette eksempel 11-tallet, kan have en særlig styrke. Det har det også. Det bliver betegnet som et “mestertal” da det er et dobbelttal og derfor repræsenterer en særlig stærk energi. Et højere niveau end tallet 2, som hedder “Partneren”. Der er dog en lille fejl ved de tre 11-taller i datoen. Det er det sidste tal som er årets tal 2011. Tværsummen af årets tal er 2+0+1+1 = 4 og ikke 11. Nu ved jeg godt at man kun bruger de sidste to tal i 2011, men det gør ikke energien til 11. Den er fire. Det er den for numerologer. Dagen kommer så til at se sådan ud.

Skærmbillede 2014-07-07 kl. 13.23.40

Denne bryllupsdags udfordring er energierne: 8 1 3 / 3, hvor det sidste tal 3 er Måltallet som er det energiområde man får forstærket hvis man tager udfordringen op af energierne: 8 1 3. Denne udfordring kan være mere eller mindre svær alt efter personernes egne talenergier ud fra ens fødselsdag og navn.

Chancen for en dag der hedder: 11 – 11 – 11 skulle have været to år før i 2009 = 11. Ni år efter i 2018, så 2027, 2036 og videre hvert niende år. I alt 10 gange i dette årtusind.

De forrige to gange var den: 11 – 11 – 1901 og den 11 – 11 – 1910. Henholdvis 110 og 101 år siden. I årene 200 til 299 eksisterede tværsummen 11, også 10 gange. Så faldt antallet fra århundrede til århundrede indtil den nåede et nyt højdepunkt i årene 1100 til 1199, hvor den igen dukkede op 10 gange. For hvert århundrede faldt antallet og i dette årtusind vil den så dukke op 10 gange igen.

Men selvfølgelig man kan bare lade som om at 2011 er et 11 tal. Det er nemlig ikke så vigtigt når man skal giftes hvad dato det er. Det der er vigtigt er hvor man befinder sig på tidslinien når man bliver optændt til giftermål og vælger en dato. Det kræver en lille forklaring.

Der findes ni talsymboler: 1  2  3  4  5  6  7  8  9. Det er grundtal. De udgør en vækst proces fra tallet 1 til tallet 9. Det man skal gøre for at finde ud af hvor man befinder sig i denne vækstproces er, at man skal tage tværsummen af sin sidste fødselsdag inden den dato man vil giftes. Lægge de tre tal for dag, måned og år sammen. Hvis det f. eks bliver 51, reducerer man så man får et af de ni grundtal. 51 = 6. Tværsummen af ens sidste fødselsdag er så 6. Det kalde en Personlig Årsvibration og skrives PÅ-6. Den varer lige til man har fødselsdag igen. Så bliver tallet 7. Efter næste fødselsdag bliver den 8. Derefter 9 og så begynder man forfra på PÅ-1. Vi lever alle i en ni års cyklus beregnet ud fra det år vi er født.

Når man har valgt en dato for giftermål er det vigtigere at se på hvilken PÅ-vibration man er i. Summen af tværsummen af sin sidste fødselsdag inden bryllupsdagen. Tallene 2, 4, 6, 8 er gode tal fordi det er tal der vender ud mod andre. 2 hedder “Partneren”. Det siger sig selv at det er et godt PÅ-tal. PÅ-4 er, konstruktivt at bygge en fast base op hvor man kan føle sig tryg. Det er også godt. PÅ-6 hedder “ægteskabets” tal og er et fremragende tal. Man får ligefrem lyst til at blive gift sådan et PÅ-år hvis man har en udkåren. PÅ-8 er tallet for penge og fysiske materielle værdier. Det er også et godt tal da disse elementer ikke er uvæsentlige for et godt ægteskab. Det ulige tal PÅ-1 er også et godt tal fordi det står for begyndelsen af en ni års udvikling. Ægteskabet vil så fra PÅ-år til PÅ-år få et naturligt energiforløb. PÅ-3 og PÅ-5 er mere individuelle tal hvor energierne vender ind mod en selv. Det er godt at skabe social kontakt hvor man så kan gifte sig derefter i et andet PÅ-tal. PÅ-7 er et meget filosofisk og indadvendt “tanketal” og ikke et “handletal” og derfor vil man holde lav profil. Ikke tage store beslutninger. PÅ-9, kaldes “afslutningens tal” og er et meget dårligt tal at gifte sig under, da tallet betegnes som karmisk. Dvs., at man har en regning at betale i et partnerskabs forhold fra en tidligere inkarnation. Et hængeparti. Det går sjældent godt selv om der kan gå lang tid før man må kaste håndklædet i ringen. Prins Joachim og prinsesse Alexandra er et kendt eksempel på dette.

Endnu værre er det hvis man bliver forelsket under den meget stærke følelsesfulde 9-vibration og man straks bliver gift fordi det er sådan en ekstraordinær forelskelse, at det ikke kan gå galt. Man er i den syvende himmel. Så vil man meget hurtig finde ud af når man begynder på en ny cyklus, at man har taget fejl og kan slet ikke forstå at man ikke forstod hvad der skete. Det var noget karmisk som lige skulle brændes af så man kunne komme videre i sin udvikling. Det kan opleves meget voldsomt og tappe en for kræfter.

Husk! Du får dit PÅ-tal ved at tage tværsummen af din seneste fødselsdag.

Men der er flere fælder endnu. Hvis vi går ud fra datoen 11 – 11 – 2011 (se tidligere) og det viser sig at den ene part er i en PÅ-8 som er tallet for dagens vibration 8. Det betyder altid, når de to tal er ens, at det er sin fortid man er løbet ind i. Et fortidigt møde fra en tidligere inkarnation som nu skal bearbejdes og rettes op på gennem partnerskabet. Det kan være yderst krævende at være bevidst om at man skal give sig selv en chance for at forlade sit tidligere mønster. Det er nemlig det der kræves. Man skal bevæge sig ud i noget hvor man ikke kender sig selv så godt. Men der er en overordnet mening med det. Tit vil man give partneren skylden og det er netop det man ikke skal. Partnerens energier er en gave til én så man kan komme videre i sin udvikling. Den skal bare modtages rigtigt.

Hvis man er i en PÅ-9 som er tallet efter giftedagens vibration 8, betyder det at man er placeret i udviklingretningen i fremtidsretningen hvor det forrige eksempel var i fortidsretningen. Det betegnes som et godt sted at være i tallet lige efter. At man så selv er i afslutningstallet PÅ-9 er så ikke så godt. Hvis nu begge er i en På-9 er chancerne for et godt resultat ikke til stede. Så skal man vente med at gifte sig til begge kommer i en PÅ-1.

Som man kan se er der mange ting man skal tage hensyn til som man normalt ikke skænker en tanke. Man springer ud i det og må så tage de tæsk i udviklingsforløbet ud fra de energier der dukker op. Det bliver man måske både klogere og mere erfaren af.

Men der er et særligt tilfælde jeg lige vil have med. Det hedder “Lykkedagen”. Det er noget særligt man kan komme ud for. Hvis vi stadig går ud fra bryllupsdagen dagen:

Skærmbillede 2014-07-07 kl. 13.23.52Så er dagens udfordring tal energierne:  8   1   3

Hvis en af parterne f. eks er født:  17 – 1 – 1992
hvor grundtallene er:                        8 + 1 + 3

så vil man have de største optimale betingelser for et godt resultat til at klare den udfordring som et ægteskab er, fordi det man er:  8  1  3, er det man skal: 8  1  3. De flyder sammen så man er det man skal.

Nu er det ikke politisk korrekt at lægge vægt på denne metafysiske side af tilværelsen. Man griner sædvanligvis lidt af det. Man er slet ikke klar over hvad der ligger af oplysninger i tallene som kan vejlede en så man ikke gør de samme fejl igen og igen. Man betaler selv regningen ved at lukke af for det metafysiske. Man indsnævrer sin livsopfattelse. Eller sagt på en anden måde. Man opdager slet ikke hvem man er og hvad der sker. Man er ubevidst om det. Numerologi handler om at gøre det ubevidste bevidst. At give sig selv nogle aha-oplevelser. Det kan vi alle godtage.

Yderligere oplysninger: Se Om bloggen og Vidensbank punkt: 1, 2, 4 og 7.

Min bog “Lykkedage” på 60 sider, fortæller om hvordan man selv finder frem til sine lykkedage, både de der er lette at konstruere og dem der er svære at konstruere. Man har 522 lykkedage hvis man bliver 80 år gammel. De er spredt over hele ens liv.

Hvis du vil se forskellen på sjælsmønsteret i farver på datoerne: 11 – 11 – 2009 og 11 – 11 – 2011, så tryk ind på min hjemmeside Talmesteren.dk – Tryk på “Din dato”. Skriv datoen i de tre felter (husk 2000 under år). Tryk på “Mit sjælsmønster”, så vil du se forskellen på de to datoers energier.

Amagermanden – En engel bliver en djævel

Marcel Lychau Hansen, også kendt som Amagermanden

Amagermanden, Marcel Lychau Hansen, er tiltalt for en række voldtægter og to drab. (Foto: Ekstra Bladet)

Marcel Lychau Hansen blev anholdt den 12-11-2010, sigtet for voldtægtforsøg og røveri mod en ung kvinde i haveforeningen Stjernelund på Amager. DNA-fund der blev gjort på gerningstedet førte til yderligere sigtelser på to mord og seks andre voldtægter der var bedrevet inden for de sidste 24 (=6) år. Han blev varetægtsfængslet dagen efter den 13-11-2010.

Han er blevet beskrevet af omgangskredsen som en perfekt familiefar, sød og hjælpsom. En mand med sine egne meninger der taler godt for sig og var som fodboldtræner fantastisk til børn og unge. De havde svært ved at forstå at han havde gjort det han blev beskyldt for.
Skærmbillede 2014-07-08 kl. 10.07.35

  • Hans negative talrække ud fra hans navn er: 2  9  11  [6]  8
  • Hans negative fortidstal er som sagt: 2  9  11
  • Hans ubevidste negative målsætning er derfor: 11  [6]  8

Den 12. nov. 2010 da han blev anholdt, er hans tal denne dag: 6  8  11 der har de samme talenergier som hans negative ubevidste målsætning. Dagen efter han blev fængslet er dagens tal de samme: 6  8  11 + afslutningstallet 9. Han er desuden i sit skæbneår 6, der fortæller at hvad der sker sådan et skæbneår er led i en overordnet udviklingsproces selv om det kan synes smertefuldt eller forkert. Det betyder at han disse to dage blev indhentet af sin fortid og skal nu stå til regnskab for sine gerninger. Det er trods alt dejligt betryggende at den overordnede bevidsthed, eller skæbnen spiller med. Med skæbnen kan man ikke manipulere. Senere vil jeg slutte med en konklusion på hvorfor hans seneste forbrydelse ikke gik som han havde håbet.

Det første mord han er sigtet for, er mordet på enkefru Edith Louise Andrup begået den:
16 – 2 – 1987. Han er da i en PÅ-9, afslutningstallet hvor stærke impulsive kræfter huserer uden tanke for konsekvenserne. drevet af noget der ikke er blevet forløst. Man kalder PÅ-9 for et karma år.

Hans egne tal denne dag er: 11  9  2 som er hans ubevidste negative fortidstal. Han har denne dag ladet sig styre af sin fortid, af sine tidligere gerninger. Det er der ingen fremtid i. Han er da 21 (=3) år.

Hvor kommer hans destruktive kraft fra? Lad os se på hans negative fortidstalrække: 2  9  11. Det er først og fremmest dobbelttallet 11 som også er den stærkeste negative talenergi, at ondskaben kommer fra. Der er her et sammenstød mellem personlighedens egoistiske krav og personlighedens idealistiske livsholdning. Det kræver stor skelneevne for at forstå sine egne ubevidste motiver der kan påføre andre stor skade. Han lod sig føre med af sin egoisme. Da han samtidig var under påvirkning af stoffer mistede han orienteringsevne om hvad han gjorde. Sammenblanding af 11 energien og stoffer kan være ødelæggende for et menneske især hvis man er ung og uerfaren og endnu ikke helstøbt som menneske. Her ligger meget negativ karma gemt. En meget negativ selvødelæggende kraft.

De andre negative tal: 2 og 9, fortæller om en følelsesmæssig afstumpethed (2) og et sandt raseriudbrud ved afvisning der hurtigt kan udfolde sig voldeligt (9). Dette er djævlen i ham som han den dag lukkede ud. Han prøvede at slette sporene for sin ugerning ved at åbne for gassen i lejligheden og tænde et stearinlys for at slette sporene af sin ugerning. Det mislykkedes heldigvis da denne cocktail af gas og ild kunne have fået det hele til at eksplodere og derved sætte andre beboere i livsfare.

Dagen efter den: 17 – 2 – 1987 da døren blev brudt op på grund af lugten af gas, blev enkefruen fundet død. Den sigtede er stadig i en PÅ-9 + tallene 2  1  3. Hvad det betyder kræver en nærmere forklaring. Hans positive tal er 1  2  3, der ses i hans fødselsdags grundtal (se fødselsdag). De tal fortæller om hans udviklingsniveau for hans højere bevidsthed. Det er englen i ham. De tre talenergier omhandler hans eget forhold til sin personlighed som han har fået for på en positiv måde at bygge sig selv op fra grunden, set fra et overordnet synspunkt. Det var den overordnede plan for at han kunne slippe sine tidligere dystre destruktive fortidserfaringer. Det slog fejl da han blev 21 (=3) år, da han lod sig “overtage” af djævlen og myrdede enkefruen og hvor han denne dag havde sine negative tal: 2  9  11 som dagens udfordring. Denne dag tabte han sin positive målsætning og fik erindring om hvilke kræfter han også var i besiddelse af.

Hans egne tal dagen efter da mordet blev opdaget var: 2  1  3. Han havde det man kalder en “lykkedag”. Det han er: 2  1  3, hans fødselsdags grundtal, englen i ham, er udfordringen denne dag: 2  1  3, da han er 21 (=3) år. (Se tidligere indlæg om lykkedage). Selv om han blev sigtet af politiet klarede han derfor frisag. Han havde lykken med sig.

Da han slap heldigt fra mordet fortsatte han når han i dagens trædemølle mente det var påkrævet for ham at skabe indre balance da han nu havde lukket op for djævlen i sig.

Næste sigtelse var sexmordet på den 40-årige lærer: Lene Buchardt Rasmussen i Fasanskoven på Kalvebod Fælled, ikke langt fra hans eget hjem.  Dagen var den:

Skærmbillede 2014-07-08 kl. 10.14.32Dagens udfordring var: 2 1 3. Ville hans positive fødselsdags talenergier: 2 1 3 klare denne udfordring? Her er en gentagelse fra enkefruens død. Han havde alle muligheder fordi dagens udfordring: 2 1 3 var hans “lykkedags tal”. Hvad vil det sige?Hans fødselsdags grundtal: 2 + 1 + 3

er det han er”. Det positive resultat af hans tidligere inkarnationer. Dagens udfordring er også: 2 1 3 . Det repræsenterer hans udfordring, “det han skal”. Han har de optimale talenergier for at klare denne dags udfordring. Fordi han har ladet sin fortid dominere og fordi han lader sig styre af sit begær og trang til magt, kvæler han offeret i raseri. Sådan kan det se ud hvis det er ham der er morderen. Han har så slutteligt tabt sit gode liv og lever nu videre med to ansigter. Et dagligt engleansigt hvor han er venlig imødekommende, hjælpsom , veltalende og sjov, og et mørkt djævleansigt hvor han i mørket uden for andres synskreds lader sig styre af sit begær og ondskab.Da han voldtager en pige den 3. maj 2005, på et kollegie på Amager, er han også i en PÅ-9. Hans ubevidste negative MA-tal er også 9. Han bærer rundt på nogle voldsomme destruktive energier fra sine tidligere inkarnationer som ukontrolleret bryder igennem under PÅ-9. Han kan eller vil ikke styre disse fortids erfaringer. Det er djævlen i ham.Han er også besat af djævlen den 19 – 10 – 1995 da han voldtager tre piger på 14, 15 og 23 år i en villa på Amager og begår samtidig røveri. Hans tal denne dag er endnu en gang: PÅ-9 + 1 2 3. Da han selv har valgt dagen, fortæller det, at han får udløst det han nu er. Englen i ham er byttet ud med djævlen fordi han ville det. Han bliver ikke opdaget.Han begår yderligere et voldtægt den 22. juli 2007 i Gentofte. Her falder hans egne tal sammen med dagens tal som betyder at denne dag havner ved tilbageføring til hans fødselsdag på hans fortidstal, tallet før hans skæbnetal. Igen fortiden der styrer.Da han begår voldtægten i kolonihaveforeningen den 25. september 2010 slipper heldet op. Hans “lykkedage” som hidtil har været involveret i hans forbrydelsers valg, er endt. Han efterlader sig spor og bliver anholdt. Efter et års grundig efterforskning bliver der berammet en retssag den: 2. november 2011. Denne dags vibration ført tilbage til hans fødselsdag havner, ikke på hans fortidstal, men på hans skæbnetal.Djævlens magt over ham er slut. Skæbnen har indhentet ham.Han blev fanget efter denne forbrydelse fordi den ikke havde relation til hans fortid. Den eneste af sigtelserne der ikke havde noget med hans fortid at gøre. Hans held var derfor sluppet op.

Yderligere oplysninger: Se Om bloggen og Vidensbank punkt: 1, 2, 4 og 6.

Rædselsscenariet der langsomt blev rullet op for os i medierne om forbrydelserne der fortrinsvis er begået på Amager, gav hurtigt den anholdte øgenavnet: “Amagermanden”. Hvis vi lægger tal på dette navn får vi dette navns negative ubevidste målsætning. Den er: 7 6 4. Det er også hans skæbnetal: 6 7 9, 45 / 4, hvor afslutningstallet 9 med nuancering 45, hentyder til at han er 45 (=9) år da han bliver anholdt og hans gerninger bliver afsluttet.

Paradoksalt nok var hans skæbnetal: 6, 33. Det kaldes “Frelserens tal”og er en meget høj energi der kræver meget af en. Den står for medfølelse, forståelse og omsorg for andres velfærd. Det klarede han ikke.

“Amagermanden” fik aldrig styr på sin fortid fra sine tidligere inkarnationer. De bemægtigede sig ham. Når sådan noget sker går man imod sin egen udviklingsvej. Man spilder sin inkarnation. Der er ingen fremtid i det. Udadtil viste han sit engleansigt, men bag facaden eksisterede en dyrisk person der levede der hvor lyset ikke var til stede. Så enkelt kan det siges.