Løkke, eller Lykkedag? Valget 2011

Lars Løkke RasmussenJeg må komme med en bekendelse. En politisk bekendelse. Jeg hører ikke til den “blå side” i Folketinget, men befinder mig valgmæssigt på den “røde side”. Derfor var det lidt af en bet da talen kom på det forestående længe ventede valg og jeg begyndte at se lidt på partiledernes tal for derigennem at se hvordan valget kunne falde ud for dem hver især.

Ville rød eller blå blok vinde? Hvem havde de største chancer for at erobre regeringsmagten? For at forklare lidt af mit tolkningssystem må jeg derfor gå 6 år tilbage i tiden den gang Anders Fogh Rasmussen udskrev valget til tirsdag den 8-2-2005. Denne dag var en særlig dag for Anders Fogh set med en numerologs øjne.

Prøv at se her:

Anders Fogh udskriver valg i 2005

Hans fødselsdags grundtal: 8 1 9, er “det han er“.
Udfordringen på valgdagen er også: 8 1 9, som er “det han skal“.
Når “det han er” er “det han skal” , så har Anders Fogh den bedste mulighed for at klare denne dags udfordring. Han klarede det. Han vandt valget.

Hans modstander var socialdemokraten Mogens Lykketoft. Hans tal denne valgdag ud fra hans fødselsdag den 9-1-1946, falder sammen med dagens udfordring. Det er ikke godt. Hvis jeg fører denne valgdato tilbage til hans fødselsdag, vil den havne på tallet før hans skæbnetal, FRØ-tallet som er tallet for hans fortid. Der er altså et fortidigt mønster han ikke har gjort færdigt. Så vinder man ikke et valg. Anders Fogh havde en “numerologisk lykkedag”. Dvs. at han havde den bedste energi til at gøre det det han skal set fra et overordnet synspunkt. Tilbage til Lars Løkke Rasmussen. Nu prøver vi med hans fødselsdag og valgdatoen i 2011.

Lars Løkke udsteder valg i 2011

Ifølge hans fødselsdag er hans udfordring, “det han skal“: 4  9  6.

Disse tre tals energier har han som valgdatoens grundtal: 6  9  4. Dvs. at det han skal har han de optimale betingelser for at løse, fordi valgdagens grundtal er de samme og derfor virker som det han er. Han kan ikke få bedre energier til valgdatoens udfordring set fra et overordnet synspunkt.
Han havde også en numerologisk lykkedag som Anders Fogh havde i 2005. Hans var en af de “lette lykkedage” som er så let at konstruere. Anders Fogh havde en af de “svære lykkedage” som bare dukker op og som det er så svært at konstruere.

Lars Løkke fik også et kanonvalg, selv om “blå blok” tabte valget, fordi de andre partier i “blå blok” mistede mandater. Han gik selv frem i mandater og blev fortsat det største parti i Folketinget og blev den største personlige stemmesluger med 56.285 stemmer. Et meget flot valg. Hvorfor vandt han så ikke når nu Anders Fogh vandt i 2005? En af grundende til det var at hans modstander: Helle Thorning der energi- og talmæssigt blev placeret ud fra sin fødselsdag i tallet efter dagens udfordring på valgdagen. Det der hedder HØST-tallet som ligger i fremtidsretningen af udviklingen. Det var det Lykketoft netop ikke havde (se valgdato).

Ja. Sådan gik det. Jeg var som numerolog allerede klar over Lars Løkkes muligheder i dette år fordi årets tværsum er 4 som er et af hans skæbnetal: 4 9 6. Allerede i juni måned (6), havde han muligheden for at gøre det samme. F.eks den 9-6-2011. Hvis han havde gjort det så havde Lars Barfod talmæssigt haft en større chance for at få et bedre valg, energimæssigt set, f. eks. den 8-6-2011. Der ville han have haft en numerologisk lykkedag.

Margrethe Vestager havde en numerologisk lykkedag dagen før valget den 14 – 9 – 2011. Det kræver at tre tal skal passe. Nu havde hun to tal dagen efter hvor valget blev afviklet og fik derfor også et godt valg, ja nærmest fremragende. Der var ingen af de andre der havde mulighed for at få en numerologisk lykkedag i dette år fordi ingen af partilederne har 4 som skæbnetal. Sådan er det. Det er energien der bestemmer. Det er tallene der bestemmer.

Ved at læse forrige indlæg: Lykkedage I, kan man få suppleret forklaringen på hvordan man finder og laver sin egen lykkedag eventuelt ved hjælp fra min hjemmeside “Talmesteren”. Desuden beskriver min bog “Lykkedage” meget grundigt hvordan man også kan konstruere de “svære lykkedage” med masser af eksempler.


Helle Thorning-Schmidt

Helle Thorning-Schmidt
Helle Thorning har siden hun som et nærmest ubeskrevet blad i parlamentarisk henseende vandt formandsposten over Frank Jensen, der nu er overborgmester i København, startet en udviklingsproces som jeg som numerolog har fulgt nøje. Trods den hårde modstand hun mødte i partiet, formåede hun at samle det splittede socialdemokrati og trods den voldsomme hetz mod hende fra den borgerlige blok som ville få svagere personer til at bukke under, så holdt hun retningen for det hun ville og er nu placeret som leder af Danmark.

Helle Thorning er en ny slags socialdemokratisk leder. En stærk moderne intelligent kvinde med en stærk vilje og kampkraft som higer efter at vise sine evner. En stærk arbejdsintensitet blandet med et stort udsyn og idealisme. Hun har en stærk intuition og fornemmer noget før det sker, men har også stort behov for at bevare og beskytte sin personlighed. Derfor kan hun virke som to personer. En indre som det kan være svært at komme ind på livet af, og en ydre hvor hun viser sin effektivitet med den hurtige opfattelsesevne og sikre instinkt for mulighederne er for at gennemføre sin politik.

Hun er i PÅ-11, en meget magtfuld, ledelses- og samarbejdsenergi, som skifter til PÅ-3 den 14. december når hun har fødselsdag. PÅ-3 står for udfoldelse af egne evner. Da det samtidig er hendes skæbnetal vil det år hun kommer ind i efter fødselsdagen, vise hvad hun formår. Hun er karakteriseret i medierne som: Slank som en mynde. Stærk som en silketråd.

Opdatering – Læs fortsættelsen af dette indlæg: Valgets paradoks

Yderligere oplysninger: Se Om bloggen og Vidensbank punkt 1, 2, 3 og 4.

For yderligere uddybelse af Helle Thornings karakter kan det være godt at læse mit indlæg “Karaktermord” om livstilseksperten Henrik Dahls karakteristik af selv samme. Desuden er der også lidt om Frank Jensen som tabte til Helle Thorning ved valget om formandsposten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *