Kongeligt bryllup i England

Unknown-2Da prins William blev gift med Catherine Middleton den 29. april i Westminster Abbey, blev jeg erindret om den gang hans mor, prinsesse Diana blev gift med prins Charles. Jeg kan huske at jeg den gang lagde deres tal på bryllupsdagen den 29 – 7 – 1981.  Det viste sig at hun var i en PÅ-9. Nok den værste energi man kan blive gift på. 9 kaldes tallet for afslutning og er det sidste tal i talrækken fra 1-9.  Det er meget almindeligt når man er i et PÅ-9 år som findes ved at tage tværsummen af sin sidste fødselsdag, så vil man blive konfronteret med noget som skal gøres færdig inden man kan begynde på den næste 9 års cyklus.

Følelsesmæssig er man meget impulsiv og åben i en PÅ-9 og er tilbøjelig til at følge sine øjeblikkelige indskydelser og opsat på at der skal ske noget. Sjældent særligt meget gennemtænkt. Det kan være  meget uheldigt  ved mødet med et andet menneske, især til det andet køn. Der er noget karmisk i sådan et PÅ-9 møde. Man er fanget af sin fortid og skal gøre noget færdigt som man ikke fik gjort rigtigt eller svigtede.  Derfor skal man passe på ikke at starte forretning, blive gift eller købe hus eller noget andet stort, når man er i en PÅ-9. Der er ingenting der varer i længden under denne afslutningsenergi.

Prinsesse Diana var i en PÅ-9 da hun sagde ja til prins Charles foran alteret. Her startede hendes karmiske udfordring gennem det ægteskabelige samvær med prinsen. En tidligere inkarnation havde hun ikke forvaltet rigtigt. Hun havde været for selvisk, for tyrannisk og de erfaringer hun havde fået den gang, spærrede nu vejen for hende. Hun forstod det ikke selv, bl.a. fordi der var så meget fokus på den meget symbolske rolle hun havde fået som prinsesse. Der var andre der bestemte for hende og for ham. Så det måtte gå galt. Skilsmissen og hende tragiske endeligt i en bilulykke, kender vi alt for godt.

Da hun døde i 1997, var hende tal denne dag: 7 – 6 – 1. Da var der gået 16 (=7) år siden hun blev gift.

Catherine og William er ikke i en PÅ-9 på deres bryllupsdag. Her er ingen karmisk spærring. De har nogle gode tal (energier) og noget som vil hjælpe dem meget, er, at de er født det samme år:1982 med tværsum 20 = 2. 2 hedder “partneren”. Årets tal repræsenterer den kollektive bevidsthed så de har begge trang og lyst til partnerskab i stedet for at være individualistisk. Jeg plejer at sige når to mennesker har den samme energi i det år de er født: “at de kommer fra det samme område i universet”. Her kommer vi nok ikke til at opleve en skilsmisse selv om de naturligvis også vil få problemer. Deres kollektive “partnerskab” vil holde sammen på dem.

Lidt historisk: Maria Stuart 1542-1587, der var den virkelige arving til Englands trone havde den gang et dårligt forhold til Englands dronning Elisabeth I, som fik hende halshugget for forræderi.  Maria Stuart blev gift på samme dato med sin fætter Lord Darnley, den 29. juli, som Diana blev gift med prins Charles 416 år før. Diana havde også et dårligt forhold til dronning Elisabeth, denne gang den II.

Diana og prins Charles har den samme fælles forfader, James I som var Maria Stuarts søn.

Hvis du vil se Catherine og Williams sjælsmønster omdannet af deres fødselsdagstal til form, skal du besøge talmesteren. dk – Tryk på “Din dato”. Udfyld felterne med deres fødselsdagstal og tryk på “Dit sjælsmønster”. Så dukker mønsteret op.

Catherines fødselsdag er:  9 – 1 – 1982.

Williams fødselsdag er:   21 – 6 – 1982.

Husk at skriv hele årstallet 1982, ikke kun 82.

Yderligere oplysninger: Se Om bloggen og Vidensbank punkt 2, 5 og 9.

3 tanker om "Kongeligt bryllup i England"

  1. Gert Haahr

    Hej Camilla!
    Det er altid dejligt hvis man kan interessere sine læsere med noget man har spekuleret meget på. Som numerolog føler jeg mig nærmest som en naturvejleder der fortæller om noget andre mennesker ikke ser eller tror eksisterer. Det er meget tilfredsstillende.
    Hilsen Gert

  2. Synnøve Igland

    hei Gert.

    det er en del år siden jeg var på nummerologikurs med deg på Isefjær i Norge.
    Jeg tok alle 3 kursene, og synes det var interessant. Men har ikke fordypet meg noe særlig i det. Jeg traff for 3 år siden en mann som jeg nå er forlovet og bor sammen med. Vi kjøpte hus sammen for 2 år siden, et sted hvor vi trives veldig bra, i Kr.sand
    Vi er ennå ikke gift, men Jarl fridde til meg den 9.8.2011 på ferie i Barcelona.
    Hans navn er Jarl Lunderød, født 09.09.1955
    Mitt navn er Synnøve Igland,født 08.12.1967
    Jeg har sett på dato for et bryllup i 2012, i juni. 09.06.2012
    Men jeg er usikker på om det er en god dato? . 9 tallet er et avslutningstall. Burde jeg skifte dato?
    12 tallet er jeg meget glad , min bestemor var født 12.05.1920. Hun døde nylig 07.11.2011. Vi forlovet oss på bestemors geburtsdag 12.05.2009
    Har du noen meninger om dette, skriv gjerne litt til meg.
    Om du vil ha mere fakta, og om betaling. Gi beskjed.
    mvh Synnøve Igland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *