Muammar Gaddafi slog under sit styre enhver modstand ned “som en gal hund”. Derfor var der ingen opposition mod ham, men kun personer der berigtigede alt hvad han gjorde og sagde. Derved fik han et fuldkomment urealistik forhold til virkeligheden i sit land og tog fejl af de stærke kræfter der opstod da det libyske folk ville have frihed. Han troede til det sidste at han kunne banke oprørerne på plads som han havde gjort så tit. Der havde tidligere været opstand.

Alle kunne se hvor det efterhånden bar hen med styret og han kunne for længst fået lov til at gå i eksil med sin familie. Nu valgte han at blive og kæmpe fuldstændig forblindet af det selvbillede han selv troede på og som han møjsommeligt havde bygget op. Han prøvede at flygte i sidste øjeblik fra sin fødeby Sirte der var omringet af oprørshæren. Det slog fejl og han blev fanget af en hob rasende oprørssoldater som skød ham under tumultagtige scener. Kunne han have forventet andet og måske have fået en retfærdig rettergang som de vestlige lande havde håbet på? Det tilkommer kun libyerne at fortælle os hvad en retfærdig rettergang er. De oplevede ikke selv en retfærdig rettergang i de 42 år regimet fungerede og kontrollerede alle. De fik friheden den dag.

Muammar Gaddafi er ifølge den kristne kalender født den: 7 – 6 – 1942.

Han havde som alle mennesker har,  også muslimer,    en bevidst målsætning som på tal siger: 4  2  6  ud fra det navn den vestlige verden kaldte ham. 4  2  6 som også var hans ubevidste målsætning. Det var den som styrede ham til vold, magt, griskhed og ondskab. Han havde altså to målsætninger til at fuldbyrde sin gerning. En bevidst og positiv og en ubevidst og negativ. Han lod sig føre med af den ubevidste og negative til stor skade for sit folk og omverdenen, men til stor berigelse for han selv. Så da der var gået 42 = 6, år standsede “maskineriet”. Han blev “taget ud”. Hans beslutning kostede mange i hans familie livet og resten må nu leve i eksil alene med deres samvittighed.

Despoten Ben Ali fra Tunesien trak sig tilbage i eksil med en kæmpeformue i sidste øjeblik. Mubarak kunne ikke tage sig sammen til at gå i eksil og blev så fængslet sammen med sine sønner og står nu over for en rettergang i Ægypten. Gaddafi ville ikke gå i eksil og det må nærmest blive betragtet som et selvmord fra hans side da han mødte sit rasende folk. Havde han forventet andet end døden? Hans dødsdag var:

Fra oprørets start til hans dødsdag var der da gået 2 4 6 dage. Igen tallene for hans bevidste og hans ubevidste målsætning. Da havde ham regeret i 42 = 6 år.

Muammar Gadaffi havde også en anden fødselsdag ifølge hans muslimske tro. Han var født 22-5-1361. Oprøret mod ham brød ud:

Han var i en PÅ-9 der er afslutningsenergi da oprøret brød ud. Nu skulle hans regime afsluttes. Efter sin fødselsdag den 22. maj 2011, kommer han ind i en PÅ-1. En ny start begyndte for ham. Denne trang til at begynde noget nyt skulle han have brugt på at gå i eksil og leve sine sidste dage i tilbagetrukkethed med sin familie. Det gjorde han ikke.

Diktatorer rider frem og tilbage på tigre, som de ikke tør stige af. Og tigre bliver sultne.         Winston Churchill.

Dette citat dækker meget godt hans situation. Han turde ikke stige af.

Han døde i sin fødeby: Sirte  43 ( =7) muslimske år efter kuppet der gav ham magten den: 18 – 6 – 1389. De samme tre tal som oprørsdagens udfordring: 7 4 3 + 1 som repræsenterer en ny start. Den ny start han skulle have taget i stedet for at kæmpe. Nu blev den ny start en ynkelig død.

Besynderlighed

Flyveforbudet bevirkede at NATO sørgede for at beskytte befolkningen så Gaddafi ikke kunne bruge sit tunge militærapparat. Det blev vendepunktet for udfaldet til oprørernes fordel.

Tre ens talrækker der lagt sammen lodret giver: 8  7  6 der er hans MIS-tal: 6 87 i hans positive bevidste målsætning. Hans endelige mål. Brikkerne er igen faldet på plads. Nu til en ny start.

Yderligere oplysninger: Se Om bloggen og Vidensbank punkt 1, 2 og 6.

Se endvidere indlæggene: Muammar Gaddafi nr. I og nr. II.